Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 23-08-2010 kl. 20:00

Roger Waters også til Herning

Udover koncerten i Parken besøger Pink Floyd-legenden også Herning den 13. juni

Af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Morten Rygaard

Det er allerede annonceret, at Roger Waters kommer forbi Parken i København med sin genopførelse af Pink Floyds klassiske dobbeltalbum "The Wall" den 7. maj 2011, men nu har den legendariske sangskriver, sanger og bassist tilføjet endnu en dansk dato til sin i forvejen aldeles lange turné. Det fortæller han i sit nyhedsbrev og på sin hjemmeside.

Det bliver helt præcist MCH Arena Herning, der kommer til at være vært for koncerten, som finder sted den 13. juni.

Datoen for billetsalgets start for denne ekstra koncert er endnu ukendt, men man kan forsøge sig med det lodtrækningsbaserede pre-sale på RogerWaters.com, som begynder på onsdag. GAFFA følger op med mere billetsalgsinfo, når dette kendes.

Billetsalget til koncerten i Parken starter den 30. august kl. 10 her.

I anledningen af de to koncerter fortæller GAFFAs Mikkel Elbech historien bag albummet i denne artikel.

Tip en ven
28 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
YEEEEES!!!
Endnu engang slipper man for Parken! Hold kæft hvor er det godt at være jyde! ;)
1.000.000 gange bedre at se ham i en hal med 13.000 end med 40.000 og dårlig lyd i parken.

Dejligt, at Danmarks bedste koncertsteder er i Jylland nu: Multifunktionshallen i Herning, Casa Arena i Horsens, NRGi Arena, SCC, Train + Voxhall i Århus.

Det eneste som har niveau og god lyd i KBH er Vega. Resten kan man glemme, desværre...
---> #1:
Hvordan kan fordelene ved en skaldet koncert kompensere for alle øvrige ulemper ved at være jyde?!? :-)
Er desværre enig med nummer 2 omkring musikstederne. Men ellers kan jeg ikke være mere enig med dig John... I øvrigt har jeg aldrig kunne forstå hvordan det kan være man modtager samme danskeundervisning i hele Danmark, når hver andet ord en jyde fremføre er grammatisk forkert... Men må godt sige "En hus" eller "Vi sat igår og så fjernsyn"
SÅDAN!! Det kunne ikke være bedre!! Parken sucks big time og med et show som The Wall skal lyden være i top! Jeg er fra Roskilde men tager helt sikkert til Herning istedet for parken!
"Roger Waters har udviklet ny videografik og billedside til at illustrere historien og sangene, og disse projiceres op på en 800 kvadratmeter stor væg".
Har svært ved at se det realiseret i Herning!
#2 Nu har jeg ikke været alle de steder du nævner, men jeg nægter at tro alle de sportshaller har særlig god lyd. Jeg indrømmer at Voxhall er et fedt sted men Train er da elendigt med deres dybt uprofessionelle personale.

Mht KBH har jeg set nogen af mine bedste koncerter i Pumpehuset som forhåbenlig snart åbner igen. Amager Bio og Loppen er også rigtig gode spillesteder. Loppen mere pga stemningen end lyden.
#5: Nøjagtig! Jeg er også fra Roskilde men lydkvaliteten i parken har simpelthen nået et kritisk lavpunkt. Det kan klart bedre betale sig at tage over dammen.
#4 du er fan.. da en knallert!

Hovedlandet rocks!
@ 7

Jeg har været alle de nævnte steder.

Train er et fedt sted og personalet er også blevet meget mere professionelt efter et par problemer som har været.

SCC og NRGi Arenaen har en langt bedre lyd end Valby- eller KB-Hallen. Forum's lyd er lige så elendig som i Valby- og KB-Hallen.

Hernings multifunktionshal er nok den moderneste hal som findes i DK pt. - Så Jylland har nok overhalet KBH.
90 % af indbyggerne i indre Kbh er vel jyder i sidste ende...

Tror også lige jeg vælger Herning nu da vlaget er opstået. Men der er godt nok langt derop.
Jeg kan klart anbefale alle med hang til god lyd og godt udsyn at søge mod Hamburg og 02 World Arena( tidl. ColorLine Arena ). Man sidder og ser fantastisk i de 22.000 bløde stole og lyden er outstanding. Waters spiller 2 dage i træk dernede !!!
Jamen Jylland er jo bare bedre ; )

#4 - Måske du sku tage dig noget ekstra "danskeundervisning" (som du så smukt skriver) før du udtaler dig om jyder generelt.

