Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 02-06-2004 kl. 15:00

Alex Puddu udgiver soloalbum

Betitlet "Chasing The Scorpion's Tail" og kommer på gaden d. 27. august. Puddu og co. giver koncert på Rust 9. juli.

Af Monika Parlar

Musikeren Alex Puddu fra hedengangne Puddu Varano har netop færdiggjort miksningen af sit første soloalbum "Chasing The Scorpion's Tail", som udkommer på April Music d. 27. august 2004 under navnet Alex Puddu And The Butterfly Collectors.

De få, der har lyttet til de nye tracks, beskriver albummet som ganske særegent og det hidtil bedste fra Puddus hånd.

"Musikken bliver lidt Morricone-agtig, filmisk og meget stemningsfuld, jazzet, chilloutet, med soulelementer og flere forskellige sangere," har Puddu tidligere sagt til GAFFA.dk.

Første single "Tuesday Afternoon" (billedet viser cover til singlen) udkommer i løbet af juli, og Alex Puddu And The Butterfly Collectors giver en af deres sjældne koncerter på Copenhagen Jazz Festival på Rust d. 9. juli 2004 kl. 21.00.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.