Nyhed

Mimas på Europa-turné

Til efteråret giver de danske indie-rockere koncerter rundt omkring i Europa, heriblandt en koncert på Voxhall i Aarhus til september

Det aarhusianske indie-rockband Mimas fungerede sidste år som support for amerikanske Caspian. I oktober måned sidste år udgav gruppen album nummer to "Lifejackets", som ramte det tyske marked i juni måned i år, efter gruppen havde spillet fem tyske koncerter i maj. 

Efterfølgende har nogle af Mimas' numre roteret på de tyske radiostationer, hvilket har medført at gruppen har planlagt 20 koncerter i Tyskland og et par af nabolandene plus en koncert på Voxhall i Aarhus til september.

I 2008 debuterede Mimas med albummet "The Worries", som modtog en fire-stjernet anmeldelse af GAFFAs Erik Barkman, som gav anmeldelsen overskriften:


"Figurines' finurlige småbrødre debuterer med overskud og idérigdom".

I forbindelse med udgivelsen af deres andet album "Lifejackets", afholdt Mimas releaseparty i Musikcaféen i Aarhus, hvor de spillede albummets fulde længde. GAFFAs Ole Rosenstand Svidt tildelte koncerten fire stjerner og ordene:

"Mimas har efter adskillige års koncertvirksomhed i ind- og udland opnået en solid liverutine, så derfor var der ikke meget slinger i valsen rent håndværksmæssigt". Til koncerten fik Mimas support af islandske Dad Rocks!, som også er med om bord på gruppens kommende tunré. Dad Rocks! består i øvrigt af ingen ringere end Mimas-forsanger Snævar Njáll Albertsson.


Tour-planen ser ud som følger:

16.09.2011 - DE - Magdeburg, Café Central

17.09.2011 - DE - Bayreuth, Glashaus


18.09.2011 - CZ - Prag, Chapeau Rouge

19.09.2011 - AT - Wien, Rhiz

20.09.2011 - DE - Jena, Cafe Wagner


21.09.2011 - DE - Trier, Exhaus

22.09.2011 - CH - Lausanne, Bière du Château

23.09.2011 - CH - Porrentruy - Living room show


24.09.2011 - LUX - Luxemburg, Rocas

29.09.2011 - DK - Aarhus - Voxhall

02.10.2011 - DE - Hamburg, Astra Stube

05.10.2011 - DE - Oberhausen, Druckluft


06.10.2011 - DE - Hannover, Feinkostlampe

07.10.2011 - DE - Erfurt, Franz Mehlhose

08.10.2011 - DE - Gottingen - living room show


10.10.2011 - DE - Berlin, Schokoladen

11.10.2011 - DE - Potsdam, Kuze

Du kan finde mere information om Mimas via deres MySpace eller Facebook.


Billetter til koncerten på Voxhall i Aarhus kan erhverves via GAFFA Live.

ANNONCE