Nyhed

Per Vers på vej med single og nyt album

Efter seks års tavshed på albumfronten udgiver Per Vers singlen ”Ironman” og et nyt fuldlængdealbum

Sprogkunstneren Per Vers har siden debutudgivelsen "Vers 1.0" i 2005 ladet sit andet regulære soloalbum vente på sig. Nu er rapperen klar med singlen "Ironman", der bliver skarpt forfuldt af fuldlængde-albummet "Ego" til april.

Pladen er skabt i samarbejde med Sveriges to store hiphop-producere, DJ Large og dennes mentor EMBEE. Det er første gang de to producerer en plade for andre end sin egen gruppe, Looptroop Rockers.

Da Per Vers udgav solodebuten, gav GAFFAs anmelder Christian Grubert albummet 4 stjerner og skrev:


"'Black Power' og 'City Of Dreams' er intelligent rap, når det er bedst, på en bund af fremadstræbende tilbageskuende produktioner."

Siden solodebuten har Per Vers været med på seks fuldlængde udgivelser, der er udkommet som mixtapes, og mange som gratis-releases. Derudover udgav han med gruppen Kinski rap-/spoken word-albummet "Vi Taler Dansk" i 2009.

Førstesinglen "Ironman" og videoen til denne udkommer den 14. marts. Hør Per Vers fortælle om nummeret her.


"Ego" udkommer den 18. april på Mixed Ape Music/Playground Music Denmark. 

ANNONCE