John Lennon hyldes med bokssæt
På hvad der ville have været hans 70 års fødselsdag udgives der blandt andet remasterede plader og sjældenheder

Dette efterår ville eks-Beatlesmanden John Lennon være fyldt 70 år, hvis han ikke var blevet tragisk myrdet, men man siger, legender aldrig rigtig dør, og det ser ud til at være sandt, i hvert fald med hensyn til Lennons gamle plader. Hele hans solo-katalog bliver nemlig genudgivet i remasterede versioner sammen med en nyligt genmixet version af hans album med konen Yoko Ono, "Double Fantasy" fra 1980. Her skulle stort set alle studieeffekter være fjernet, meget lig da Beatles' klassiker "Let It Be" blev genudgivet i 2003 under titlen "Let It Be... Naked". Yoko Ono fortæller om "Double Fantasy Stripped Down":
""Dobule Fantasy Stripped Down" tillader os at virkelig fokusere på Johns fantastiske vokal. Det var, mens jeg arbejdede på denne nye version af albummet, at jeg blev ramt hårdest følelsesmæssigt, eftersom dette var det sidste album, John udgav inden sin bortgang."
De to versioner udgives som dobbelt-cd, og derudover udgives altså remasterede versioner af alle Lennons syv soloalbum. Disse kan købes enten hver for sig eller som bokssæt, og i sidstnævnte inkluderes der også sjældent og ikke tidligere udgivet materiale, samt en ep der indeholder singler, som oprindeligt ikke kom med på hans plader.
Capitol og EMI udsender i tilgift et bokssæt med fire cd'er med titlen "Gimme Some Truth". Hver af de tre første discs skulle have tematisk relaterede sange, mens den sidste er en femten numre lang opsamling af hans største hits, og den har fået egen titel: "Power To The People: The Hits".
Skulle man føle sig fristet til at slå kløerne i nogle af disse udgivelser, er der mulighed for det fra lørdag den 9. oktober, hvor Lennon kunne have fyldt 70, og alt skulle kunne købes i både fysiske og digitale eksemplarer.












07-07-10 16:26 | Besvar
Just Like Starting Over
Woman
Imagine
Watching The Wheels
Instant Karma
Working Class Hero
#9 Dream
Jealous Guy
Happy X-mas (War Is Over)
disse 9 sange fra John Lennon er super gode... ellers, jeg synes ikke han leverede andet godt solo. Det er altså kun MIN mening, jeg synes Lennon's solo karriere er overvurderet - og Yoko Ono - jeg orker ikke at forholde mig til hende, hun er da rædselsfuld!
Jeg ville nok investere i en opsamling CD med de nævnte 9 Lennon sange, i stedet for det oven nævnte boxsæt.
Mon ikke man kan få "Working Class Hero: The Definitive Collection" til nedsat pris nu..? En 2CD der indeholder de 9 sange nævnt samt ret meget ligegyldigt fyld.
Jeg håber ikke jeg får masser af Lennon fans på halsen nu, efter mit lidt kritiske indlæg. Jeg er stor beundrer af Lennon, men det var for hvad han lavede med The Beatles, ikke solo.
07-07-10 17:34 | Besvar
Jeg glæder mig alligevel til at høre de "stripped down" versioner, selvom jeg synes det er lidt billigt ikke at sætte demo versioner osv på de nye udgivelser. Disse versioner eksisterer jo på diverse bootlegs. Men tillykke med de 70 år til efteråret Johnny boy...du ændrede verden som du gerne ville...
07-07-10 18:08 | Besvar
de er efter osse mine 9 ynglings sange lennon er stadig mit største idol både i beatles og solo
07-07-10 18:10 | Besvar
det er e osse mine 9 ynglings sange med lennon han er stadig mit største idol både i sin tid i beatles og solo
07-07-10 19:32 | Besvar
Måske også værd at huske på at Lennons solokarriere var ret kort: 1970 - 1980, hvoraf the lost weekend + pause for at være familiefar fyldte en hel del.
08-07-10 08:32 | Besvar
08-07-10 18:05 | Besvar
Altså den mands solokarriere var intet mindre end fantastisk, på nær et par magre år i midt-70'erne.
Det første album Plastic/Ono Band er jo et mesterværk og et meget modigt, råt og svært album at lave lige efter The Beatles. Imagine albummet året efter er endnu et mesterværk og bør vel regnes for det bedste solo-album af The Beatles medlemmerne.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.