Høgni Reistrup giver koncert i aften

Høgni Reistrup giver koncert i aften

Hvis du ikke har planer for i aften og befinder dig i nærheden af Christianshavn, kan du overveje at fejre Skt. Hansaften med en Høgni Reistrup-koncert. Den 26-årige færing optræder nemlig på Den Nordatlantiske Brygge kl. 20.00, inden heksen bliver brændt af.

Det er Reistrups første koncert med band i Danmark, og med sig har han sange fra sit andet album, "Trý fet frá tilveruni", hvilket betyder "tre skridt fra tilværelsen". Færingen synger på sit modersmål og har en baggrund inden for klassisk musik, så der kommer meget passende strygere på til aftenens koncert. Om sit seneste udspil siger Reistrup: "Overordnet har hensigten været at lave et album, som tager afsæt i den færøske musiktradition."

GAFFA har givet begge Reistrups albums fire stjerner, og om "Trý fet frá tilveruni" skrev anmelder Erik Barkman:"[Pladen] giver ikke ved dørene, men bekræfter Reistrups status som et færøsk talent ud over det sædvanlige."


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA