Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 04-08-2010 kl. 15:15

Afrika genindspilles

Nannas indsamlings-hit har 25 års jubilæum, og det fejres med en genindspilning

Den 12. februar i år udgav en række større og mindre amerikanske stjerner  i anledning af jordskælvs-katastrofen på Haiti en genindspilning af velgørenheds-sangen We Are The World, der i sin tid blev skrevet af Lionel Richie og Michael Jackson. Den sang har 25 års jubilæum i år, og det samme har den danske støtte-pendant Afrika, der blev skrevet af Nanna i 1985.

Sangen blev i sin tid en landeplage af rang, og nu er der således mulighed for at nummeret atter erobrer de danske radiostationer og øregange, når et nyt hold danske musikere og skuespillere ifølge BT i denne uge laver en ny indspilning af sangen. Genindspilningen sker for at markere 25 års jubilæet for Nannas støttesang, og fordi Afrika stadig har brug for velgørenhed.

Blandt de nye stjerner, der skal lægge vokal til den nye udgave af Afrika er Aura, Bryan Rice, Ida Corr, Jimmy Jørgensen, Karen Mukupa, Karen Rosenberg, Martin Brygmann, Master Fatman, Nikolaj Steen, Pernille Højmark, Peter Frödin, Paprika Steen, Poul Krebs, Szhirley, Tina Dickow og Marie Franck.

Desuden medvirker nogle af de originale musikere fra 1985-udgaven på sangen. Det drejer sig om Elisabeth, Leif Sylvester Petersen, Lis Sørensen, Søs Fenger og Nanna. Man må – om ikke andet så for Røde Kors' skyld - krydse fingre for, at de danske musikere løfter denne opgave bedre end deres amerikanske kollegaer, hvis pinlige maltraktering af We Are The World trods det gode formål ikke var noget at skrive hjem om.

Overskuddet fra den nye udgave af Afrika går til Dansk Røde Kors.

Tip en ven
16 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Det er helt sort for mig, hvorfor situationen i Afrika gør, at vi skal trækkes med noget så jammerligt, som det her bliver. Lav dog noget med bare en lille smule ambition.
ÅHHH NEJ!!! Er der mon Sys Bjerres ide;0)
Så We Are The World var pinlig? Hva' filan var Afrika så? Dette lyder som en direkte idiotisk idé, godt formål eller ej. Ej heller om det så er jubilæum.
...Udover det vil jeg lige sige, at jeg faktisk håber at den tjener en helvedes masse penge ind til Røde Kors, og derefter går i glemmebogen, hvor den hører hjemme.
Afrika er en skidegod popsang, og hvis man ikke magter at høre det, så har man helt enkelt ikke øre for den gode melodi.

Når det er sagt synes jeg også, at en genindspilning virker en smule fesen. Men på den anden side kunne det jo faktisk tænkes, at den adskiller sig nok fra originalen til at retfærdiggøre sin eksistens.
Kill me now
Nanna havde vel brug for at få lidt fokus på sin person?
@Simon O: Han mener genindspilningen af We are the world. Ikke originalen...
Med de nævnte navne kan det kun blive jammerligt.
Jeg gætter på, at Frödin kaster sig over Helmigs frasering fra originalen. Bvadr!
Åh nej, åh nej!! Det MÅ være Szhirley's ide. Det eneste hun laver er jo at medvirke på den slags støttenumre, hvor hun samtidg kan flashe hendes lille grimme hund. Eller, når hun inviteres i tv som ekspert i det ene og det andet. Jeg brækker mig!!!!
Der kommer helt klart til at mangle noget Lars HUG og Peter AG dér!
@2. HAHA.... Det er helt sikkert Sys Bjerre's idé, og mon ikke hun lige får flettet en eller anden dejlig sætning ind fra hverdagen, om hvordan hun hoster let i sin chai-the....
Men derudover er det da dejligt at se så store talenter som Pernille Højmark, Paprika Steen og Basim støtter op om projektet.... JØSSES!!!!
#12: Ha ha! Ja, hvordan har de mon fået overtalt disse tre superstjerner?! Det må have været lige så vanskeligt som det i sin tid var at få Kim Larsen til at deltage.
Og Master Fatman!! Sikke et scoop, at han får comeback som sanger!

Eneste minimale lyspunkt er, at Leif Sylvester Petersen medvirker igen. Håber han kan få snøvlet sangen i stykker!

Endnu et bevis på at vi befinder os i "kopiernes årti" hvorfor skal vi dog spises af med en genindspilning af et gammelt hit, ligesom for få år siden hvor Band Aid's "Do they know its christmas" blev genudsendt!

Jeg er ikke på nogen måder modstand af støttesange, syntes tværtimod at det på sin vis er kendte kunstnere som har et talerør til utrolig mange mennesker at forsøge at gøre en forskel! Jeg kan bare ikke forstå hvorfor det skal være så nemt som bare at lave en genindspilning!
Har helt sikkert tænkt mig at købe singlen, men gad da godt få et produkt jeg kunne finde på at lytte til fremfor den skæbne som denne single sikkert får efter købet - en tur i skraldespanden!
pligt skal lige smides ind i 5. linje : b
... HELP ...
en eller anden - hurtigt -
ring til pharphar og få ham til at diske
op med en svedig anti
afrika angola støtter :
"Give Me A Chance (to escape)"

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.