Roskilde-ulykken ti år efter: Et lys i mørket

Ud af tragedien på Roskilde i år 2000 er vokset et varmt venskab mellem rockstjerne og pårørende

For i dag ti år siden, den 30. juni 2000, skete det utænkelige. Ni unge mænd døde på Roskilde Festivalen foran Orange Scene under Pearl Jams koncert. En ufattelig tragedie, der har kastet lange og mørke skygger efter sig. Men midt i mørket et tæt og varmt venskab blomstret op mellem Pearl Jams guitarist Stone Gossard og forældrene til et af de svenske ofre.

Ebbe og Birgitta Gustafsson kørte tilfældigvis forbi Roskilde den 30. juni 2000 om aftnen på vej hjem, i utide, fra en ferie i Tyskland, pga. dårligt vejr. De hverken anede at deres søn var på festivalen og endnu mindre, hvilken katastrofal ulykke han var i centrum af. Da deres lokale præst dagen efter overbragte den fatale besked, brød verden sammen for ægteparret fra Tranås i Midtsverige. Som for otte andre forældrepar blev deres liv, denne skæbnesvangres dag, forvandlet for altid. Ikke mindst takket være deres stærke kristne tro har familien standhaftigt bearbejdet sig gennem ulykken, og er kommet tilbage til livet, hvilket bl.a. kan læses i deres fine bog Efter Roskilde – från kris til försoning fra 2003.

Det ringer på døren

Nogenlunde samtidigt, i 2003, finder Pearl Jams guitarist Stone Gossard ud af, at han må reagere. Han føler, at han er nødt til at relatere til ulykken og til de pårørende, hvis de måtte være interesserede i at møde ham. Indtil dette tidspunkt har dialogen mellem Pearl Jam og de pårørende været begrænset til en kontakt med forsanger Eddie Vedder og de pårørende til det australske offer, Anthony Hurley og en sporadisk mailkorrespondance mellem Vedder og enkelte danske pårørende. Men Stone Gossard kunne ikke leve med tavsheden, og i november 2003 rejste han, og kæresten Liz, til København og besøgte den kommende uge forældre og/eller venner til fem ud af de seks skandinaviske ofre. Og en sen tirsdag aften ringede det på døren på Regnvädersgatan 3 i Tranås. Et møde, der skulle vise sig at blive kimen til et tæt, varmt og varigt venskab begyndte.

Birgitta Gustafsson: - Det gjorde et meget stærkt indtryk på os, at han var rejst hele vejen fra USA for at besøge os. Jeg kan huske at jeg var frygtelig nervøs. Jeg vidste ikke hvordan han så ud og tænkte at nu kommer der en langhåret rockstjerne ind af døren (efter år med soldatercut har Stone nu igen ladet det lange garn vokse ud, red.), men han var helt almindelig, det var som om at han var en af os. Det var en uforglemmelig aften, han gjorde et stærkt indtryk. Det var tydeligt at han var et varmt, kærligt og åbent menneske, det forstod vi med det samme. Selvom vi mødtes på baggrund af en sorg, var det et utroligt positivt møde. Jeg følte allerede fra starten at dette var et møde der ville få stor betydning fremover, både for ham og for os. Jeg bad allerede den første dag om at få hans mailadresse, hvilket jeg fik. Jeg har stadig gemt den seddel han skrev adressen ned på.

Birgittas positive indtryk var mere end gengældt, uddyber Gossard til GAFFA i forbindelse med 10-års dagen.

Stone Gossard: - Jeg kan ikke takke Ebbe og Birgitta nok for den venlighed og den kærlighed de har vist mig. Der er meget få gange i livet hvor man møder en person med sådan en kærlig og spirituel tilstedeværelse. Birgittas åbenhed og kærlighed har haft en signifikant indvirkning på mig. Jeg tror at vi begge har rørt ved hinanden på en uventet og smuk måde. Og det er kommet ud fra tragedien, enhver forældres mareridt. Jeg er meget taknemmelig for hende.

Læs et meget længere interview i GAFFAs artikelsektion