Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 01-03-2005 kl. 19:30

Khonnor til Danmark med gratis ep i ryggen

Den 18-årige amerikaner, der spiller i København den 9. marts, er klar med ny musik under synonymet Grandma

Af Jakob Rosenbak

Khonnor alias den 18-årige amerikaner Connor Kirby-Long, der tidligere på året overraskede positivt med sit flotte debutalbum "Handwriting", kommer til Danmark for at spille ikke blot én, men to koncerter i den overskuelige fremtid.

Den første finder sted på Stengade 30 i København den 9. marts, og den anden kommer til at foregå på dette års Roskilde Festival, der løber fra den 30. juni til 3. juli.

Den unge purk laver ligeledes musik under det misvisende navn Grandma og er under dette synonym lige nu aktuel med en ny ep, der har fået titlen "Tiny Fashion" og pt. kan downloades gratis hos pladeselskabet Camomille Music. Har man endnu ingen kendskab til Khonnor, kan det på det varmeste anbefales at downloade Grandma-ep'en. Specielt de to numre "Mexico" og "Religion" minder om de intime, drømmende toner, man finder på Khonnor-debuten "Handwriting", som Kirby-Long formodentlig vil basere sine to kommende danske koncerter på.

Download Grandma-ep'en her!

Mere om Khonnor

Khonnor: Stengade 30, København
12-03-2005 (anmeldelse)
Khonnor: Handwriting
03-01-2005 (anmeldelse)
Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Linket til gratis download virker ikke.

Havde ellers glædet mig til lidt gratis musik :(

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.