Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 06-08-2010 kl. 13:23

Frank Hvam crasher Helmig-koncert

Komikeren afbrød Thomas Helmigs koncert i Skanderborg som en del af optagelserne til den kommende Klovn-film

Af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Per Lange

I går spillede Thomas Helmig på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg. Koncerten gik fint, men pludselig, midt i sangen "Stupid Man", blev Helmig afbrudt af en desorienteret Frank Hvam, kun iført mudderbefængt undertøj, som vadede ind på scenen, overtog mikrofonen og spurgte efter en vis Bo, inden han blev ført væk af vagterne.

"Boooo? Hvor er du, Bo? Du sætter mig i en skidedårlig situation, Bo," sagde Frank Hvam til de undrende publikummer, mens Helmig virkede forbavset.

Det var naturligvis et iscenesat stunt, som også blev optaget af rullende kameraer. Scenen var nemlig en del af den kommende film "Klovn - The Movie", hvor plottet er, at Frank Hvam og Casper Christensen rejser rundt i Jylland med en baby på slæb. Og i den forbindelse lægger de altså vejen forbi Danmarks Smukkeste Festival.

 

 

Tip en ven
15 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Hvor er det fedt lavet!
En lille 'Kanye West' hehe
For fanden Frank



.....fedt lavet :D
...og det er så nok den eneste gang jeg kommer til at ærgre mig over at jeg ikke tog til en Thomas Helmig koncert :p
haha, kunne ikke være mere enig #4 (:
Jeg er KLOVN FANATISK, det er bare SUPER, glæder mig SÅ meget, tjek det ud på BT, det er bare så meget grineren. :)
Helt enig i at Klovn er noget af det bedste på dansk TV. Selvudleverende og grænseoverskridende humor når det er bedst!
Aj, tihi altså hvor er de nogle frække og friske drenge/halvgamle mænd.

Og så var det aftalt spil - nøj hvor spontant og banebrydende...

i guder mand en omgang bras, men det er jo det folket vil have, så det er hvad folket skal få.
#8: Ja, fuck folk, der har humor. Vi skal være sure!

Hvad havde du helt præcist forventet, når de indspiller en FILM? At de ville stille et kamera midt på gaden og så håbe på, at folk laver noget sjovt, der ikke er aftalt spil?
SUPER, er man små deppressiv tungetorben ? Hvis man virkelig vil være deppressiv, ja så er der jo MASSER af muligheder bare luk op for Nyhederne, og der er det så at KLOVN kommer ind i billedet. :)
Er ikke depresiv eller andet lignende, men kan altså heller ikke se det sjove i det her lille stunt. Måske det bliver sjovt, når det kommer på film og bliver sat i en sammenhæng. Men det her er jo bare en kendis, der kommer ind på en scene og snakker noncens imo.
HAHAHA, elsker Frank Hvam, og jeg skal helt sikkert se Klovn-filmen på premiere!
Klovn film?

hånd på hjertet: tror ikke det vil fungere på det store lærred med 1½-2 timers varighed

virkelig tåbeligt at lave en film over en sitcom, tænkt hvis de laved en Sex and the City film, ville jo være helt forfær...oh wait
Det giver mening, når publikumssegmentet til Helmig og Klovn jo er identisk.
ingen af delene er sitcom...

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.