Kashmir til NorthSide Festival
Første navn til næste års festival er Kashmir, der vil fremføre albummet ”The Good Life” i sin helhed
Første navn til næste års NorthSide Festival er netop offentliggjort. Det bliver Kashmir, der vil fremføre albummet "The Good Life" i sin helhed.
Billetsalget til tredje udgave af NorthSide Festival blev sat i gang i starten af oktober, og uden at have offentliggjort et eneste navn har festivalen solgt mere end 3.000 billetter. Nu er arrangørerne klar med første kunstner til næste års plakat, og det må siges at være et stort og anerkendt navn fra den danske rockscene, nemlig Kashmir. På NorthSide vil de fremføre deres klassiske 1999-album "The Good Life", ganske som de gjorde ved i alt fire koncerter, to i DR Koncerthuset og to på VoxHall, i slutningen af oktober. GAFFAs anmelder Kristian Pedersen tildelte den første koncert i DR Koncerthuset fem stjerner og konklusionen: "Kashmir tog et længe ventet, men flot, stramt og stilfuldt favntag med juvelen i deres skrin og sendte stjernedrys ud over et stærkt begejstret, trofast publikum."
Kashmir udsendte i 1999 albummet "The Good Life", der kom til at markere et stilskifte for bandet, der tidligere havde dyrket et mere grungerocket, funky og humoristisk udtryk, men nu erstattede humor med alvor og den kantede grunge-rock-funk med melankolske rocksange. Numre som "Mom In Love, Daddy In Space", "Graceland" og den lange og ordrige ballade "Lampshade" var med til at skaffe albummet den klassikerstatus, det har i dag. "The Good Life" har solgt til platin tre gange, det skaffede bandet seks Grammy-statuetter, og da GAFFA i 2006 skulle vælge de 12 vigtigste danske udgivelser nogensinde til deres kulturkanon, var "The Good Life" også med på listen.
Tidligere i år fremførte Kashmir som nævnt for første gang albummet i sin helhed, hvilket skete til to udsolgte koncerter i DR Koncerthuset i København, og efterfølgende til to udsolgte koncerter på VoxHall i Aarhus. Billetterne til alle fire koncerter blev revet væk. NorthSide Festival fortæller, at koncerten næste år bliver en af Kashmirs ganske få koncerter i 2012.
Kashmir vil til NorthSide fremføre hele "The Good Life", og som de gjorde det til de meget roste koncerter i oktober, vil de efterfølgende afslutte koncerten med materiale fra de øvrige plader.
Tilføjelsen af Kashmir til NorthSide-programmet kommer i forbindelse med udgivelsen af bandets dobbelte opsamlingsplade "Katalogue", der indeholder højdepunkter fra bandets seks album, udvalgt af de fire medlemmer, samt det nye nummer "Electrified Love".
Det forventes, at Kashmir senere i november måned vil få selskab af endnu et navn, når arrangørerne er klar til at kunne offentliggøre det første udenlandske navn til næste års festival.
NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes via Billetlugen.dk. Der er desuden fortsat ledige Spot/NorthSide-kombibilletter, der kan købes via NorthSide.dk.
Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012.


















14-11-11 15:43 | Besvar
14-11-11 17:05 | Besvar
14-11-11 17:06 | Besvar
14-11-11 17:46 | Besvar
Kashmir er bestemt godkendt til Northside. Bare der ikke sker det som nogen herinde har requestet flere gange, nemlig at Blink 128 skal med. Så er kashmir lige pludselig et super navn, hvis man spørger mig :)
14-11-11 18:18 | Besvar
14-11-11 19:16 | Besvar
Normalt er Kashmir ikke lige min favorit, men lige med det her setup er det okay uden som I siger at der går for meget Grøn Koncert i den.
Jeg har købt billet så afventer i spænding, men ligefrem Arcade Fire, The Hives og Bon Iver, de rygter har jeg sgu ikke hørt og det lyder da mest som en "indie-drøm" som vist for vild til at kunne være sandt.
#1 nej tak til Nephew 2 år i træk med Simon Kvamm på Northside må være nok - mine ønsker til danske bands kunne være Mew, Spleen United, Choir Of Young Believers og Efterklang!
14-11-11 19:38 | Besvar
14-11-11 22:09 | Besvar
14-11-11 23:32 | Besvar
15-11-11 04:31 | Besvar
15-11-11 10:46 | Besvar
Der må sgu ikke "gå Dizzy" i den.
15-11-11 11:04 | Besvar
15-11-11 13:45 | Besvar
15-11-11 15:45 | Besvar
Men der skal jo heldigvis også være plads til at drikke hundrede øl, gerne i en bar. Der kan Kashmir så belejligt udfylde det behov :)
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.