#6 - Måske sættes scenen ikke op i selve arenaen, men udenfor på pladsen hvor de også har holdt Grøn Koncert, Genesis osv osv. Kunne være fedt at opleve under åben himmel på en varm juni aften ; )
@ 12

På O2 World er 'kun' 16.000 pladser. 13.000 siddepladser + 3.000 ståpladser nede på planen. Ved RW er det samlet 14.500 pladser, da planen har siddepladser.
Jeg er ikke "stolt" af at være jyde - ligesom jeg ikke helt forstår, hvad der kan animere til, at en københavner lystigt ønsker at gøre opmærksom på, at han netop er...københavner? Fremfor jyde, mener jeg? Jeg oplyses og begaves da gerne af gode grunde hertil! :) Anyway. Men livet er for kort til koncerter i Parken; ubestridt det koncertsted i Danmark jeg har besøgt, der har dårligst lyd, så det er glædeligt at der er muligthed for at se og høre Waters et andet sted i kongeriget. Ellers er Hamborg oplagt at besøge.
Og så kan jeg altså ikke lade være: @4: Om ikke du da skyder begge dine fødder af med hvad der ligner et tilløb til, men ender med at være et fald i snørebåndene undervejs, med dit sprogpedantiske indlæg. Dér....!
#14: Tak for input vedr. antal af pladser. Jeg så Queen for få år siden og da fik jeg at vide, at de havde lukket 22.000 ind. Men uanset antal pladser er stedet anbefalelsesværdigt...
Diskussionen er snarer vendt over til at blive en debat om ordet "jyde". Hmm, hvad har det med musik og en Roger Waters koncert at gøre?
# 4

Her er et forslag til lidt rettelser med stort og kommafejl i parentes til dig:

JEG er desværre enig med nummer 2 omkring musikstederne. Men ellers kan jeg ikke være mere enig med dig John... I øvrigt har jeg aldrig kunneT forstå(,) hvordan det kan være(,) man modtager samme dansk(e?)undervisning i hele Danmark, når hverT andet ord en jyde fremføreR er grammatisk forkert... MAn må godt sige "En hus" eller "Vi sat igår og så fjernsyn"

Mvh.
En jyde
Hylder 100 % at Waters også smider dilleren forbi herning, alt for fedt, så er der flere der får en fed oplevelse....

Er også fra Roskilde, og havde også taget Herning hvis det ikke var fordi jeg ved jeg er garanteret tickets til parkens forreste stå pladser gennem Livenations presale på torsdag, står man forrest i parken er lyden bestemt godkendt (de fleste gange). Til resten der kommer til at sidde ned i parken, ka jeg kun sige, penge ud af vinduet næsten for sure....!!!

God koncert til alle!!!
Som alle tilsyneladende har forstået v.h.a. min :-), var min kommentar om det med at være jyde absolut ment som en joke.

Kan ikke lade være med at kommentere #18's kommentar til #4's ditto. Som udgangspunkt er det rigtig fedt at påpege fejl i samme kategori, som en person selv påpeger fejl i. Men nu er det sådan, at der ikke er noget, der hedder kommafejl, al den stund, at man selv kan vælge om man vil kommasætte som i "gamle" dage eller efter ønske.
Hvor er det da pinligt at det skal drejes ind på Jylland vs. København. Hvorfor ikke bare glæde sig over at der er mange kulturelle muligheder nu i hele landet? Så stor er Danmark altså heller ikke, og ærlig talt så er der heller ikke så stor forskel på danskere, som der er i andre lande. Jeg er selv jyde og bor i Jylland, men jeg tager da glædeligt til København og hører musik. Så lang tid tager det heller ikke i tog.

Men om ikke for andet, så tror jeg at den skærpede konkurrence fra jyske byer gør, at man i København nok også snart vil få nogen gode store spillesteder, så vi slipper for Parken.

# 20

Det, jeg kender som de 5 kommaregler, er måske passé? Så må den gamle her selvf. erkende det : ) Jeg skal også gerne beklage, at jeg selv var med til at dreje debatten væk fra selve det, at mesteren Waters besøger landet hele 2 gange.

P.S. Glemte i øvrigt at tilføje et punktum sidst i # 4's indlæg.
#20: Forkert. Man må da bestemt ikke kommasætte "efter ønske". Det, der er forskellen på nu og dengang, man satte det traditionelle grammatiske komma, er, at det er valgfrit at sætte komma foran ledsætninger(,) der ikke er parentetiske.

Det er den eneste forskel. Alle andre kommaregler er gældende som per tradition.
Den der med komma og grammatik, er altså bare nationen so' laaaast year.
#2: Fair at du i det mindste nævner et sted i KBH der er godt :-) Jeg holder med dig, men vil så også sige at Club Danmark hallen har ganske hæderlig lyd de par gange jeg har været der.
(Pumpehuset og Den grå hal har jeg aldrig været i, så dem kan jeg ikke udtale mig om)

Er du iøvrigt jyde?
Så er billetten i hus. Det bliver sgu fedt!
Det samme her! Hold kæft det bliver vildt!
#4: ...og i københavnere har brug for undertekster til De Nattergale, selvom det er åbenlyst det de snakker om. Man skal bare tænke sig om.

- Kæft den koncert kunne være fed at opleve. Pink Floyd er i sig selv en kunst og det er ærgeligt med de tab vi har lidt fra Pink Floyd med Syd Barrett og specielt Richard Wright. Men vi skal alle være glade for, at de gjorde musikken til noget helt særligt.

R.I.P.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.