Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Nyhed / Onsdag d. 01-12-2010 kl. 12:49

Kings Of Leon på Roskilde Festival 2011

Den amerikanske gruppe er festivalens andet navn på plakaten

Af Rune Schlosser
Foto: PR-foto

I september offentliggjorde Roskilde Festival første navn, Iron Maiden, til plakaten for 2011-udgaven af den store skandinaviske festival. Nu har de imidlertid navn nummer to klar. Det fremgår på festivalens officielle facebook-profil, hvor arrangørerne skriver, at den amerikanske rockgruppe Kings Of Leon nu er tilføjet til programmet.

Således en god julegave til tilhængere af festivalen, der atter kommer til at se Kings Of Leon på dyrskuepladsen. Followill-gruppen var senest på Roskilde Festival i 2008, hvor gruppen spillede på Orange Scene fredag aften. Koncerten fik topkarakter af GAFFAs anmelder Lars Löbner Jeppesen, der i sin anmeldelse skrev, at "King Of Leons frontalangreb føltes som at få tvunget en skarpladt geværkolbe i kæften, og lige der, hvor du siger "please please" og tigger for dit liv, bliver der trykket af."

De fire herrer i sydstatsbandet var også forbi Arena-scenen på Roskilde Festival i 2004, men denne gang er de altså på 2011-plakaten i forbindelse med det seneste album "Come Around Sundown", der har fået mange positive ord med på vejen. Hvorvidt de kan gentage succesen fra 2008 skal blive spændende at se, når de ganske sikkert får tildelt en plads på Orange Scene på Roskilde Festival 2011.

Roskilde Festival afholder desuden i øjeblikket en julekalender, hvor der er mulighed for at vinde billetter til festivalen, læs mere om det på roskilde-festival.dk. Festivalen er fra den 30. juni - 3. juli 2011 med Warm-up fra den 26. - 29. juni, og billetsalget er startet i dag via GAFFA Live.

Følg Kings Of Leon tryk på hjertet

Tip en ven
55 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Fan-Fucking-Tastisk
0
Håber de spiller meget fra deres første albums. Godt man nåede at fange dem i 08, før deres to seneste udkom!
0
jubii..
KOL - Vi vil så gerne være Indie..

Yourrr sæææksss is årnn firårhh
0
Nu er det jo populært at tage rundt og spille en hel plade og så lidt ekstra.
Kunne vi så ikke få hele Youth and young manhood. Tak.

@2 - så dem på Loppen i 03. Det var fandeme fedt!!!!
0
Hvor fucking uopfindsomt

Hvor mange gange er det de allerede har været der? 3? 4?

Begynd nu at tænk lidt nyt, og tag nogle chancer, for pokker
0
Forudsigelig, men ok booking....

0
Keeeedeligt, men sikkert fint nok til Indie :-=)
0
#2: enig! Jeg har dog været meget vild med because of all the time
0
Kedeligt Roskilde. Vi gider altså ikke høre mere Bruce Springsteen jam.
0
#9:
HAHAHAHAHA!
0
GAB! IGEN?!...jesus christ...nå, System of a Down kan gøre skaden god igen
0
Ikke et navn som overrasker mig, men et navn som gør mig glad.
Deres nye album er ikke lige mig. De fire andre album er VIRKELIG gode.
Jeg havde håbet på et eller andet lidt mere uforudsigeligt som en lille 1. december-gave, men jeg er stadig rigtig glad for Kings Of Leon :-)
Dejligt.
0
synes bandet er okay men det kan simpelthen ikke passe at de allerede kommer tilbage til roskilde... synes der skal være minimum 3 år uden, før de kan komme tilbage som udenlandsk band.
0
...det var jo også nogle af de mest ønskede


ZZzzzZzzz...zZzzz...

- de bliver nok sure på alle de hipsters der render rundt på Roskilde!
0
Ikke et overraskende navn, nej. Men stadig et godt et! Og grunden til, at de offentliggør et af de store, kommercielle navne, er jo, at billetsalget officielt går igang i dag. Så skal man jo have noget der sælger.

