Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 06-07-2011 kl. 09:58

Knud Odde nummer et på færøsk hitliste

Den tidligere Sort Sol-bassist og udøvende billedkunstner hitter med sangen "Sommernat i Torshavn"

Knud Odde forlod som bekendt Sort Sol i 2001 for at hellige sig sin billedkunst, men den 55-årige uddannede bibliotekar har åbenbart ikke sluppet musikken helt. I sidste måned dukkede en patosfyldt folkrock-sag betitlet "Sommernat i Torshavn" op i æteren, herunder på hjemmesiden modstrom.blogspot.com. Herhjemme har udspillet ikke fået den store opmærksomhed, men er til gengæld faldet i særdeles god jord i Færøerne, hvor brugere af hitlisten CB Føroya har stemt sangen ind på en førsteplads.

Sangen stammer fra en ep, som udkommer i anledning af, at Odde i egenskab af kunstmaler og grafiker er med til at åbne sommerudstillingen i Nordens Hus på Færøerne, og som det hedder på hjemmesiden: "Jo, det er ligeså mørkt og fedt som Sort Sol. Dog er punken lagt lidt til side til fordel for det mere folkorienterede".

Måske en bid af teksten giver et hint om det musikalske modus: "Det er sommernat i Torshavn, vi danser rundt i ring /midnatsklokken ringer, hvisker ingenting". Det vides ikke i skrivende stund, om ep'en udkommer uden for det færøske marked.

Det er iøvrigt ikke første gang siden bruddet med Sort Sol, Odde ytrer sig musikalsk. I 2007 kom den tredobbelte 7" vinyl "The Lonely Nudist" sammen med Nikolaj Heyman og Anton Johannes Hejl, året efter julesinglen "Perler i Sne", og i 2009 fulgte singlen "Sister Sunday", ligesom Odde medvirkede på kollegaen Martin Halls album Hotel Cafeterias.

Oddes nye single kan købes som download eksklusivt fra sitet RecordPusher, hvor den også siden vil blive tilgængelig som 10" vinyl med Oddes eget cover-artwork.

Mere om Knud Odde

Knud Odde udgiver single
26-09-2009 (nyhed)
Knud Odde bag ny julesingle
01-12-2008 (nyhed)
Tip en ven
12 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Gad vide hvor mange der skal købe et nummer, for at blive nummer 1 på Færøerne...
Nu står der jo faktisk heller ikke noget om salg eller om at den som sådan ligger nummer 1 på Færøerne, men blot at den er blevet stemt ind på en lytterbestemt hitliste. Om den er repræsentativ for Færøerne skal jeg ikke kunne sige, men det svarer vel lidt til, at en sang kommer nummer 1 på Det Elektriske Barometer i Danmark, hvilket ikke nødvendigvis afspejler popularitet i den brede befolkning.
...så fik vi vist sat det på plads...
På Grønland skal man have et salg på 5.000 stk. for at opnå guld - lur mig om ikke, det er samme antal på Færøerne (Hvis de altså har en organisation, der uddeler guld/platin plader).
Hvor mange solgte kopier der skal til for at ligge nr. 1 på Færøerne er svært at sige - lige så svært som her i Danmark - det kommer jo an på hvor meget de øvrige har solgt(!)
Nu er det overhoved ikke salgstal der er pointen i denne "happening" men det faktum at Knud Odde er i live musikalsk og enda så overbevisende grad, at han kan blive nr. 1 på en hitlste....så det fuldkommen ligegyldigt om det er på baggrund af et mindre salg.
jeg er skam også glad for at han er i live - både musikalsk og i det hele taget, og det synes jeg nu også han har været i lang tid. Det er da også sjovt at han hitter på Færøerne. Det sjoveste ved historien er faktisk, at det specifikt er en hitliste for færøsk musik! Så nu er Odde åbenbart blevet Færøer, og det er da en større nyhed end en hitlisteplacering.
Nej Knud Odde er ikke Færing, men det er nogle af musikerne på sangen, samt at sangen er lavet til en fernisering, som blev afholdt i Thorshavn i sidste uge, så det er vel legitimt nok, at han er på listen.
Ja, og så er det jo bare at finde ud af, hvor man får fat i denne ep (på vinyl).
Som der står i Gaffa's glimrende artikel kan den købes som download på www.recordpusher.com og som 10" vinyl fra næste uge.
Espen Strunk overser Knud Oddes udgivelse The Lonely Nudist fra 2007: http://www.geiger.dk/anmeldelser/anmeldelse.php?id=2909
#1: det kan man desværre ikke regne ud.Vi har ikke tal på alle som stadig bor i Grotter og kører med Hestevogne.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.