Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 12-07-2010 kl. 16:05

Bryan Ferry samler vennerne på nyt album

Tre Roxy Music-medlemmer med flere medvirker på albummet "Olympia"

Af John Fogde

Da Brian Eno og Bryan Ferry for nogle år siden gik i studiet sammen gik der en del historier i pressen om, at der ville komme et nyt album fra Roxy Music, der trods en del turnévirksomhed ikke har udsendt nyt siden 1982. Men resultatet udsendes nu i stedet for som et Bryan Ferry-soloalbum, hvor der udover Eno er masser af gæster.

De gamle Roxy-kolleger Phil Manzanera og Andy Mackay medvirker også, og det er første gang de fire har indspillet sammen siden "For Your Pleasure" fra 1973. Derudover indeholder pladen bidrag fra Nile Rodgers fra Chic, David Gilmour, Groove Armada, Scissor Sisters, Marcus Miller (Miles Davis), Flea, Mani (The Stone Roses) og Jonny Greenwood fra Radiohead.

De mange stjerner medvirker på otte nye sange fra Bryan Ferry samt to coverversioner, der er samlet på albummet, som udkommer til oktober. De to lånte numre er "Song To The Siren" af Tim Buckley samt Traffic-sangen "No Face, No Name, No Number".

Hele herligheden udgives med titlen "Olympia" 25. oktober.

Tip en ven
8 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Spændende, Spændende. Hvorfor står der Marcus Miller (Sting)? Han er vel mest kendt for sin solo kariere? Eller der kunne have stået Marcus Miller (Miles Davis) Hmm jeg er da ved at blive en gammel sur mand :) Nå men glæder mig.
Det bliver da bare så godt.:)
Ja det studsede jeg også over koko, så vi er 2 gamle sure mænd, :)
Det var en fejl fra min side. Jeg forvekslede ham simpelthen med guitaristen Dominic Miller, der spiller med Sting.
Bryan Ferry er super god, jeg har en Platinum 3 CD collection, med Ferry & Roxy Music - ene gode numre. Dylan pladen med cover numre for et par år siden, var nu også meget god. Jeg glæder mig, tak for nyheden Gaffa :)
bryan ferry album boys and girls er det bedste han har lavet david gilmour,mark knopler,og andre store musiker fra 80erne medvirket på dettte fantatiske album så det blir da spænende og høre hans næste album
Det var nemlig Dominic Miller som du tænkte på, men Marcus Miller er også fantastisk. :)
At Eno, Manzanera og Mackay er indover glæder mig.
SÅ er der gæsterne, og der stikker Marcus Miller jo UD (!)og Groove Armada(det virker da MEGET spædende)
SUPER nyhed!! (og ja det er først i dag jeg ser det ;o)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.