Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 05-08-2010 kl. 12:47

Nyt fra Kings Of Leon til oktober

Followill-familien udgiver deres femte album, "Come Around Sundown", den 18. i måneden

Af Michael Jose Gonzalez
Foto: Francois Ollivier

Kings Of Leon fik deres helt store gennembrud med Only By The Night i 2008, hvor pladen da også blev udnævnt til Årets Album i nærværende medie. Nu har kongerne imidlertid nyt på vej. Deres femte album, der har fået titlen Come Around Sundown rammer nemlig pladebutikkerne den 18. oktober.

Pladen er 13 numre lang og indspillet i New York med producerne Angelo Petraglia and Jacquire King. På deres seneste tour i USA har Kings Of Leon givet publikum smagsprøver på det nye materiale i form af numre som Mary, Radioactive, Immortals og Southbound.

Til en pressekonference sidste weekend fortalte trommeslager Nathan Followill følgende til Rolling Stone:

"Det er gået utroligt godt med at spille de nye numre live. Meget bedre end vi havde forventet. Nogle af dem har endda fået bedre reaktioner end de gamle sange, hvilket er en lidt ambivalent fornemmelse. Men det er fedt at se, at folk tager godt imod den retning, vi bevæger os i med den nye plade, og så er det fedt at spille nogle numre, man ikke allerede har spillet en milliard gange før. Det bliver fantastisk, når vi kan spille hele pladen for folk. Det har taget en del selvdisciplin ikke at gå på scenen og bare spille otte eller ti nye numre."

Bandet har desuden beskrevet som noget mere "chillet" og tilbagelænet, end hvad man tidligere har hørt fra dem, men hvordan det helt præcist lyder, løftes sløret altså først for til oktober.

Tip en ven
13 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaahhhhhh!!!!
Uh, det bliver godt! Selv om jeg ikke er helt sikker på, at "chillet og tilbagelænet" er et godt varsel - det kan lidt gå begge veje, kan det ikke?
#2: Jeg tror man skal tage hvad en eller anden musikjournalist mener at have fået ud af en eller anden kommentar oppefra og ned.
Det kan betyde så utroligt mange ting, og jeg vil ikke lægge for meget i det.
KoL har lavet fire fantastiske plader, så der skal nok også være noget at komme efter denne gang!
Man kunne have håbet på, at en due havde skidt ned igennem taget på studiet i New York, så indspilningerne var blevet aflyst...
Chillet og tilbagelænet... mon det er dem, der kalder sig Young the Giant: http://www.youtube.com/watch?v=DlrrYYPvHFA
At dømme på det show jeg så for en lille måned siden i LA, bliver deres nye plade mere folk/country og mindre rock end de forrige.
Umiddelbart synes jeg, at de nye numre lød virkelig stærke og ser frem til pladen.
#4: Hvorfor det da?
#4: Man kunne have håbet på at duer som dig ikke gik ind på artikler for at kommentere

glæder mig til det nye!
jeg synes de laver forholdsvist dårlige plader - men lad os se om den "nye retning" klæder dem.
#4: Brilliant!
Det bliver sikkert pissegodt. Men er indtil videre gladest for deres første skive.
Kings of Leon er et af mine klare fortrukne bands. men deres sidste album skuffede virkelig!! deres Youth and young manhood og because og the times er geniale plader, vis bare deres nye bliver lige så genial! og hvis det bliver noget folk/country kunne det da blive rigtig spændne!
Jeg får sku travlt d. 18 okt. med at sprinte ind og købe den på LP ;)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.