Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 08-06-2010 kl. 16:00

Hurts kommer til Danmark

Den engelske duo spiller på Vega og Voxhall

Hvis man har gået og savnet stram og nonchalant synthpop à la Depeche Mode og Human League, er der godt nyt. Musikbyen Manchester har nemlig rystet posen og trukket gruppen Hurts op, der består af sanger Theo Hutchcraft og intrumentalist Adam Anderson. Den 12. og 13. oktober kommer duoen til Denmark, nærmere betegnet Lille Vega i København og Voxhall i Århus.

Gruppen har endnu ikke udgivet deres første album, men singlerne "Wonderful Life" fra januar og "Better Than Love", der udkom sidste måned, er blevet godt modtaget i hjemlandet såvel som her. "Wonderful Life" blev blandt andet P3's Ugens Uundgåelige og klatrede op på en ottendeplads på den danske singlehitliste. I Storbritannien udnævnte BBC Hurts til at være et af dette års ti mest lovende bands, selvom de to gutter dengang endnu ikke havde udgivet noget.

Inden Hurts var Hutchcraft og Anderson medlemmer af de mere upolerede grupper Bureau og Daggers, som opnåede moderat succes. På en tur til Italien opdagede gutterne imidlertid den såkaldte "disco-lento", en langsom diskostil, og en stram og lidt dyster europæisk æstetik i grå og sorte farver. Milevidt, altså, fra den friske og multifarvede elektroniske pop, der dominerer musikscenen lige nu.

Den kan du få en prøve på, når Hurts spiller den 12. oktober på Lille Vega i København og den 13. oktober på Voxhall i Århus. Billetter kan fås via GAFFA Live.

Tip en ven
4 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Yes! - Det bliver saftsuseme interessant. Har investeret i første (fysiske) cd-single 'Better Than Love', hvor b-siden også er af god kvalitet. Håber forventningerne til langspilleren bliver indfriet. De er efterhånden ved at være ret høje! Albummet skulle lande medio august.
Hvornår sælges billetterne, og hvad koster de????
FEDT SKAL SE DEM PÅ TIRSDAG I VEGA, SUPER FED CD DE HAR LAVET.
SUPER FED KONCERT I LILLE VEGA IGÅR.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.