Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 13-01-2005 kl. 12:00

Danmarks Smukkeste Festival udsender nødråb

Et planlagt byggeri af 60 boliger truer med at lukke Danmarks Smukkeste Festival pga. naboklager

Af Michael Jensen

Som tidligere omtalt her på GAFFA.dk har Skanderborg Byråd besluttet at opføre 60 nye boliger meget nær ved festivalpladsen i Dyrehaven i Skanderborg, hvilket i yderste konsekvens kan føre til, at Danmarks Smukkeste Festival vil blive tvunget til at lukke pga. naboklager.

Planlægningen af byggeriet er nu så fremskredet, at Skanderborg Festivalklub har følt sig nødsaget til at udsende et nødråb om mere opmærksomhed omkring problemet. Ifølge klubben bør der gennemføres en konkret undersøgelse af, om opførelsen vil hindre gennemførelsen af festivalen, hvilket i høj grad synes at være tilfældet.

Desuden påpeger Skanderborg Festivalklub korrekt, at festivalen har en stor økonomisk og symbolsk værdi for byen, som bør tages med i betragtning, før man gennemfører et projekt, der kan placere den store kulturbegivenhed i overhængende fare for lukning. En opfordring, som det vel burde være svært at sidde overhørig.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.