Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 28-06-2010 kl. 16:11

Dansk forfatter skriver om The Beatles

Musiker og Beatles-ekspert ude med introduktion til gruppens musik

Den 16. august udkommer Per Wiums bog "Beatles for alle - en introduktion til gruppens musik", som fortæller, hvordan gruppens musik blev til, og hvorfor The Beatles lød så anderledes end datidens øvrige musikere.

Wium, som selv har været musiker i en række bands, har selv en lang historie med The Beatles og hørte deres musik allerede som 10-årig. Det var i 1964 - et stort Beatles-år, som han siger. Hans fascination af gruppen betød, at Wium selv begyndte at spille musik og samtidig fulgte med i, hvordan Liverpool-gruppen blandede musikgenrer og brugte studiet som kreativ arbejdsplads med produceren George Martin.

"The Beatles var trendsættere," skriver Per Wium. "Både i musikken, på pladecovers og sågar med deres frisurer og tøj."

Wium har været programvært og chef på DR. I dag er han foredragsholder og har speciale i The Beatles og deres musik. Foruden sin nye bog har Wium lavet indhold til en stor udstilling om The Beatles på Koldinghus, som åbner den 10. september.

I år er det i øvrigt 50 år siden, at The Beatles blev dannet.

 

Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Der kan efterhånden ikke være mere at nyt fra Beatles-fronten
Kære EddieV.

Jo det er der faktisk. Sidste år dukkede et "ukendt"master-spolebånd op med optagelser fra 1964.

En ikke uvæsentlig kendsgerning - fact - er, at nu er det to generationer siden Beatles eksisterede. Utroligt i forhold til den tidløse musik de skabte.

Netop derfor kan Per Wiums bog være en kærkommen fornyelse til de eksisterende værker om The Fab Four. Eller supplement.

Med venlig hilsen

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.