Den danske rapper udgiver bogen ”Manden Der Var MC Einar”, der udkommer den 20. oktober
Einar Enemark var frontmand i MC Einar, der i slutningen af 1980'erne satte standarden for dansksproget rap.
Da MC Einar stoppede som band, forsvandt Einar Enemark ud i rampelyset og blev alkoholiker. Det var først på en Roskilde Festival, at han brød totalt sammen efter at havde taget lsd, som resulterede en tur på den lukkede afdeling med en slem psykose. Efter en lang periode uden for rampelyset vendte Einar så småt tilbage, og nu udgiver han sin selvbiografi.
I selvbiografien fortæller Einar Enemark foruden alkoholikerhistorien også om sin turbulente barndom, hvor han boede på Christiania, om den pludselige berømmelse som MC Einar og meget mere.
Aktiv musiker
I dag spiller MC Einar sammen med jazztrioen KunTakt, der er en fusion af jazz og dansk rap med tekster skrevet af Rune T. Kidde, Mark Hebsgaard og Per V. Og til november debuterer de så med albummet "Jeg Skal Ha' En Coach".
Tæt samarbejde
"Manden der var MC Einar" udkommer den 20. oktober og er skrevet i tæt samarbejde med musikanmelder og journalist Anders Houmøller Thomsen, der også er forfatter til bøgerne "Særling Fra Verdens Ende – Samtaler Om Og Med Johnny Madsen" fra 2008 og medforfatter til "666 Supercitater Fra Rocken Og Poppen" fra 2010.