Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 27-07-2010 kl. 11:40

Kendte danskere hylder amerikansk sangskrivning

Tivoli i København fejrer til august sin fødselsdag med koncerten Great American Songbook

Af John Fogde
Foto: Anders Stensgaard - www.stensgaard.dk

Udtrykket "The Great American Songbook" bruges om sange skrevet i perioden 1920 til 1960 og indbefatter en lang række af de sange, der i dag betragtes som jazzstandards. En stribe af disse sange tages nu under behandling af Tivolis Symfoniorkester med blæserstøtte fra Tivolis Big Band samt en række danske sangere for at fejre Tivolis fødselsdag.

Det er Pernille Rosendahl (The Storm), Steen Jørgensen (Sort Sol), Christian Hjelm (Figurines) og Lars Vognstrup (Lars And The Hands Of Light), der skal tage kampen op med materiale skrevet af komponister som Richard Rodgers, Screamin' Jay Hawkins, Cole Porter, Stephen Sondheim og Kurt Weill til koncerten, der afvikles i Tivolis Koncertsal.

På den oprindelige rolleliste fandt man også svenske Jenny Wilson, der dog sidenhen har måttet melde afbud til koncerten. Det bliver i stedet den unge, danske sangerinde Oh Land, aka Nanna Øland Fabricius (billedet), der efter udgivelsen af debutalbummet "Fauna" fik tildelt Kronprinsparrets Stjernedrys-pris, som skal tage hendes plads.

Arrangementet indledes med et foredrag af Bo Green Jensen om "The Great American Songbook", og det hele kan opleves i Tivolis Koncertsal søndag 15. august.

Tip en ven
4 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Kan nogen fortælle mig hvorfor den yndige kvinde på fotoet har en model af et hus på hovedet?

(Håber ikke jeg hermed har afsløret mig selv som en der ikke rigtig følger med i hvad der er top-hot)
Billedet er taget i forbindelse med et prisshow fra DR´s Koncerthus. Oh Land vandt hovedprisen og det er en del af hendes "Image". Der var så vidt jeg husker både lys i husets vinduerer, og i hendes skulderudsmykning.
Jeg er ret sikker på at det er en reference til noget af det artwork Eske Kath har lavet for hende - måske har han oven i købet lavet kostumet. De har også lavet noget performancehalløj sammen i forbindelse med en af hans udstillinger (jvf. http://www.kopenhagen.dk/index.php?id=15982)
Hov, så man lige at internettet havde et ordentligt link at tilbyde: http://www.youtube.com/watch?v=gIXaPwsgBv0

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.