Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 09-06-2010 kl. 10:27

Roskilde Festival tilføjer fem navne

Der er blandt andet blevet plads til Kellermensch på årets festivalprogram

Af John Fogde
Foto: Tine Skou

Årets Roskilde Festival nærmer sig med hastige skridt, men alligevel bliver der ved med at dukke nye navne op på årets program. Faktisk er der netop blevet tilføjet fem nye navne til programmet for festivalen, hvis hovedprogram åbner 1. juli.

Bandet Kellermensch synes at have masser medgang i disse dage. Der var roser til debutpladen, de efterfølgende koncert og de maksimale seks stjerner fra GAFFA til bandet for deres koncert til dette års Spot Festival. Der er derfor store forventninger til den kommende ep, der bliver udsendt 21. juni, og nu kan de altså også tilføje en koncert på årets Roskilde Festival på listen over deres bedrifter.

Derudover er der endnu et dansk islæt i dagens tilføjelser i form af Mouritz / Hørslev Projektet, hvor musikeren Mads Mouritz og forfatteren Lone Hørslev blander musik og lyrik. De får følgeskab af det engelske dubstep-navn Nedry samt Chico Trujillo fra Chile og Les Espoirs De Coronthie fra Guinea.

I pressemeddelelsen fremgår det, at disse fem navne "fylder nogle af de sidste ledige pladser i årets musikprogram", hvilket kunne indikere, at festivalen endnu ikke er helt færdig med at sætte navne på programmet.

Tip en ven
34 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Ja, det var jo hverken Arcade Fire eller Pixies der kom op af posen denne onsdag....
åhhhh pixies på roskilde <3
Som om det ændrer noget... Det er simpelthen det tyndeste program i Roskildes historie. Nephew som hovednavn...
#3
Gorillaz, Muse, Prinze. Alle 3 repræsentere det bedste inden for deres genre. Hvordan kan du kalde det tyndt?
Pendulum + Prodigy + Killswitch Engage + Beach House + Vampire Weekend + Wild Beasts + Julian Marley + Rootz Underground + Die Antwoord + Valient Thorr + Converge + Alice in Chains + Biffy Clyro + Beat Torrent + Boban i Marko Markovic + Den Sorte Skole + gode gamle CV Jørgensen + Jack Johnson + Muse + Drake + Gallows + Gorillaz + Health....jesus listen er nærmest uendelig jo! JEG ELSKER ROSKILDE
@3 Jeg kan kun give dig ret. Det er tyndt når man er nødt til at tage Nephew med som hovednavn. Jeg ved også at jeg taler for mange, når jeg mener at der mangler tråd på Roskilde i år.

Men fuck it, jeg får tråd i weekenden til KøbenHelvede\m/

God festival til jer der skal på Roskilde.
@6 Hvordan kan du sige der mangler tråd, vi får da både Alice in Chains og Them Crooked Vultures!!!
Jeg er som sådan enig i at Roskilde mangler 1 hovednavn mere der kan trække, men til gengæld er der så mange fede mindre bands at det gør op for det. Tror årets Roskilde vil byde på mange fede overraskende oplevelser!
#7 > Jeg håber fandeme, at det var sarkastisk, det dér.
Hey, nu var det ikke som sådan for at sige noget negativt om programmet som helhed, da jeg sagtens kan få min lyst styret som det ser ud indtil videre, men nu har de jo mere eller mindre lovet flere 'større' navne inden det endelige program offentliggøres, og derfor ser mange nok frem til disse onsdage hvor nye navne tilføjes. Indtil videre er der godt nok et stykke vej op til topnavne med dagens buket - faktisk har jeg blot hørt OM Kellermensch - de øvrige siger mig ikke en klap. Men kom an, Roskilde venter jo uanset hvad....
Det er da et af de bedre programmer for Roskilde!!
@7 Du kan det ikke mene at det er tråd? Alice In Chains er grunge og Them Crooked Voltures kan man ikke kalde tråd. Jeg savner bare bands der kunne sparke lidt mere røv. Devil Driver, Mastodon, Hell Yeah i den dur..

Men jeg skal ikke brokke mig. Jeg tager konsekvensen og bliver væk, med forhåbning om at det bliver bedre næste år.
Devildriver, Airbourne og Supercharger ville alle være velkomne tilføjelser! Især efter Devildriver aflyste til Copenhell!
Meget trist at Devil Driver aflyste. Havde virkelig set frem til en voldsom oplevelse der..
Jeg synes at Kellermensch skal åbne Orange
Hvad med de friske knægte i Motörhead, jeg har hørt at de skulle spille en prober gang guitar.
Motörhead er så'n cirka den omvandrende essens af ordet tråd. Men når det så er sagt, så er der naturligvis stadig alt for lidt af det på Roskilde, som traditionen tro hellere vil spise publikum af med obskure fusioner mellem elektronisk free-jazz, marimba-dubsteb og vesttasmansk singer/songwriter-lounge. Iøvrigt synes jeg efterhånden ikke rigtig man kan forvente andet; sådan har det da været i mange år efterhånden.
@Det er en meget præcis formulering af programmets bestanddele, desværre.

