A Friend In London udgiver ny single

A Friend In London udgiver ny single

Den nye single fra det danske poprockband A Friend In London har fået titlen "Calling A Friend" og er ifølge dem selv dedikeret til de mange nye fans rundt omkring i hele Europa, der har tilsluttet sig bandet siden de deltog i Eurovision Song Contest i maj, hvor de fik en femteplads med "New Tomorrow".

Ifølge en pressemeddelelse refererer teksten til det virtuelle rum, også kaldet "the friend zone", hvor bandet og fans mødes og interagerer. Dette sker blandt andet via Twitter og Facebook. Linien "Follow Me, I Follow You" er ifølge bandet selv en reference til Twitter, hvor ens virtuelle venner kaldes Followers.

Den nye single er skrevet af forsanger Tim Schou i samarbejde med Lise Cabble (som også co-skrev Melodi Grand Prix-sangen "New Tomorrow") og Frederik Thaae, også kendt som manden bag A Kid Hereafter. Singlen er produceret af Frederik Thaae og indspillet i Evil Twin Studios ved Kristian Thomsen – det samme team, der også står bag bandets førstesingle "New Tomorrow", som de som nævnt vandt årets udgave af Dansk Melodi Grand Prix med. Singlen snuppede også pladsen som nummer 1 på iTunes i Danmark, resulterede i dansk Guld og har været placeret i iTunes' top 10 i flere europæiske lande, blandt andet nummer fire i Tyskland.  

Singlens tilhørende musikvideo udkommer ved udgangen af august. Den er produceret og instrueret af Guineapig Production, der også har lavet bandets tidligere musikvideoer.
Teksten til "Calling A Friend" er som følger:
Got an army full of friends
God I know it makes no sense
Everybody in the zone
We love you to the bone
Got the army on the phone
Soldier you're never alone
Calling a friend
Calling a friend in London
Calling a friend
You got a friend in London
Follow me into the woods
We got your back we got it good
Everybody in the zone
We love you to the bone
Got the army on the phone
Soldier you're never alone
Calling a friend
Calling a friend in London
Calling a friend
You got a friend in London
Follow me, follow me
Follow me, we all need someone
Follow me, I follow you
Follow me - a friend in London

Singlen "Calling A Friend" sendes på gaden på mandag den 22. august.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA