Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 13-01-2011 kl. 14:43

The Human League besøger Vega

Den engelske trio er på vej med nyt og besøger København til april

Af John Fogde

Det er ti år siden Philip Oakey, Joanne Catherall og Susan Ann Sulley sidst udsendte nyt. Men til marts lander albummet "Credo", der følges op med en stribe koncerter, hvor en af dem vil kunne opleves i Store Vega 21. april.

Seneste udgivelse fra The Human League er "Secrets" fra 2001, der dog ikke ligefrem satte ild i hitlisterne. Men kigger man lidt længere tilbage, så var gruppen i 80'erne leveringsdygtige i hits som "(Keep Feeling) Fascination", "Mirror Man", "Love Action (I Believe in Love)" og ikke mindst klassikeren "Don't You Want Me", og succesen fortsatte faktisk for gruppen langt op i 90erne.

Sidst The Human League gæstede Danmark spillede de "Dare" i sin helhed, inden de kastede sig over de øvrige sange fra bagkataloget. Det bliver nok lidt anderledes denne gang, men mon ikke der vil indfinde sig rigeligt med sange fra bandets storhedstid til, at gruppens fans vil få en god aften.

The Human League besøger Store Vega 21. april, og billetsalget starter på mandag 17. januar kl. 10 gennem Billetnet.

Mere om The Human League

Human League-producer død
06-06-2011 (nyhed)
The Human League: Credo
16-03-2011 (anmeldelse)
Tip en ven
13 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
ÅRH SEEEEJTH!
Blir sviiiine feee.....
gaaaabbbbb !!!har set dem live,og høre de 2 piger "synge" var som og høre en gris hyle....deres 2 første lp`er er gode + "love Action(i believe in love)" men fra "Dare"(en af de værste "synth" plader fra den tid" gik det jo ned af bakke.......
[Dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
#4: ja jeg skal ik nyde noget...vil nok sætte disse vinyl på min pladespiller
kraftwerk/computerwelt(1981)
soft cell/ non-stop erotic cabret(1981)
yazoo/upstairs at eric`s(1982)
ultravox/rage in eden(1981)
omd/architecture & morality(1981)
depeche mode /speak & spell (1981)
efter min mening er det "synth" plader fra den tid som har mere helhed som lp..Nyder da selv og sætte "love action" på..men at sige at "Dare" er en af de bedste "synth" plader der er lavet,så mangler man vist nok og høre et par plader eller 2....men Panzermensch..selvfølgelig skal du da lave pr for dem(når man nu er webmaster for en af den BEDSTE HL hjemmsider for vinylsamler)
http://www.the-black-hit-of-space.dk/menu.htm
men og skulle se dem live igen..no thanks !...så vil jeg heller bruge min penge på og ta til london til "mute night"
13/14 maj...mute records party
#5: Jeg tror sgu jeg vil se HL til April, men sikkert tage hjem og smide stort set de samme plader på bagefter.
"Dare" var sammen med #5s nævnte albums med til at sætte dagsordenen for hvad synth musik var og blev fra 81 og frem...
Mega hittet "Don't You Want Me", som idag stort set er at finde på samtlige "Best Of The 80s" compilations, hjalp jo kun stil arten frem og var med til at definere de tidlige 80ere og electro lyden...
En skam at et mega hit altid skræmmer nogle af de "rigtige fans" væk...
"Dare" indeholder nogle af de bedste sange skrevet i 80-81!

Så at kalde det for en af de værste synth plader fra den tid, gav mig sgu lige morgenkaffen galt i halsen!

Ses måske på Vega ; )
#7: Jeg vil ikke betegne mig som Human League fan, men synes de er Vega et besøg værd. For mig var Vince Clarke den store electro pop maestro, til langt ind i halvfemserne, men det skyldes lige så meget, at hans (lMoyet's og Bell's) kompositioner faldt bedre i min smag. Udover det så synes jeg, at Alan Wilder bør nævnes, når vi snakker om folk som Martin Ware og Clarke, der virkelig kunne skabe interresante arrangementer ved hjælp af synths og samplers. Wilder's egenskaber er vel mest tydelige i hans fravær på DM's albums siden Ultra.
henchris69, tak for reklamen ;)
henchris69@

Som meget stor tilhænger af synth pop og som indehaver af ret mange kendte og ukendte synth-albums undrer det mig gevaldigt at "Dare" skulle være ude i kulden? Af de albums du nævner er det kun Kraftwerk og OMD der er på samme niveau eller over Dare's niveau. Der er så absolut et af de bedste Synth POP albums der er lavet, med en kølig dekadence, fremragende melodier og et konsistent og sammenhængende udtryk fra start til slut, der gør pladen til en af de plader man smækker på fra ende til anden.

Men man gør sig bestemt en tjeneste ved at smække de albums på som du fremhæver. Til listen kunne tilføles:

John Foxxx - Metamatic
Rational Youth - Cold War Night Life
OMD (igen igen) - Dazzle Ships
Visage - Fade to Grey
The Passage - XOYO

...Og jeg kunne blive ved... Det er en gylden periode der meget hurtigt blev kvalt af sin egen succes, hvilket Human League er et ret godt eksempel på.

Det er egentlig ret ukontroversielt at fremhæve "Dare" og det er måske grunden til at nogle folk fravælger den, hvilket er en skam!

Ses på Vega
Det må komme an på personlig smag, når man snakker om, hvilke albums der ligger over eller under Dare's niveau, men jeg er helt enig i Hr. hest's betragtning;

Det er en gylden periode der meget hurtigt blev kvalt af sin egen succes, hvilket Human League er et ret godt eksempel på"

Jeg synes iøvrigt også de to første albums af Howard Jones er værd at nævne, selvom han vel i nogles øjne blev betragtet som et kortvarigt popfænomen.
nu er musiksmag heldigvis en personlig ting
kan da se at de fleste af os har en kærlighed til mange af de "synth" plader der kom kom 79-82...jeg høre bare til dem som ikke finder "Dare" i min top 10(fordijeg mener at HL`s 2 første plader-"reprodution" fra 79 og "Travelogue" fra 80
er bedre end "Dare"....så det som et tab da
Ian Craig Marsh & Martyn Ware forlod HL til fordel for Heaven 17(som i mine øre også blev noget hø)...men "Empire State Human" og "Love Action(i belive in love)" holder den dag i dag.......man kan da ellers tilføje til dem der ik har set BBC`s program
"Synth Britannia" på you tube ,er delt op i 9 klip
http://www.youtube.com/watch?v=G_DJTqPk3aQ&feature=related
#12: Det er naturligvis en personlig ting og din smag ser jo heller ikke helt skidt ud. Jeg synes de to første plader emmer af uforløst potentiale der endelig forløses på Dare. Men der er da guldkorn på de to første, "Being Boiled" ikke mindst. At Dare på eklatant vis favner poppen og bevarer sit ophav, gør pladen ganske unik i min optik, men det er jo selvfølgelig en personlig smag.

...Og jeg kan også på det varmeste anbefale "Synth Britannia". Den giver virkelig et indblik i hvor unik og virkelysten den scene var og hvor meget inspiration der stadig kan hentes i den tilgang til musik.

Heaven 17 er sgu for "funky" på den ufede måde for mig, dog med visse lyspunkter hist og her.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.