Muse klar til Roskilde
Rygter om aflysning efter dødsfald i trommeslagerens nærmeste familie manet i jorden
Roskilde Festival oplyser, at engelske Muse er klar til søndagens koncert på Roskilde. Der gik ellers rygter om aflysning, efter at bandet havde aflyst en koncert i Bergamo i Italien i onsdags, dybt rystede over, at trommeslager Dominic Howards far afgik ved døden umiddelbart efter at have set bandet spille som et af hovednavnene på den enorme Glastonbury Festival i England i søndags. Døden indtraf på festivalområdet, efter alt at dømme af naturlige årsager.
Men selv om bandet forståeligt nok stadig er dybt påvirket af det tragiske, og - om man kan tillade sig at bruge udtrykket, tids- og stedsmæssigt om muligt endnu mere uheldige - dødsfald, har de altså besluttet, at ”the show must go on”. Muse melder sig derfor klar til Roskilde, hvor de skal spille søndag kl. 20.30 på Arena.












Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.