Kan man ikke lide Kings Of Leon, kan man jo høre noget andet! Helt ærligt, det er Roskilde Festival, der skal nok være noget for enhver smag.
0
#15:
Korrekt :-)
Der er jo tonsvis af bands tilbage. Bare rolig. Man behøves ikke græde endnu.
0
YES
0
åh nej, nu igen!
0
0
blabla massere af bands jaja...men derfor kan man stadig godt tillade sig at blive skuffet over at roskilde ikke satser lidt mere...er lidt mere interessante end KoL, som lige har udgivet deres klart dårligste plade til dato.
0
p.s hvis de spiller ligeså højt som i 2008, kan man ikke bare gå et andet sted hen! Så kan man hører dem over hele festivalpladsen
0
#15
Præcis!

Men folk har så travlt med at brokke sig - der er jo desværre ikke nogen konsekvens ved, at sidde bag sin skærm og spille sur og klog!

Jeg skal formentligt ikke høre KOL, men jeg finder nu nok på noget andet at give mig til i den times tid - det kommer da aldrig til at spolere min festival!

Jeg glæder mig blot til sommer!
0
Kings of Leon er ikke indie. Kings of Leon tiltrækker ikke hipsters.
Folk herinde er så snæversynede og ego, at de ALDRIG opfatter, at der rent faktisk sidder MANGE, der bliver glade ved at høre, at Kings of Leon skal spille der næste år.
De leverer altså nogle pissegode koncerter og Caleb's stemme er orgasmisk god uanset hvor ringe sangen er..
0
Fed start!
To store navne til at sælge billetter på - fint træk Roskilde.
Og Kings Of Leon er sgu udemærkede. Lytter ikke til dem, men de skal nok blive gode at se live!

GLÆDER MIG TIL ROSKILDE 2011!! :D :D :D
0
#22: tror det handler om for mange at de har spillet der mange gange før og i øvrigt for nyligt.
det har intet med bandets musik at gøre som jeg faktisk synes er god selvom jeg er imod deres tilstedeværelse til 2011
0
#23: er der nogen, som har sagt at KoL var indie?


...jeg håber på en del lidt mere alternative navne, fordi det plejer Roskilde at være gode for at sørge for!

- men jeg skal nok lade være med at brokke mig endnu, og KoL var vist et af de mest ønskede navne
0
#25
Det er jeg godt med på, og jeg forstår det egentligt godt!
Mit budskab er blot, at det jo ikke ligefrem ødelægger folks festival, så jeg forstår ikke, at man gider at blive så sur.

Muse har jo også spillet der en million gange, men de er stadig gode til at fyre op under en fest!
0
#26: To inden for de første 10 posts i hvert fald:
"KOL - Vi vil så gerne være Indie.."
"Keeeedeligt, men sikkert fint nok til Indie :-)"
0
åh nej....så håber jeg der er en klausul på at de kun må spille fra deres to første plader og at det skal være på odeon scenen. Håber indeligt ikke bookerne forsøger sig på endnu en omgang grøn koncert festival. FYR DE DAMER!!!!
0
Det handler jo bare om at indie generelt er nederen... eller genren har jo ivhertfald undergravet sig selt i at den ikke er indiependent mere men blot pop i skovmandsskjorter, stramme cowboybukser og undercut, lol
0
#30: og ray ban
0
Håber sgu også de kommer til Forum...
0
#30: Indie er jo heller ikke en genre.. Indie er jo bare en betegnelse for om de har et stort eller et lille pladeselskab i ryggen.. Det siger intet om den musik de laver.. Selvom at der er mange der tror der.. Men hvis man smider alle de bands der har betegnelsen indie i samme kategori så får man dæleme mange forskellige slags musik..
0
Hold nu kæft med det der variations pis. I brokker jer over det hver gang. Sidste år var det Muse, 09 var det coldplay og Oasis. 08 var det bare brok genrelt og selfølgelig radiohead. Stop nu med det, der er altid store forudsigelige navne på roskilde festival, ligeså vel som der er mega fede og vildt interessante navne. Der skal nok komme noget til jer musiksnobber også. Btw kan jeg heller ikke udstå KOL, hvilket også må gøre mig til musiksnob. Giv mig Radiohead eller Portishead så er jeg glad!!!
0
#13: 2011-2008 = 3år...er det så i grunden ikke fair?
0
Dejlig nyhed.
Jeg har aldrig set Kings of Leon live, jeg glæder mig!

