Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 29-07-2010 kl. 13:09

Rising på Europaturné

Den danske metalgruppe drager Europa rundt i september

Af Ole Rosenstand Svidt
Foto: PRESSE

Den danske metalgruppe Rising, der spiller en slags psykedelisk metal, udgav sidste år deres debut-ep og kunne opleves på Pavilion Junior-scenen på dette års Roskilde Festival. Rising har også et pænt publikum uden for Danmark, og drager derfor snart ud på deres anden europæiske tour i 2010.

Rising spiller 11 koncerter på september-turnéen, der dækker Tyskland, Østrig og Tjekkiet, hvoraf hovedparten af touren er i selskab med den tyske doom-duo Beehoover. Herudover skal Rising blandt andet spille på South Of Mainstream Festival i Stolzenhain, syd for Berlin samt varme op for amerikanske Blacklisted på tourens sidste dato i Berlin.
 
Rising arbejder lige nu på en 7-tommer single, der kommer til at bære navnet "Legacy of Wolves". Singlen bliver udgivet på det danske selskab Red Tape til oktober, og Rising afholder release-party for singlen den 15. oktober til den Red Tape-organiserede "A Scream in the Dark"-festival, der bliver afholdt i det relativt nye Ungdomshuset på Dortheavej 61 i København. Bandet vil ved denne lejlighed også spille deres sidste danske koncert i 2010. Ud over dette show spiller Rising to koncerter i København og Alborg med det svenske prog/doom-band Kongh i midt-august.
 
I øvrigt kan du se optagelser af Rising på dette års Roskilde Festival på festivalens egen hjemmeside.
 
Rising kan opleves følgende steder i den kommende tid:
 
13.08.2010 – Overdrevet, København (DK) m. KONGH, GALVANO
14.08.2010 – 1000fryd, Aalborg (DK) m. KONGH, WHELM
 
Europa-tour:
 
02.09.2010 – Black Fleck, Potsdam (GER) m. OBELYSKH
03.09.2010 – Stumpf, Hannover (GER) m. SISTA SEKUNDEN
04.09.2010 – South of Mainstream Festival, Stolzenhain (GER) m. BEEHOOVER, WINO m.fl.
05.09.2010 – Immerhin, Würzburg (GER) m. BEEHOOVER
06.09.2010 – Holoubnik, Kolin (CZ) m. BEEHOOVER
07.09.2010 – Kunstverein, Nürnberg (GER) m. BEEHOOVER
08.09.2010 – Scheune, Dresden (GER) m. BEEHOOVER
09.09.2010 – TBA, Kirchdorf a.d. Krems (AUT) m. BEEHOOVER
10.09.2010 – Sub, Graz (AUT) m. BEEHOOVER
11.09.2010 – Ponyhof, Frankfurt (GER) m. BEEHOOVER
12.09.2010 – Cassiopeia, Berlin (GER) m. BLACKLISTED
 
15.10.2010 – A Scream in the Dark Festival, Overdrevet, København (DK) m. DOUBLE SPACE m.fl.
 

 

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.