
Stor bog om dansk punk på vej
Jan Poulsens "Something Rotten!" udkommer til september
Den danske punkscene er efterhånden blevet en så historisk begivenhed, at historien om den nu udkommer i bogform på et meget lidt punket forlag, nemlig landets største og ældste forlag, Gyldendal. Det er den mangeårige musikjournalist Jan Poulsen, der 9. september udgiver den første samlende fortælling om det danske punkmiljø i perioden 1977-85 i bogform. Bogen har titlen "Something Rotten!"
"Something Rotten!" fortæller historien om den danske punkscene, som ligesom den engelske og amerikanske, ja punken over hele verden, var et kulturelt nybrud, som trak billedkunsten, musikken og lyrikken såvel som moden i nye retninger.
Punkerne herhjemme er ofte blevet kaldt "Nå!"-generationen, men punkerne var ikke en samling luddovne lediggængere - i hvert fald ikke dem, der satte dagsordenen og vendte op og ned på, hvad man kunne og ikke kunne inden for musik, billedkunst, litteratur, happenings og meget mere.
Blandt de mest stilskabende musiknavne inden for den danske punk var navne som Sods/Sort Sol, Kliché, Ads, Before og Martin Hall, og dem har Jan Poulsen talt med sammen med blandt mange andre. Bogen er i det hele taget bygget op af udtalelser – og udtalelser alene – fra de vigtigste personer fra miljøet. Bogen har nemlig ingen anden fortællestemme end de involverede parters. Et par eksempler nedenfor, om forholdet mellem den københavnske og den århusianske punkscene:
"Vi tænkte om Århus-scenen, som jeg her i mit voksenliv tænker om kuponhæfter og bankospil: Det var en lavere klasse." (Sickie)
"Københavnerne syntes ikke, at vi var ægte. Vi læste ikke Burroughs, og halvdelen af os var ikke bøsser." (Johnny Concrete)
Blandt de næsten 60 stemmer, der taler i bogen, er også Søren Ulrik Thomsen, Nina Sten-Knudsen, Søren Fauli, Claus Carstensen, Camilla Høiby, Henrik S. Holck, T.S. Høeg, Peter Bonde, Master Fatman, Frederik Stjernfelt, Jens Unmack, Bo hr. Hansen og Michael Valeur.
Bogen er rigt illustreret med ikke tidligere offentliggjorte fotos, kunstværker og andre ting fra de medvirkendes private arkiver, og den indeholder desuden en ifølge Gyldendal komplet, illustreret værkfortegnelse over den billedkunst, litteratur og musik, der blev skabt i og omkring det danske punkmiljø.
Jan Poulsen var selv en del af punkmiljøet i København. Han har tidligere skrevet bøger om blandt andre Sort Sol ("Under En Sort Sol", 2002) og David Bowie ("Station Til Station", 2006).








Måske fordi alle disse "punkere" var blevet pop på linje med Tøsedrengene på det tidsPUNKt? :-D
Sjovt at dansk punk kun er noget man skriver og snakker om....og helst ikke lytter til.
Og hvem kan lige nynne et Martin Hall nummer?
Tøsedrengene havde selvfølgelig ingen anmelder venner...det ville i sagens natur være en paradoks.
... ikke en trend i tid - men virkeligheder
for dem der var med i starten gik det stærkt
- rigtig stærkt - lyset brændte med svejseflamme i begge ender - så mange gik totalt til grunde, dem der kom ud på den anden side med liv og lemmer i nogenlunde behold, ja, de kom videre til mange mange forskellige retninger - men aldrig tøsedrengene, Come on !!!!
om man så synes at der er udsalg på ideologierne v pop pop skal være op til den
enkelte at vurdere - men - ægtheden kan ikke negliseres -
hvad angår M Hall så er hans mål vist ikke at lave nynne sange ; laver dog også udmærket disco dashkkk -
lyt til SS SAY :
læs iøvrigt M Hall s anmeldelse af Joy Division "Unknown Pleasures" her i Gaffa,
( se link : Joy Division - Afmagtens Brutalitet)
så kan du jo se HVOR hurtigt tingene skiftede, opbrødes, på bare ganske få få år .....
