Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 17-06-2010 kl. 12:57

Rammstein vinder retssag

Rammstein har vundet over de tyske censurmyndigheder. En domstol har givet bandet lov til at sælge deres album igen.

Af Steen Knudsen
Foto: Fotograf Morten Rygaard --- www.mortenrygaard.com

The Guardian kan i dag berette, at det tyske industrail rockband Rammstein netop har vundet en sag ved en tysk domstol om deres seneste album. I november sidste år blev Rammsteins seneste album "Liebe Ist Für Alle Da" underlagt en række restriktioner. Afdelingen af Tysklands censurbureau Bundesprüfstelle für jugendgefährdende Medien (BPjM) der undersøger medier, der kan "have en skadelig virkning på Tysklands ungdom", forbød offentlig fremvisning af albummets artwork og forlangte, at albummet fremover skulle sælges "under disken".

Det var ikke kun de provokerende billeder, der stødte BPjM. Også nummeret "Ich Tu Dir Weh" måtte ikke længere spilles af hverken band eller radio i Tyskland. "Liebe Ist Für Alle Da" er dermed siden november måned ikke blevet fremvist i butikkers vinduer eller stået på hylderne. Ville man have et eksemplar af albummet, måtte man spørge ved disken, og derefter få det udlevet af ekspedienten.

Rammsteins pladeselskab, Universal Records, lavede en ny version af albummet med nyt artwork og uden nummeret "Ich Tu Dir Weh", som kunne sælges offentligt i butikkerne. Rammstein og deres selskab appellerede dog også dommen, og nu har retten i Köln givet bandet medhold i appellen.

Retten lagde i sin afgørelse vægt på, at BPjM ikke havde ret til at censurere "Ich Tu Dir Weh", da sangen kun indeholdt "et surrealistisk vink til … og ikke en detaljeret beskrivelse af vold".

Dommen kan få principiel betydning for grænserne for kunstnerisk frihed i Tyskland, hvor bands som Samael og Cannibal Corpse tidligere er blevet censureret.

BPjM vil appellere afgørelsen, men det vil tage mindst seks måneder. I mellemtiden har Rammstein ret til både at reklamere for den originale version af albummet samt sælge det på normal vis. Ligesom nummeret "Ich Tu Dir Weh" igen må spilles i Tyskland.

På trods af restriktionerne, er "Liebe Ist Für Alle Da" blevet endnu en kommerciel succes for Rammstein.

Tip en ven
8 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sådan! Ned med censuren!
Jep, og dårlig musik!
John G.O. - Præcis, ned med Lady gaga, og Justin Bieber.
SÅDAN! :D Ned med censur :D Alt magt til kontroverser :D
Jeg vil nu modsige mig sev da jeg personligt ikke synes at Rammstein er kunst, men censur mod kunst vil altid være et stort skridt tilbage. Power to the people!!
#5: Så du er ret ligeglad med omtalte sag, eftersom du ikke mener, at Rammstein er kunst, og derfor ville censur mod dem være ok? Eller mener du, at censur generelt ikke er ok?

Hvad mener du egentlig?
Wuhu!! Rammstein styrer!!! Endelig bliver det super svedige nummer "Ich Tu Dir Weh" legaliseret i Tyskland :)
Rammstein er det bedste industrail band jeg kender. Godt stavet Gaffa!

- opdrag jeres unger, og lad være med at give musikken skylden for jeres fejl!!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.