Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 14-07-2004 kl. 12:00

Devendra Banhart til Danmark

Den stærkt roste singer-songwriter på VoxHall, Århus 14.10 og Vega, København 15.10. Billetsalget begyndt på bl.a. Billetnet og Ebillet.

Den unge amerikanske singer-songwriter og tidligere vagabond Devendra Banhart har fået masser af medvind, efter at hans andet album, "Rejoicing In The Hands", har fået særdeles positive anmeldelser, bl.a. de maksimale seks stjerner i GAFFA. På albummet præsenterer Banhart akustiske, tidløse folk/blues/country/pop-sange med hans eget akustiske guitarspil som eneste akkompangement, bortset fra enkelte strygere og lidt slagtøj.

Selv om albummet falder uden for de fleste af tidens musikalske trends – eller måske netop derfor – sælger pladen ganske godt, og den har også været inde på den officielle danske top 40-hitliste. Og nu kommer manden og hans guitar så til landet for første gang, nærmere betegnet VoxHall i Århus 14. oktober og Vega i København 15. oktober.

Forsalget til koncerterne er begyndt, for VoxHalls vedkommende på Billetnet, Ebillet, Århus Billetbureau og Fredgaard og for Vegas på Billetnet og Ebillet.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.