Kommunikationsbrist på Grim Festival
Der var tilsyneladende tale om uklar kommunikation mellem festival og Flødeklinikken

Tidligere i dag viderebragte vi her på siden nyheden om, at den århusianske hiphop-gruppe Flødeklinikken havde aflyst deres optræden på Danmarks Grimmeste Festival i år, men det kunne godt se ud til, at det ikke helt er, hvad der er sket. En meddelelse fra bandets manager Mek Falk fastslår, at der aldrig blev skrevet kontrakt med bandet:
"Som manager for Flødeklinikken, og direktør for Alive Music i Århus (der repræsenterer Flødeklinikken, red.), er jeg forbavset over ovenstående artikel. Vi har hverken aflyst eller skrevet kontrakt med Danmarks Grimmeste Festival. De satte Flødeklinikken i programmet uden at have en kontrakt. Da vi så at de var på programmet, ringede vi til festivalen for at få en aftale om pris og så videre, men de sagde, at de ikke havde flere penge tilbage. Flødeklinikken trækker fulde huse i Århus, så det er et godt navn at have på plakaten, men hvorfor tror arrangørerne af den grimmeste, at de vil spille gratis? Og endda uden at have en aftale på plads?"
Vi kontaktede Aage Stockholm, manden der håndterede aftalen med Flødeklinikken, for at høre hvordan det kunne gå til, at et band kom på plakaten, uden at der var en kontrakt på aftalen. Han forklarer, at der ganske enkelt var tale om dårlig kommunikation:
- Vi stod og manglede et navn til festivalen i sidste øjeblik, og bandet havde selv taget kontakt til os, da de var interesserede i at optræde på festivalen. Jeg forklarede, at der ikke var budget til at betale bandet egentlig løn, men at de kunne få gratis transport og fri bar på festivalen. Resten af bandet erklærede sig indforstået med arrangmentet, så jeg satte dem på plakaten og sendte den til tryk.
- Jeg er selvfølgelig godt klar over, at det ikke er efter bogen at gå den vej om en booking, men det var altsammen i sidste øjeblik. Så blev jeg kontaktet af Flødeklinikkens booker, der gerne ville diskutere løn, og da jeg forklarede hende om arrangementet, gjorde hun det klart for mig, at når Flødeklinikken kunne spille for fulde huse med en ordentlig løn, så var de da virkelig ikke interesserede i at spille gratis hos os. Derfor valgte vi så at finde en erstatning.
Erstatningen bliver som tidligere nævnt leveret af Jøden & Hefty. Ville man hellere have hørt Flødeklinikken, er der mulighed for det på Skanderborg Festival, og under Århus Festuge, hvor de spiller på Bispetorv lørdag den 28. august .









07-07-10 15:19 | Besvar
Det er Flødeklinikkens tab, Den Grimmeste er ubetinget landets fedeste festival!
07-07-10 18:27 | Besvar
07-07-10 18:27 | Besvar
07-07-10 21:08 | Besvar
07-07-10 21:52 | Besvar
07-07-10 22:13 | Besvar
07-07-10 22:32 | Besvar
eftersom det er bands der ansætter bookere og ikke omvendt kan
alle bands, til hver en tid, sige ja til at optræde gratis.
Tosset at sende presse ud på den historie,
den grimmeste er den mest ærlige og mindst hustler agtige festival overhovedet!!
07-07-10 23:26 | Besvar
@7, du siger at den grimmeste er den mest ærlige og mindst hustler agtige festival overhovedet, hvorfor er det så at de skal have flødeklinikken gratis??? det er sgu da 100% hustler, jeg håber i øvrigt ikke at hefty og jøden spiller gratis, for der er da absolut ingen prestige eller speciel PR i at spille på den grimmeste....
08-07-10 08:58 | Besvar
08-07-10 09:38 | Besvar
Nej, sådan er det absolut ikke altid. I stort set de fleste booking kontrakter forpligter bandet sig til at køre alle koncerter via bookeren. Ellers kan bookeren jo hurtig miste sit indtjenings grundlag og lave en masse spildt arbejde.
08-07-10 09:53 | Besvar
#8: Jeg er ret sikker på, Hefty & Jøden spiller i bytte for fri bar og en insanely hyggelig dag på Grimhøjgård :-) Og gudskelov for det! Det betyder nemlig, at vi publikummer ikke skal betale en formue for billetten og oven i købet kan nyde billige fadøl uden timelange køer. Den Grimmeste skal endelig fortsætte den gode stil!
08-07-10 10:53 | Besvar
08-07-10 11:13 | Besvar
08-07-10 13:08 | Besvar
tanjah du har helt ret i at man som bands lover at køre alle
betalte gigs gennem bookeren.
Men derfor kan man stadig selv bestemme om man
vil optræde gratis.
@bummelum:
den grimmeste er i mine øjne en ærlig festival fordi de
mennesker der laver den lægger hus og hjem til En
kæmpe fest hvert år og er pisse flinke og ikke prøver at snyde nogen bands!!!
Har selv spillet der med både Gypsies og Are we brothers?
for fri bar og transport.
#8:
09-07-10 18:54 | Besvar
På FLØDEKLINIKKEN's vegne vil jeg tilføje, at vi har lavet en aftale om at vi ikke spiller gratis i Århus, da vi netop kan trække mange mennesker her. Derfor har vi valgt at handle som vi har gjort, for at være konsekvente omkring vores beslutninger.
Jeg synes personligt at det er ærgerligt at denne historie har udformet sig som den har. Alle fra fløden inklusiv undertegnet synes at Den Grimmeste er en F****** nice festival!! Det er bare ærgerligt at kommunikationen imellem Band/arrangør/booker har fundet sted på en mystisk måde, hvor Den Grimmeste åbentbart har haft den opfattelse at vi spiller gratis...
Iøvrigt er vi lige gået igang med en ny plade:)
God Grim Festival til alle!!!
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.