Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 11-08-2010 kl. 11:32

Ny dansk bog om subkulturer

Interviews med Nekromantix, MissFish og Ras Bolding og essays af blandt andre Martin Hall og Henrik List i ny dansk bogudgivelse

I oktober udkommer forfatteren og freelancejournalisten Peter Grønlunds nye interview- og essaybog "Subkultur – undergrund og modkultur". Bogen præsenterer en række subkulturer, herunder flere musikalske af slagsen, i form af interviews, samtaler, essays og billedmateriale.

Bogens forfatter lægger vægt på, at indgangsvinklen ikke er akademisk, men at interviewene derimod er
"fordomsfrie og åbne samtaler med centrale personer fra de forskellige subkulturer, om værdier, holdninger og stil."

Bogen indeholder blandt andet interviews med Kim Nekroman (billedet) fra bandet Nekromantix om psychobilly, performeren MissFish om queer, elektromusikeren og skribenten Ras Bolding om goth, Hugin fra bandet Blodarv om satanisme og black metal, og derudover er der interviews med en hooligan, en graffitimaler og flere andre kulturelle subkulturer.

Derudover rummer "Subkultur" essays af musikeren og forfatteren Martin Hall, kulturjournalisten Henrik List og psykologen Sara Spangsberg.

"Subkultur – undergrund og modkultur" er på gaden lørdag den 2. oktober på forlaget Bogkompagniet.

Tip en ven
7 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Tror det er første gang jeg læser om en bog som jeg gerne vil læse
Spændende. Den vil jeg ha'!
når de snakker om Modkultur er der så tale om, små tudende anarkister, eller 60`er kulturen "Mod" og Mod Revival kultur?
Behageligt at ingen (endnu) udgyder bandbuller mod GAFFA for at berette om noget, der kun delvist har med musik at gøre.

Det er derfor, jeg dagligt tjekker ind på gaffa.dk: fordi det er "alt om musik...".
#4: Queer filosofi er en modkultur. Som bla. mange anarkister bekender sig til. Men om de er små, eller om de tuder skal jeg ikke kunne svare på.
Sådan som jeg har forstået det er det berører bogen kun subkultur der lever i dag. Og har derfor intet med 60'erne at gøre.

Helt sikkert en bog der skal føjes til min samling...Jeg glæder mig. O O
C
\---/
[Dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.