Jeg synes bare at alle forummer altid glemmer/aldrig nævner Motörhead, så jeg ville bare minde om at vortekongen og hans band kommer, og alt dermed ikke er helt skidt.
Glæder mig sgu til Kellermensch :)
#15: Egentlig et meget godt bud på et band til at åbne. Havde ikke tænkt på dem som en mulighed før, men helt klart en interessant ide.
stor forbedring af programmet at de er tilføjet. Fortjent hvis de åbnede orange
Personligt har jeg allerede fundet 30 acts jeg vil ind og se, så må nok snart gå i gang med den årlige, smertefulde frasortering! Mit eneste klagepunkt er at de godt kunne have sparet Nephew og et par andre væk og så fået Arcade Fire tilbage.
Dejligt! Hva fuck er der nu galt med Nephew? De laver da over gennemsnitlig godt show! Jeg er i hvert fald en af dem, der stærkt satser på at se DEM.
Desuden, GAFFA, der er koncert med Switchfoot i aften i Silkeborg, kommer I?!
ok kan se at der på deres myspace står kellermensch spiller om lørdagen
Kunne faktisk være rigtig cool hvis de åbnede orange! Men har hørt at det vidst nok er When Saints Go Machine der åbner.
Men kom nu med Arcade Fire, deres tourplan kunne ikke lige mere perfekt i forhold til Roskilde!!
#1: Du burde udvide din musikalske horisont. Som #5 siger, er der virkelig mange lækre navne i blandt. Nuvel og da, siger jeg ikke at du SKAL kunne lide dem. Men hvis bare ét af navnene ikke kunne fange din interesse, ville jeg opfordre dig til at udvide den horisont der.
#27: Nu har du set mit indlæg nr. 10, ellers kan det anbefales at læse hele tråden inden man fyrer op under kedlerne.
#3: er enig, nephew som hovednavn, ej come on. det er simpelthen en ommer. jeg har været på roskilde en gang før, og det var i 06, og det var sku det fedeste navne, bla bob dylan, roger waters, guns n roses, og et af de fedeste bands der hedder amplifier. er godt nok skuffet i år, men der er da nogle fede navne nogle få steder på årets plakat, bla alice in chains og muse og ikke mindst them crooked vultures. men med så ringe navne betyder det. FLERE ØL PAUSER!
Jeg synes folk har glemt hvad Roskilde også handler om...
STEMNINGEN! Menneskerne. De forskellige camps. De gode oplevelser. De mange øl.
JA! Roskilde Festival er først og fremmest en musikfestival - men halvdelen af min grund til at tage til Roskilde (og ikke hvilken som helst anden, billigere, festival) er pga. alt det andet. Det er ikke helt langt fra min opfattelse, når jeg siger at Roskilde for mig, er ligesom at være i en helt anden verden i en uge.
Og det er ikke fordi jeg drikker øl - men fordi Roskilde er så fucking fedt!!

Jeg skal med for 4. år. Og årets line-up er ikke det "bedste" jeg har set, men til gengæld har jeg tjekket alle bands i år og fundet 20 jeg ikke kendte, som jeg gerne vil se live. Jeg er personligt mest til metalmusik (og skal også til Copenhell) - men fuck det!!
Jeg glæder mig til at svede til balcan-manden Shantel, danse for vildt til The Prodigy og forbavses ved Gorillaz. Roskilde bliver SÅ fedt!!
#30: Sandt nok, men bare vent...hvis ledelsen fortsætter dens facistiske, nypuritanske og komforme spor så kan man sikkert, udover allerede opslået telt, om et par år også købe billet med tilhørende fest med naboen....ellers skal man passe sig selv, ligesom når man kan passe sig selv, når man køber øl olign. i festivalens kvickly (her behøver du kun handle et sted)....og husk så lige ikke at ta vand med på selve festivalpladsen.
@9 og 12, hvis er så glade for metal hvorfor så ikke tage til Wacken? Roskilde handler ikke om metal men om forskellighed, og rock musik har tradition på en festival som Roskilde, ikke metal.

Med det sagt, roskilde bliver mega nice i år, Gorillaz skal nok blive en af de fedeste koncerter i år!!!
Gorillaz = én af tre festivaler i hele verden der har fået dette navn. Kom ikke at sige det ikke er godt nok.

Muse= Et af tidens største rockband - måske det største "ægte" rockband (når man ikke tæller band som U2 og Coldplay som jo ikke rigtig er rock)

Prince=En levende legende

Them Crooked Vultures = kig på line-up

Jack Johnson = hører absolut til verdenstoppen indenfor singer/songwriting

The Prodigy = på orange scene når mørket er faldet på? Yes

Nephew = Danmarks absolut største band. Grunden til at de er headlinere er simpel; de var et af de allermest ønskede bands overhovedet. Og forresten var sidste gang en kæmpe succes

Patti Smith er den eneste fuser af navnene med de store skrifttyper.

Af subliners, der ligeså godt kunne have været hovednavne:
Kasabian - klasse band, kæmpestore i England
Motorhead - tråd tråd tråd \m/
Alice in Chains - grunge-legender?

Derudover masser af klassenavne. Orker ikke at nævne dem alle.

Og forstår ikke hvad problemet er med, at Nephew er headliner? De har lige fyldt KB-hallen 5 gange? Det er der ikke mange hverken danske eller udenlandske bands der kan.
#33: jamen du får dig en fed festival

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.