Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Lørdag d. 19-06-2010 kl. 17:23

Roskilde Festival ombytter endagsbilletter til partout

Hvis du køber fire endagsbilletter til den udsolgte festival, kan du nu få dem ombyttet til en partout-billet

Af John Fogde
Foto: Kenneth Nguyen

På Roskilde Festivals officielle Facebook-side kører der lige nu en diskussion omkring muligheden for at få ombyttet fire endagsbilletter til en partoutbillet, der vil give adgang til hele festivalen, og ikke bare dagene torsdag til søndag.

Kort fortalt tilbyder festival nu, at har man tænkt sig at investere i endagsbilletter til hele festivalen, så kan man nu få dem ombyttet til en partout-billet på festivalpladsen, så man udover de fire dage også får adgang til festivalens warm-up periode.

Naturligvis er dette ikke helt så god en forretning, som det havde været at købe en partout-billet, da man kommer til at betale omkring dobbelt så meget for sin billet. Men da festivalen ikke vil sælge flere partout-billetter end oprindelig planlagt, men samtidig gerne vil undgå situationer, hvor folk føler sig fristet til at købe falske billetter og/eller billetter til overpris, så prøver man nu med dette tiltag.

Der gøres desuden opmærksom på, at man ikke vil kunne ombytte sine billetter i Tivoli lørdag 26. juni fredag 25. juni, men at en eventuel ombytning skal ske på festivalpladsen i Roskilde.

Tip en ven
14 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Kan godt lide det her argument "...undgå situationer, hvor folk føler sig fristet til at købe falske billetter og/eller billetter til overpris..." !!

Så udbyd dog nogle flere partout billetter...Kom ind i kampen Roskilde!
#1 at man udbyder flere partout-billeter gør jo ikke noget ved antallet af endags-billeter - hvilket jo i sidste ende vil resultere i en overfyldt festivalplads.
Mads, dette er en service festivallen udbyder - istedet for at se det som en måde de kan tjene penge, så se det som at de smider en gratis warm-up oven i hatten til folk der køber 4 endagsbilleter.
Vil man så inderligt gerne af sted, skulle man nok have købt en billet i tidsrummet 1. dec 2009, og 7 måneder frem! Er det ikke tids nok? Eller evt arbejde på festivallen. Hjernedødt at købe 4 en-dags billetter.

All the best!
Der er en fejl i næstsidste sætning i artiklen.
Ombytningen af billetter i Tivoli foregår fredag d.25 juni.
Altså partoutbilletter selvfølgelig...
Faktum er at fuskerne kan sælge en fuldt gyldig billet for så efterfølgende at ringe til Billetlugen og få den spærret og selv få tilsendt en ny.

Så pas på derude!
Generøst!
Som KiddO så rigtigt siger.... Folk har haft 7 måneder, 7 måneder!!!!, til at få købt billetten!
De folk, der klynker nu, ligger som de selv har redt. Hvis man regner med at kunne score en billig billet, fordi der ikke er udsolgt!

jeg kender en der sælger sin lørdagsbillet for 4000!
@8, meld svinet! + der kan jo stadig købes endagsbilletter, også til lørdag.
God løsning !
Og alle og en hver, kan jo regne ud, at de ikke ville kunne gøre dette tilbud billigere. Gjorde de dette, ville det kun være at pisse på dem, som iforvejen havde købt endags billetter til 850kr. stk.
de sidste 3 linjer strider lidt imod denne artikel fra festivalens hjemmeside http://www.roskilde-festival.dk/nyheder/singlenews/roskilde-starter-i-tivoli/
@11 -> Kun partoutbilletter ombyttes i Tivoli. Folk med 4 endagsbilletter kan kun ombytte i Roskilde.
#3: lige mine ord . skulle til at skrive det samme, folk har haft måneder til at købe deres billet. de er selv skyld i de ikke har en nu, og som andre skriver synes jeg heller ikke der skal sættes flere billetter til salg, der bliver overfyldt så.
De kunne efter min mening godt sælge nogen flere partoutbilletter. Har arbejdet på festivalen de sidste mange år og havde også fået lovning på job i år. Lørdag får jeg så at vide, at der ikke job til mig i år. Går nu glip af det der skulle være min 20énde Roskilde Festival. Snøft

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.