Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 09-07-2010 kl. 09:30

Rasmus Seebach tilbage på hitlistetoppen

En gammel kending er tilbage som nummer 1

Fredag morgen er traditionen tro lig med offentliggørelsen af ugens officielle danske top 40-hitlister, og efter at Eminem gik direkte ind på førstepladsen i sidste uge med sit nye album "Recovery", er det i denne uge en gammel kending, der er tilbage i toppen. Nemlig Rasmus Seebach og hans selvbetitlede debutalbum, der nu har solgt firdobbelt platin, det vil sige over 120.000 eksemplarer. Eminem er faldet til en femteplads.

Ellers er der her midt om sommeren ikke mange nyheder på hitlisten. Højeste nyhed er Herbie Hancock, der gav koncert på Copenhagen Jazz Festival i weekenden, og som går ind på en 14.-plads med "The Imagine Project".

Ny som nummer 18 er en anden pianist i en noget anden musikalsk boldgade, nemlig Richard Clayderman og hans "My Summer Collection". Endelig er Scissor Sisters, der gæstede Nibe Festival i weekenden, nye som nummer 36 med deres tredje album, "Night Work".

Vi finder også et par re-entries i bunden af hitlisten, nemlig på plads nummer 33 Muse, der gæstede årets Roskilde Festival lørdag, med "The Resistance", på en 35.-plads Dúné med "Enter Metropolis" og endelig, som nummer 37, Alphabeat og deres "The Spell".

Hitlisten for download af enkeltnumre toppes i denne uge atter af Yolanda Be Cool & DCUP med "We No Speak Americano". Øverste nyhed er Dúné og "Heiress Of Valentina" som nummer 31 fulgt af Kashmir, der går ind som nummer 39 med deres syv år gamle sang "Rocket Brothers". Formodentlig grundet deres koncert på årets Roskilde Festival.

Også her finder vi et par re-entries i bunden af hitlisten, nemlig på plads nummer 36 Alicia Keys og "Empire State Of Mind Part 2", på en 37.plads Morten Hampenberg og Alexander Brown og "Skub Til Taget" og endelig, på plads nummer 40, Kasper Nyemann og "Københavns Brunette".

Se hele ugens hitliste på Hitlisten.nu.

Tip en ven
18 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Godt gået Rasmus Seebach, juhuuu:-)
Nogle skulle jo udfylde tomrummet efter Aqua's ligegyldigheder...
Rocket Brothers har sikkert også noget at gøre med den nye Royal reklame, hvor den indgår.
"Klokken var lidt i fem
og jeg gad ik' tag hjem
pludselig så stod hun der
og alle folk ku' se det hun var ik' genert"

Det bliver ikke bedre! Den må 120.000 mennesker da bare eje!!!!


Idioti til folket!
Jeg er næsten sikker på, at omtrent halvdelen af de solgte Seebach cd'er bliver brugt som hadegaver :)
Hvor er det bare pinligt! Skammer mig over de danske hitlister.. Fatter ikke hvem der køber hans musik, kender ikke ÉN der kan li ham, pige eller dreng, alle hader ham!!
#4: Har du nogensinde prøvet at oversætte f.eks Let It Be? Tror vist du skal lave en gevaldig udrydning i dit iTunes bibliotek, hvis du har så store problemer med simple tekster...
#8: Jeg har ikke det fjerneste imod simple tekster så længe de har noget at give af (Ex. Springsteen, Larsen etc.). Men hvis du holder af Seebachs junkfood af musik og tekster så velbekomme!
#9 du nævner selv junkfood, og hvorfor tror du at Mac D har så meget succes? ikke fordi det smager godt, men fordi det ikke smager af noget og så er det nemt at tygge og fylder ikke så meget. Det er lidt det samme med meget musik.
hvis i går så meget op i tekster, så tag og læs digt- og novellesamlinger. Musik handler om lyd, budskab kommer i anden række. Så kan man så diskutere om Rasmus Seebach er en dygtig komponist, hvilket jeg ikke mener at han er.
#11: Dub-i-dub-i-dub-i-dub-dub-dub
Dub-i-dub-i-dub-i-yeah-yeah
#12: Den tekst kunne fungere fint med ordentlig musik. Tænk Figurines, Radiohead eller noget lignende. Problemet er at når folk tænker "dub-i-dub" etc. så tænker de ikke kun teksten, men også melodien og det er to meget forskellige ting.
#12: Dub rules \m/
#10 ,D ja, og:
Niveauet er så lavt at
ingen føler sig underlegen.
Det støder ingen (fra sig)
=alle føler sig godt tilpas.
Der godt nok agurketid i kommentarfelterne pt.

Mon ikke Rasmus Seebach er mindst ligeså passioneret og engageret i sin musik , som f.eks. Kasper Eistrup eller Chris Martin.

Så selvom jeg bestemt ikke holder at klynkepop - ligesom jeg heller ikke gider hører klynkerock med Kashmir eller Coldplay så fortjener de sgu respekt for at de trods alt leverer en ægte vare !

Skal man dizze nogen, så gør det dog med dåsevarene - dvs. de kunstnere som er skabt eller 99% tilpasset af pladeselskaberne.

#16: Jeg forbeholder mig ret til at kritisere, hvem der passer mig. Det skal du ikke udstikke regelsæt for. Ligesom alle har lov til at holde af Seebachs musik. Jeg gentager: "Velbekomme!"



#17 : Selvfølgelig ... og heldigvis på et langt højere niveau end Seebachs tekster.

Der vel sådan rundt regnet lige så meget næring i dise kommentarer som i en McDonald happy meal ! Men den er jo også populær hos mange - så ja - velbekomme !

Hvad mon der sættes på af dinnermusik ?

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

GAFFA Shop

Seebach, Rasmus: Mer' End Kærlighed
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Seebach, Rasmus: Mer' End Kærlighed Ltd. (CD/DVD)
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Seebach, Rasmus: Rasmus Seebach
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Rasmus Seebach
Torsdag d. 09-02-2012 kl. 20:00
DGI Huset Vejle
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach + Support
Fredag d. 10-02-2012 kl. 20:00
Falconer Salen
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach + Support
Lørdag d. 11-02-2012 kl. 20:00
Falconer Salen
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach + Support
Søndag d. 12-02-2012 kl. 20:00
Falconer Salen
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach + Support
Torsdag d. 16-02-2012 kl. 20:00
Roskilde Kongres-og Idrætscenter
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach
Fredag d. 17-02-2012 kl. 20:00
MCH Herning Kongrescenter
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach + Support
Lørdag d. 18-02-2012 kl. 20:00
Scandinavian Congress Center
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach
Torsdag d. 23-02-2012 kl. 20:00
Værket
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach
Fredag d. 24-02-2012 kl. 20:00
Tinghallen, Viborg
Køb billet via GAFFA Live
Rasmus Seebach
Torsdag d. 01-03-2012 kl. 20:00
Comwell Kolding Teater
Køb billet via GAFFA Live
Annonce