Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 23-08-2010 kl. 10:53

The Call-frontmand døde i Belgien

Michael Been døde af et hjerteslag, mens han var på turné med sin søn og Black Rebel Motorcycle Club

Af John Fogde

I de senere år arbejdede Michael Been (længst til venstre) primært med sin søn, Robert Levon Been, og dennes band Black Rebel Motorcycle Club. Men i 80'erne var han en af stifterne af bandet The Call, der udsendte en stribe plader og havde mindre hits med sangene "The Walls Came Down" og "Let The Day Begin". I denne weekend døde Michael Been på festivalen Pukkelpop i Belgien, hvor BRMC havde givet koncert.

Michael Been var sanger i The Call fra 1989 til 2000, og i denne periode udgav de otte plader. Bandet opnåede aldrig enorm succes, men eksempelvis Peter Gabriel var fan, og han tog dem med på sin "Shock The Monkey"-turné i 1982 og medvirkede på "Reconciled" fra 1985. Her medvirker også Jim Kerr fra Simple Minds og Robbie Robertson og Garth Hudson fra The Band.

Deres sang "I Still Believe" dukkede op på soundtracket til "The Lost Boys", og da det blev tid til at indspille "Red Moon" kom både Bono og T-Bone Burnett med i studiet. Der har dog været stille omkring bandet i mange år, så Michael Been har i stedet dedikeret sin tid til at hjælpe BRMC både som producer og lydmand.

I weekenden var han lydmand for BRMC til den belgiske Pukkelpop-festival, og da han efterfølgende befandt sig backstage, fik han et ildebefindende. Der blev ydet førstehjælp, og Been blev kørt på hospitalet, men døde her af hjertestop.

Michael Been blev 60.

I foråret bragte GAFFA i øvrigt et interview med Black Rebel Motorcycle Clubs danske trommeslager Leah Shapiro, hvor også Michael Been blandede sig i samtalen. Du kan læse interviewet her.

Pukkelpop blev ramt af et andet dødsfald i denne weekend, da frontmanden Charles Haddon fra Ou Est Le Swimming Pool sprang fra en telefonmast og døde efter at være landet på en parkingsplads. Politiet behandler sagen som et selvmord.

Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Som en dengang større The Call fan er det da en skidt nyhed. RIP gamle jas, og tak for de gode LP'er der desværre har samlet for meget støv de sidste år - NU må det vist være tid til at få købt den USB-pladespiller
RIP

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Call Of Duty: Army Green Cadet W/ Logo Front
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Call Of Duty: Billed Beanie with Logo
Kr. 119,00
Køb på GAFFA Shop
Call Of Duty: Black & Green Reversible Beanie
Kr. 119,00
Køb på GAFFA Shop
Call Of Duty: Black Adj Cap w/ Yellow Logo
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Call Of Duty: Black Cadet
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
BLACK REBEL MOTORCYCLE CLUB: BABY 81
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Black Rebel Motorcycle Club: Beat The Devil's Tattoo
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Black Rebel Motorcycle Club: Beat The Devil's Tattoo (2xVinyl)
Kr. 229,00
Køb på GAFFA Shop
BLACK REBEL MOTORCYCLE CLUB: BLACK REBEL MOTORCYCLE CLUB
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Black Rebel Motorcycle Club: Skull T-shirt
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce
Annonce