Månedens magasin

Læs online | Abonner for kun 29,-

Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Tim Christensen har indspillet nyt

GAFFA | Af John Fogde
Onsdag d. 23-02-2011 kl. 14:04
Foto: Morten Larsen

Følger man lidt med på Tim Christensens officielle Facebook-side vil man vide, at sangskriveren har været i studiet for at indspille nyt materiale. Men nu er der kommet lidt flere detaljer frem om indspilningerne til Tim C's fjerde soloalbum.

Tim gik i studiet 28. januar og fjorten dage senere blev første runde af indspilningerne afsluttet. Resultatet var syv sange, der dog stadig beskrives som "work in progress songs" af sangskriveren. Efterfølgende kunne man finde følgende indlæg på den officielle webside for studiet STC Studios, hvor sangene blev indspillet:

"Tim Christensen er med band gået i studiet med Frank Birch Pontoppidan (Tina Dickow, John Parish, Kashmir) ved knapperne. Dette foregår i STC Studio A. De første 7 numre er indspillet og folkene omkring sessionen udtrykker stor begejstring. Med Tim er Lars Skjærbæk, Søren Koch, Jesper Lind og Christoffer Møller."

Har man set Tim Christensen live som soloartist i de senere år, vil man kunne genkende de fire musikere fra koncerterne, og det er dermed en særdeles sammenspillet gruppe musikere, der skal være med til at indspille sangskriverens fjerde soloalbum.

Der er dog ingen melding om, hvornår Tim Christensen vender tilbage til studiet for at færdiggøre albummet, der forventes at blive udsendt i slutningen af året.


9 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Det lyder ganske godt. Personligt er jeg stor Tim C. fan, men jeg håber alligevel at dizzy reuninonen har inspireret ham til at putte mere strøm på guitaren.
0
Hvis det er de samme musikere, han har med live, er der nok lidt gang i den, det er der i hvert fald til hans koncerter.
0
Der må og skal sgu snart være noget knald på drengen - Superior var sgu noget af en sovepille...
0
TC har indspillet nyt......men det lyder stadigvæk gammelt.
0
Er jeg den eneste dansker, der i mit stille sind går og håber på et rent singer/songwriter/folk udspil fra Tim C?
Jeg synes KLART at det er der han står stærkest...
Og man burde da mene, at han fik styret sin lyst til elhegn og fadøls fællessang i sommers :-)Nå men under alle omstændigheder ved man jo at det bliver godt!
0
@5: Jeg er fuldkommen enig! Det klæder i den grad Tim C at forfine sit eget udtryk i slipstrømmen af den klassiske singer-songwriter-tradition. Han er enormt (slid)stærk som sangskriver og melodimager og er i mine ører klart bedst solo, selvom jeg også er meget til Dizzy..
0
Lad os få noget ROCK, tak.
0
Lyder ganske fint - men som gammel Dizzy-fan håber jeg, at han tør blive lidt rocket igen. Det klæder ham som solo-artist med de pågående gang-i-gaden numre som f.eks. "Jump The Gun".
Men uansét hvad er jeg nu ikke bekymret for om numrene bliver indspillet med grundighed og Tim's typiske perfektionisme :-)
0
Jeg tro bare vi skal se tiden an hvad der sker på denne cd,det ved kun Tim.Det er jo et stykke kunst der kommer ud.

Log ind for at kommentere.

I dag, kl. 07:00

Kanye West kritiserer Roskildes booking af McCartney

Den amerikanske rapper mener, at festivalen burde have booket Beyoncé i stedet

I dag, kl. 15:54

Jimmy Fallon og Ethan Hawke synger vuggeviser som Bob Dylan

Se de to herrer på slap line i børneland med en kraftig Bob Dylan'sk accent

I dag, kl. 15:31

Guide: Her er påskens bedste fester

Som altid er påskedagene tætpakket med festmuligheder. Find vej til de bedste dansegulve her.

I dag, kl. 16:27

Se video med Wangel – P3's Uundgåelige

Spot-aktuelle Wangel er for tiden P3's Uundgåelige med nummeret Seoul - se den fængende video her

I dag, kl. 16:24

Iceage rammer Flux Festival 2015

Bandet spiller deres eneste danske sommerkoncert på Flux Festival

I dag, kl. 15:49

Hvor gode er Hej Matematik til matematik, og hvad lytter de til?

To gange Rasted svarer på spørgsmål fra GAFFAs læsere