Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 29-07-2010 kl. 11:46

Stengade genopstår

Det københavnske spillested Stengade 30 genopstår som Stengade til september

Af John Fogde

Det er nye folk, men den samme musikalske profil, der fra 18. september skal tegne spillestedet Stengade, som nu genopstår med hjælp fra Københavns Kommune. Det skriver IByen i dag, hvor det samtidig fremgår, at spillestedets lukning skyldtes rod i regnskaberne fremfor dårlige besøgstal.

Det er spillestedets nye venue manager Aslak Balle Hansen, der har udtalt sig til IByen, og her fortæller han, at spillestedet i sin nye form bliver et brugerstyret hus, hvor arrangementerne afvikles af frivillige. Spillestedets café-område på første sal bliver ikke genåbnet, og så har man besluttet sig for at ændre stedets navn fra Stengade 30 til Stengade.

"Vi beholder det ved Stengade, som folk bedst kunne lide. Derfor vil Stengade fortsat præsentere de smalle musikgenrer, niche-genrerne og vækstlaget".

Der foreligger dog endnu ikke et program for efteråret hos Stengade, men på Facebook kan man indtil videre følge arbejdet mod åbningen 18. september.

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Fedt nok
Kan vi omgående få booket Entombed!!!
Ja, fede nyheder.
Jeg er klar på Entombed. De spillede den vildeste koncert for nogle år siden også i Stengade.
Der var på ingen måde tegn på metaltræthed. :)
Men ærgeligt med Stalingrad!!
har lige set at der er arbejdsweekend, fredag til søndag - så alle dem der har lyst til at være med kan komme på stengade :)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.