Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 03-09-2010 kl. 14:41

Murder drager på turné

Jacob Bellens og Anders Mathiasen ledsager "Gospel Of Man" med koncerter i ind- og udland

Som vi har skrevet tidligere, er Murder alias sanger Jacob Bellens og guitarist Anders Mathiasen lige på trapperne med deres tredje album, "Gospel Of Man", opfølgeren til 2006's anmelderroste "Stockholm Syndrome". Det nye album, der udkommer 11. oktober, har modsat forgængeren trommer på og flere strygere, men dyrker stadig den enkle musik, de komplekse tekster og Jacob Bellens' karakteristiske dybe vokal, der også er kendt fra I Got You On Tape.

Murder drager i forbindelse med udgivelsen ud på en lang turné, startende i Madrid den 16. september, altså før albummet kommer. Turnéen præsenterer Murder i kerne-opstillingen, det vil sige som duo. Koncerten i Koncerthuset i København den 24/11 bliver dog som kvartet og med symfonisk orkester, da Murder den aften optræder med DRUEN (DR's UngdomsEnsemble). Denne specielle koncert byder på et kort Murder-sæt (cirka fem sange) samt DRUEN's opførelse af Schuberts klassiske værk "Døden & Pigen".

Fra januar-marts 2011 begiver Murder sig igen ud på turné (Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien, Holland og Danmark), og denne gang bliver det med en større besætning. Listen over efterårets koncerter kan ses nedenfor. Forårets turné offentliggøres senere.

Vil man opleve Murder live lige nu, er det i øvrigt muligt i Sony Ericsson og Roskilde Festivals optagelser til det ambitiøse musikvideoprojekt "Copenhagen X Sessions". Udvalgte danske artister har været forbi Black Tornado-studierne i København og indspillet musikvideoer, som kan downloades ganske gratis.
Murders tre videoer blev offentliggjort i sidste uge, og det er videoer til tre nye numre fra "Gospel Of Man". Videoerne kan ses på www.xsessions.dk

GAFFA anmeldte Murder live på VoxHall i april, hvor vi tildelte fem stjerner og meldingen "forbilledlig koncert", hvor også de nye numre blev rost i høje toner, så der er noget at se frem til.

Murder kan i 2010 opleves live her:

16/9 MADRID, DÍAS NÓRDICOS (ES)

17/9 KØBENHAVN, ICELAND AIRWAVES EVENT @ NORDATLANTENS BRYGGE (DK)
18/9 KØBENHAVN, NØRREBRO BRYGHUS (DK)

22/9 DRESDEN, THALIA KINO (DE)
23/9 HAMBURG, HASENSCHAUKEL / 'ABOUT SONGS' @ REEPERBAHN FESTIVAL (DE)
25/9 BERLIN, SALLY'S SOUND @ LUX (DE)
27/9 REES-HALDERN, HALDERN POP BAR (DE)
28/9 ERFURT, MUSEUMSKELLER (DE)

29/9 BRUXELLES, ATELIER 210 (BE)
30/9 BRUXELLES, CANDELAERSHUYS (BE)
01/10 GHENT, HUISCONCERTEN WESPSTRAAT (BE)
02/10 BRUXELLES, PALEIZEN 12 (BE) – med særlige gæster
03/10 ANTWERPEN, CHAT'LEROI (BE)

15/10 ICELAND AIRWAVES (IS)

16/10 PARIS, MAMA EVENT @ LES TROIS BAUDETS (FR)

24/10 VIDES ENDNU IKKE (DK)
30/10 AALBORG, NORDKRAFT (DK)
03/11 HILLERØD, STØBERIHALLEN (DK)
04/11 ROSKILDE, GIMLE (DK)
05/11 LYNGBY, TEMPLET (DK)
06/11 ALBERTSLUND, FORBRÆNDINGEN (DK)
09/11 ÅRHUS, MUSIKCAFEEN (DK)
10/11 ÅRHUS, MUSIKCAFEEN (DK)
11/11 KOLDING, PITSTOP (DK)
12/11 ESBJERG, HUSET (DK)
13/11 HERNING, FERMATEN (DK)
19/11 RØNNE, MUSIKHUZET (DK)
20/11 RØDOVRE, VIFTEN (DK)
24/11 KØBENHAVN, KONCERTHUSET – kort Murder-sæt (kvartet) m. DRUEN (DK)

Billetter til koncerterne kan købes via spillestedernes hjemmesider og GAFFA Live.



Tip en ven
4 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
24/10 Odense tak
Gad vide, om Murders publikum også har lyst til at høre Schubert, og omvendt?
Jeg vil nok i hvert fald vælge koncerten på Gimle i Roskilde for at slippe for Schubert selv om jeg bor i København, men det kan jo være det bare er mig, der er gammel og forstokket;-)
@1: det bliver ikke Odense den 24/10. Men som nævnt i artiklen så tager Murder på tur igen i starten af 2011, og der er Odense da med i planerne.
@2: du bør da snuppe både Koncerthuset og Gimle!
#3: Nope, jeg hader klassisk musik...

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.