Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 29-08-2011 kl. 13:33

Whitesnake giver koncert i KB-Hallen

David Coverdale og co. besøger Hovedstaden den 22. november

Af Michael Jose Gonzalez
Foto: Jacob Dinesen

Til november tager de britiske rockveteraner i Whitesnake et smut forbi Danmark, hvor de giver koncert i KB-Hallen som led i deres "Forevermore World Tour 2011".

Rockgruppen var sidst forbi KB-Hallen i 2008, og nu er de klar til endnu en verdensturné, der kommer i kølvandet på deres 11. studiealbum "Forevermore", som blev udgivet tidligere på året. Om koncerten for tre år siden skrev GAFFAs Christian Weigel i sin firestjernede anmeldelse:

"Koncerten sidste tredjedel kører derudad og er faktisk ret medrivende. Den superfede "Give Me All Your Love" samt "Here I Go Again" og monsterhittet "Still Of The Night" er bare i orden. Vi får den stemningsfyldte "Soldier Of Fortune", og Purple-klassikerne "Burn" og "Stormbringer" brændes eftertrykkeligt af i et medley som ekstra-ekstra-numre."

Whitesnakes oprindelige lyd fra 80'erne blev sammenlignet med navne som Deep Purple, som David Coverdale da også oprindeligt var en del af. Med årene har de dog bevæget sig over imod en mere mainstream rock-lyd, hvilket har resulteret i en række velkendte hits som blandt andre "Ain't No Love In The Heart Of The City" og "Here I Go Again".

Whitesnake giver koncert i KB-Hallen den 22. november, og billetsalget begynder i morgen klokken 10.00 via GAFFA Live.

 

Mere om Whitesnake

Whitesnake: Store Vega, København
23-11-2011 (anmeldelse)
Whitesnake: Forevermore
23-03-2011 (anmeldelse)
Whitesnake til Train
02-03-2009 (nyhed)
Whitesnake: KB Hallen, København
20-12-2008 (anmeldelse)
Tip en ven
6 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
YESSSSSSSSSS!
Kan han overhoved synge mere!! Det var ikke særlig godt sidste gang!!
#2:
jamen der er kun en måde at finde ud af om han kan synge
#2 Du svarer i princippet på dit eget spørgsmål. De sidste 2 gange jeg har set dem kunne han i hvertfald ikke synge mere. Som stor fan var det virkelig trist at opleve.
Jeg har også været stor fan i mange år, men de 10 år, har det ikke været særligt godt. Meget sørgeligt!!!
Eksisterer de virkelig endnu? Tilsyndelandende. :)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.