The Song Remains The Same
#1 ... "You try to explain my merits
in shoes you´d never worn ... "
sådan nogle som dig gør at jeg må se min morgenmad for 2 gang.
bare fordi martin hall var nok tilstede i hans unge 80er dage gør det ham ikke til nogen allesteds nærværende punk guru. gå nu væk!
der er intet dansk som i sin sande sjæl er originalt! det skulle da lige være re-sepp-ten....
Jeg glæder mig umådeligt meget til denne - umiddelbart interessante - bog og mener i øvrigt, at den danske punk/new wave musik var langt bedre end både den engelske og amerikanske. Den engelske punk har for mig alid lydt for ordinær og almindeligt rockende. Det ultimative punk-album vil for mig altid være 'Minutes To Go'. Det indeholder alt, hvad punkmusik står for, for mig: Aggressivitet, hurtige - korte - primitive numre, ungdommens kådhed og tekster med korte klare budskaber.
P.S. Jeg kan da sagtens nynne mindst 50 Hall numre (også fra 80'erne).
At den engelske punk skulle være "ordinær og almindeligt rockende" var en skæg kommentar. Tjek fx Crass eller Flux Of Pink Indians og vend tilbage.
men Fritz Bonfils på syre nedad bakke
og dybe ridser i underste hudlag af Joy D
S/H landskaber oa ,, og såmen også eget en pære punk og skreget ad Sort Sol first edit på roskilde _ leved, og døde, af Gyldne Damer og ca 15 skiver nybygbrød samtlige 5 dage - ikk noget at sige til at enten rykked man videre eller så fandt man sig in the gutter, nederst; - kan i øvrigt ikk forstå allle disse angreb; punk var et opgør med fortiden og den nutid der var ( ca 77 - 83) DIY og ingen tænkte da på om det lød godt eller var nyskabende - det var explosioner; nedfaldet lander som bekendt mange forskellige steder og ligner ikke det det var, og intet andet der var der før ...
Omnibus ............
Jeg har altid hørt 1980erne omtalt som "de sorte 80ere", men jeg synes det lyder farverigt. Jeg tror det bliver spændende læsning, interessant og også lærerigt, men nok allermest... knaldsjovt!
Jeg ejer en anden af forfatterens bøger, nemlig den om David Bowie "Station til Station".
Det er en herlig velskrevet bog, gavmildt illustreret med gode billeder, men egentlig var det slet ikke meningen at jeg ligefrem behøvede den. Jeg havde rigtignok set coveret, eller forsidefotoet i et magasin, med hovedpersonen der danser eller posserer som en sjælden fugl, godt ser det ud og unægteligt tillokkende.
Så gik jeg tilfældigt ad Vestergade, forbi Politikens Boghal en sen eftermiddag omkring udgivelsestidspunktet, Bowies 60 års-dag. Det var januar, koldt og allerede mørkt her ved fyraftenstid. Udstillingsvinduerne lyste op i den dunkle gade, det ene i en grad så jeg måtte stoppe op:
Hele vinduet var helliget denne bog!
Bagvæggen havde man draperet med glødende blødt fløjl og der var udstillet fotografier, plakater, flere eksemplarer af bogen selvfølgelig, sat op på smagfuld facon så blikket kunne gå på lystvandring, koncertbilletter, sjældne magasiner og mere memorabilia. (Ingen LP´er så vidt jeg husker, de skulle nødig ha ruden smadret...)
Jeg måtte træde et skridt tilbage, så jeg rigtig kunne se det an.
Mens jeg stod der og solede mig og slugte det hele med øjnene var det nok særligt Vesten som tiltrak min opmærksomhed. Der hang nemlig også en denimvest - eller en cowboyjakke uden ærmer - med ryggen til, så man kunne se udsmykningen der prydede den og bestod af det blårøde lyn og "DAVID BOWIE" i sirligt broderi, samt flammende lys, ligeledes håndgjort. Jeg var betaget. Det havde taget lang tid at brodere, kunne man se.
Den stammer tilbage fra 1976 og tilhører forfatteren. Han har båret den i Københavns gader dengang som 13-årig, og han har selv syet broderiet (eller måske fået nogle piger til det, eller sin mor. Flot er det ihvertfald!) Du kan se den på side 95. Hvem der havde en sådan vest.
Det gjorde sq indtryk!
Så var der ingen vej udenom, jeg måtte overgive mig...
Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!