Og der er jo gode grunde til at invitere Kings of Leon til Roskilde, igen. De har jo udgivet to plader siden deres sidste optræden på Roskilde? Og har udvidet deres antal af fans gevaldigt siden 2008.
0
#37: Jeg er ikke helt enig men det er fandeme stadig sjovt :p
0
Så kedelige live. Ligesom deres skiver, som bliver mere og mere kedelige.
Kom nu med noget nyt.
0
En ok booking men lidt kedelig. syntes de skal satse alt på at få David Bowie til at komme. han skylder en koncert :)
0
Endnu et brøleabeband! Dødsygt, kedeligt, forudsigeligt rockmusik.
Der findes så meget bedre og mere spændende. Det er fandme deprimerende med de 2 røvballebands der er meldt ud nu.
0
Kan I ikke bare lade være med at brokke jer? If you don't like 'em, don't see 'em.

#40: David Bowie ville være fucking magisk.
0
Hmm forstår ikke at folk er så meget oppe at køre (negativt) over denne nyhed.. Hvis man kigger på bandønsker så lå Kings of Leon højt.. dermed må det vel være en bookning som er tilfredsstillinde.. jeg glæder mig i hvert fald
0
#40: Bowie er nr 1 på min ønskeseddel !
Ellers føler jeg også snart at vi skal have den der omtalte Rage Against The Machine koncert
Eller måske over i en helt anden boldgade; Daft Punk ?
0
#38: bare genialt som folk altid kommer ud af de samme tangenter på div. fora:)
0
Hvor er det MEGA fedt!!!! Kings of Leon er et af mine yndlingsbands, og deres nye album ER super Nice!!
0
Super fedt! Høj-aktuelle med ny plade! Det er jo det masserne vil ha! Så kan alle de fede personer der, elskede dem før folket tog det fremragende "because of the times" til sig, løbe rundt og høre andre bands de kan være alene om at høre, inden de også bliver for store og må svines til fordi for mange kan lide det...
0
Meget forudsigeligt, men bestemt også et glimrende navn!
De skal sgu nok give en solid gang fællessang på Orange.
0
#23
Inde er jo efterhånden blevet en tøjstil.. Det er sørgeligt.
0
#10: haha..
Kedelig booking, men det kunne sagtens ære meget værre..
0
være*
0
#35: jeg skriver 3 år uden...der har kun været 2 års pause...jeg synes det er for lidt
0
Dem der sagde Bowie til Roskilde er geniale!
0
Hold nu op! KOL ER ROCK! Alternativ (vellydende/pop) rock, men ikke destro mindre rock! Jeg glæder mig meget, til at høre dem på appelsin-scenen :)
0
Det er jo ret nice :)

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Kings Of Leon: Aha Shake Heartbreak
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Kings Of Leon: Aha Shake Heartbreak (2xVinyl)
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Kings Of Leon: Because Of The Times
TILBUD: 139,00 kr. 39,00
Køb på GAFFA Shop
Kings Of Leon: Because Of The Times (2xVinyl)
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Kings Of Leon: Come Around Sundown
Kr. 129,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce

GAFFA Live

Smukfest 2013 - 1-dagsbillet Søndag - Kings Of Leon
Søndag d. 11-08-2013 kl. 11:00
Dyrehaven
Køb billet via GAFFA Live
Annonce