De færreste danske musikere kan leve af musikken
Musikere ligger blandt de lavest lønnede i samfundet, og støtteordningerne er ikke gode nok
En stor række af de danske bands, som i de senere år har nydt både hjemlig og udenlandsk opmærksomhed, må gå for lud og koldt vand i forsøget på at nå til tops, skriver gratisavisen MetroXpress i dag.
Blandt de bands, avisen giver som eksempler er Turboweekend, der både har haft hits i radioen og jobs på Roskilde Festival og i udlandet, men som alligevel ikke tjener penge på deres bandvirksomhed:
"Bandet har kørt i nul de sidste tre år, men måske kan vi udbetale løn til os selv næste år. Det vil være en milepæl i bandets historie," fortæller bassist Morten Køie til MetroXpress.
Formand for Dansk Musiker Forbund, Anders Laursen, bekræfter overfor avisen, at vilkårene er hårde for Forbundets 7.000 medlemmer, som alle er professionelle musikere. Alligevel er det et fåtal, som kan leve af at spille musik. Anders Laursen, anslår at cirka 70 procent af forbundets medlemmer har andre indtægtskilder end musikken. Og af de sidste 30 procent går en del til og fra dagpenge:
"Verdensøkonomien er presset, og derfor er musikerne også pressede. Vi kan ikke umiddelbart lave statistik på vores medlemmer, men vi ved, at der er mange, der kæmper for at få det til at hænge sammen. Regnet ud over et helt arbejdsliv ligger musikerne desuden blandt de lavestlønnede i samfundet," siger Anders Laursen.
I Danmark er der flere muligheder for økonomisk støtte til udøvende musikere. Det gælder for eksempel Statens Kunstråd og Music Export Denmark (MXD), der er et samarbejde mellem blandt andre Dansk Rock Samråd, Roskilde Festival og Danmarks Radio. Kulturministeriet støtter MXD med 3,5 millioner kroner årligt.
Men støttemulighederne i Danmark er langtfra gode nok, siger direktør Christian Have, fra kommunikationsbureauet Have Kommunikation og i øvrigt tidligere medlem af Mabel:
"Vi har en rigtig solid talentmasse i Danmark. Men mange af dem, der kunne være blevet internationale succeser, klarer den ikke, fordi der ikke bliver taget hånd om dem. Konsekvensen er, at unødigt mange bukker under. Det er et problem for Danmark, fordi musik er en eksportvare, og fordi musikerne kan være med til at brande vores land. Vi får ikke bedre kulturambassadører."













19-08-10 11:30 | Besvar
... og hørt hørt, Hr Have!
19-08-10 11:31 | Besvar
DMF siger selv at de ikke kan lave statistik på deres medlemmer, og alligevel er der nævnt at 70% anslåes til at have en anden indtægtskilde en musikken?
Derudover er alle 7.000 medlemmer i DMF ikke professionelle musikere (hvilket hurtigt kan tjekkes på deres indmeldelsesblanket som har en fin lille boks der hedder "Jeg er deltidsmusiker").
Hvis vi har en solid talentmasse i Danmark må det være op til dem at sørge for at opnå succes. Det er ikke nok bare at være god til at spille musik, det kræver også at man kan promovere sig selv og ved hvordan musikbranchen fungerer.
Det er svært, grænsende til det umulige at leve af at spille musik. Jeg ville virkelig ønske det var anderledes, men der er mange andre mennesker som har samme problemer med deres arbejde, uden at det skal blive en debat om manglende statsstøtte og nedskæring af dagpenge.
19-08-10 15:17 | Besvar
19-08-10 17:02 | Besvar
19-08-10 18:45 | Besvar
19-08-10 18:54 | Besvar
Okay.
Jeg læste artiklen i MetroXpress og her talte journalisterne bl.a. med Oh No Ono.
Oh No Ono har vundet 2 P3 Guld-priser, spillet 3 gange på Roskilde Festival, og har alene inden for det seneste halve år været på - hold nu fast - 2 USA-turneer og 2 Europa-turneer.
Har de ikke succes? Promoverer de ikke sig selv, om jeg må spørge?
Deres band omsætter - ifølge artiklen - for 800.000 - 900.000 kr. om året, hvis man medregner offentlige støttekroner. Heraf kan de 4 fyre afsætte 15.000 kroner til sig selv om året. (Der er intet klynkeri, det er blot fakta, en konstatering). Derfor arbejder 3 ud af 4 Oh No Ono'er cirka 25 timer om ugen som pædagogmedhjælpere!
Ærlig talt...
19-08-10 19:32 | Besvar
19-08-10 20:03 | Besvar
Man kan sgu ikke leve af hvis man tager én tour rundt i Danmark og spiller festivaler hen over sommeren og så bare venter på at pengene fosser ind... Mange amerikanske bands knokler røven ud af bukserne for at kunne leve af det. Måske man bør ofre lidt mere, hvis man virkelig leve af musikken - såsom at opgive bohemelivsstilen og lejligheden på Frederiksberg og den lille hund med alt for meget hud, der passer lige i skuldertasken... Begynd at læsse de instrumenter ind i varevognen og smut en tur til udlandet.
Og det er sgu for nemt at give spillestederne i provinsen skylden, for det koster penge at holde et spillested åbent for at afholde koncert med et totalt ukendt band, der trækker 5 publikummer, hvoraf 3 af dem bare skulle ned og købe smøger, fordi kiosken var lukket.
19-08-10 20:15 | Besvar
Jeg kunne være en kæmpe idiot og at sige at Oh No Ono ikke er specielt talentfulde, men lad os sige de er noget af det bedste Danmark har at byde på mht. til international potentiale.
At de vinder 2 P3 Guld priser siger mere noget om P3 og dansk musik i særdeleshed end det gør om at de ikke tjener nok.
Det lyder da meget sandsynligt at de ikke har tjent mere, hvem skal betale for de tours rundt omkring i USA og Europa? Det koster penge.
Med mindre jeg ser et komplet regnskab med indtægter og udgifter for Oh No Ono ApS eller hvad fanden de har, så siger det der tal mig ingenting.
Alting koster penge for alle i hele verdenen. Nogle vælger at leve sparsomt og læse på universitetet i håb om at de efter uddannelsen kan tjene mere så de kan afbetale deres eventuelle lån, og derefter forhåbentligt tjene mere end uden deres uddannelse.
Andre vælger at spille i et band i håb om at det engang kan betale sig. Skal vi bare skrive blanko-checks til alle der mener de har talent?
19-08-10 23:13 | Besvar
Ja, fedt med et job, man ikke kan leve. Jeg vil da også gerne tjene penge på at ligge på en solrig strand hver dag, men hvis jeg skal gå sulten i seng (groft sagt), så er det ligesom bare ikke det værd.
20-08-10 04:28 | Besvar
20-08-10 08:31 | Besvar
Men det er selvfølgelig også omvendt en normalt arbejde. I modsætning til at blive betalt for et stykke arbejde, arbejder musikkere i håb om på et tidspunkt at blive betalt.
Ser man markedsmæssigt helt basalt på det er interessen nok heller ikke stor nok. Alle kan lide musik, men efterspørgslen efter ny musik er nok ikke så høj, og slet ikke i forhold til det kæmpe udbud der er af nye kunstnere og bands
20-08-10 13:22 | Besvar
20-08-10 16:10 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.