Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 08-06-2010 kl. 15:45

Spotify er nu tilgængeligt for danskere

Alle danskere kan nu for 75 kroner om måneden få adgang til millioner af musiknumre

Det er nu også blevet muligt for danskere at tegne et abonnement på musiktjenesten Spotify for 75 kroner om måneden og få adgang til flere millioner musiknumre. Spotify blev udviklet i Sverige i 2006, og var en banebrydende musiktjeneste da den blev lanceret. I dag er Spotify én af de mest populære musiktjenester i verden, men har indtil nu været forbeholdt udenlandske borgere. Tjenesten minder om TDC's Play og Telenors Wimp. Forskellen og fordelen ved Spotify er dog, at man ikke er afhængig af sit teleselskab, og man kan både downloade og streame musikken. Helt lovligt.

Alligevel har komponister og sangskrivere gennem deres fælles forening, KODA, nægtet danskerne adgang til Spotify på deres computer, mobil og mp3-afspiller. På trods af at både svenskere, nordmænd og finner har adgang. Ifølge Politiken.dk har det nu vist sig, at KODA ikke kan bestemme, om danskerne skal have adgang til Spotify.

I stedet for at piratkopiere eller downloade musik ulovligt, kan man oprette en konto hos Paypal og ad den vej få adgang til den svenske del af Spotify.

Det er nemlig ikke svært at få en Spotify-konto selv om du bor i Danmark. Et abonnement kræver nemlig kun et kreditkort, der ikke i forvejen er registreret til en Paypal-konto og en adresse i Sverige, som man eksempelvis bare kan finde på Google.

På samme måde kan en dansker også få en amerikansk iTunes-konto, og ifølge eksperter er det ikke ulovligt.  

KODA vil gerne tillade Spotifys betalingstjeneste, men bryder sig ikke om selskabets gratistjeneste, hvor det er reklamer, der finansierer musikken. Ifølge pressechef Birgitte Henriksen fra KODA kræver den gratis tjeneste meget "forarbejde", hvis Koda skal sige ja. Og Spotify vil af princip ikke nøjes med kun at tilbyde betalingstjenesten, fortæller pressechefen.

"Vi har en dialog med Spotify, men der er ingen direkte forhandlinger", siger Birgitte T. Henriksen til DR Kultur.

Tip en ven
22 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
En grotesk misvisende overskrift. Spotify er endnu ikke tilladt i Danmark, og artiklen ligger i stedet op til, at man omgås systemet.

Dette kan muligvis lade sig gøre, og er muligvis lovligt nok, men det er på ingen måde det samme, som at Spotify nu er kommet til Danmark.

Politiken begår samme fejl. Ringe journalistik for jer begges parter.

Skuffende.
Desuden kræver adgangen en IP-adresse i et land, hvor Spotify er tilgængeligt.

Dette nævner artiklen spøjst nok ikke. Jeg tvivler på, at GAFFA overhovedet har forsøgt at oprette sig for at se, om dette rent faktisk virker.
Jeg kører ellers Spotify uden proxy lige nu. Før det blev opdateret, kunne jeg dog kun gøre det i 14 dage ad gangen, men nu har jeg kørt uden proxy siden det blev opdateret. Så det er sådan set tilgængeligt i Danmark.
Interessant. Ved forsøg på oprettelse får jeg blot af vide, at tjenesten ikke er tilgængelig i den land, hvor min IP er registreret.

Måske kan den sagtens køre med en dansk IP, men skal oprettes med en, der er registreret i et korrekt land.

Dog stadig ret så kompliceret i forhold til, hvad det burde være. Jeg fortsætter med utålmodigt at vente på, at der kommer nogle ISP-uafhængige tjenester til Danmark :o
Vejledning kan findes mange steder på nettet, f.eks her:
http://leth-olsen.dk/blog/?p=22
Super guide. Tak for det!
@1

Modsiger du ikke dig selv når du siger at Spotify ikke er tilladt i Danmark, hvor efter du i næste sætning skriver at det muligvis er lovligt nok

@2 Hvis man køber premium kan man bruge kontoen over alt, uafhængigt af ip-nummer

@3
Det samme er sket med min konto - herligt
Er der nogen der kan forklare mig hvordan den der abonnementsservice fungerer? Er det sådan at man kan downloade alt hvis man betaler de 75 kr? Og kan det i så fald køres ned på en iPod?

Jeg forstår det slet ikke...
@8

Gratisfunktionen svarer nogenlunde til Itunes store. Du kan søge og høre et kæmpeudvalg af sange der bliver streamet. Streamingen fungerer ekstremt godt og svarer til at du afspiller dine egne sange i itunes. Ved de forskellige sange er der et link så du kan købe dem

Her kan du læse mere
http://www.spotify.com/int/about/what/
Så forstår jeg! Mange tak... :)
#1 - Meget mærkelig overskrift... Synes det virker mistænktsomt at der pludselig kommer sådan en nyhed hos hhv. POL og derefter gengivet hos GAFFA.
Har det ikke været muligt at lave dette stunt i over et år?
Det eneste minus ved Spotify er desværre, at det ikke virker sammen med Last.fm-autoscrobbleren, selvom man kan scrobble direkte til sin profil.
Jeg har forsøgt og det virker ikke. efter 14 dage udløber min konto pga. IP adresse i dk.
#7: Nej, det mener jeg nu ikke.

Artiklen indikerer, at Spotify nu er tilgængeligt i Danmark. Det er simpelthen en lodret løgn. Det kan lade sig gøre via omveje at snyde Spotify til at tro, at man er Svensker - hvilket bestemt ikke er det samme, som at Spotify nu er kommet til Danmark.

Spotify er kommet til Danmark betyder derimod, at jeg kan gå ind på Spotify's hjemmeside og oprette en dansk konto.
Prøv grooveshark.com
+ Switchfoot koncert i Silkeborg i aften, GAFFA!!!
#16 - Tsk Tsk.
#12: Det sjove er at jeg bruger spotify og min last.fm profil bliver opdateret perfekt.
#12: Det sjove er at jeg bruger spotify og min last.fm profil bliver opdateret perfekt.
#12: edit - preferences - enable scrobbling to last.fm

det virker altså ganske fremragende.
Hvorfor installere nogle programmer til at omgå dansk lovgivning. Brug www.hidemyass.com til at hente spotify. Det virker. Eller brug følgende link:
http://5.hidemyass.com/ip-1/encoded/Oi8vd3d3LnNwb3RpZnkuY29tL3VrL2dldC1zcG90aWZ5L292ZXJ2aWV3Lw%3D%3D
Linket virker åbenbart ikke. Men gå ind på www.hidemyass.com og viderer derfra til spotify via hidemyass browser i midten af siden. inde på spotifys hjemmeside kan du så installere spotify.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.