Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 26-08-2010 kl. 09:02

The Raveonettes tager på dansk duo-turné

Gruppen vender tilbage til deres musikalske udgangspunkt og spiller som de blev tvunget til på den amerikanske festival Coachella

Sharin Foo og Sune Wagner stod med store logistikproblemer i foråret, da den notoriske askesky over Vesteuropa gjorde det umuligt for resten af The Raveonettes at komme til den amerikanske Coachella Festival. Men selv uden bassist, trommeslager og lydmand gennemførte de to sangere og musikere en rost duokoncert, og nu vil gruppen også spille danske koncerter med denne opstilling.

Det sker i julemåneden, hvor Foo og Wagner drager ud som duo på fire udvalgte spillesteder og spiller de afskrællede versioner af støjrockbandets fem album store bagkatalog. Duoen udtaler i en pressemeddelelse om de forestående koncerter:

"Når vi spiller som duo, oplever vi og publikum virkelig essensen af the Raveonettes. Det er minimalistisk, råt og sangene træder i særlig grad i fokus. Det er sådan vi startede for næsten 10 år siden, så det bliver en nostalgisk og autentisk lille turné i Danmark."
 
The Raveonettes beviste med det seneste album "In And Out Of Control" fra sidste år, at de ikke helt havde lagt de støjende og forvrængede elementer fra sig, og gruppen understreger, at der stadig bliver plads til masser af feedback og guitareffekter i koncerten, selvom de optræder som duo.
 
Billetsalget til de 5 koncerter starter mandag d. 30. august kl. 12:00, hvorefter man kan finde billetter til koncerterne via GAFFA Live.

Raveonettes spiller følgende steder:
 
7. december: Gimle, Roskilde
8. december: Bremen, København
9. december: Bremen, København
10. december: Tobakken, Esbjerg
11. december: Voxhall, Århus

Tip en ven
3 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
"Sune Wagner introduces Sharin Foo part II"

Det var fedt for 9 år siden og det bliver det helt sikkert også denne gang :)
Det bliver fucking fedt!
"The Raveonettes beviste med det seneste album "In And Out Of Control" fra sidste år, at de ikke havde lagt de støjende og forvrængede elementer fra sig, og gruppen understreger, at der stadig bliver plads til masser af feedback og guitareffekter i koncerten, selvom de optræder som duo." jeg vil nu ellers mene at de FIK lagt det støjende fra sig på 'In and out of control', da det var et ret så poppet udspil...

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.