Nyt pladeselskab ser dagens lys
Evelyn Records udgiver tre danske bands i foråret og sommeren
Bag det nye danske pladeselskab Evelyn Records finder man brødrene Frederik og Jon Schumann, der har valgt at opkalde deres nye selskab efter deres afdøde farmor.
Frederik Schumann har en baggrund som projektleder og har tidligere arbejdet med kommunikation i virksomheder som Zentropa og Nimbus Film, og Jon Schumann har under navnet Joshua produceret for bl.a. Kashmir, Mew, Carpark North og Claus Hempler.
Evelyn Records udgav i april debutpladen med Dial Zero (billedet) og udgiver i løbet af sommeren plader med The Breakers og Leisure Alaska. Pladeselskabet fortæller, at de har flere spændende artister i kikkerten, men i første omgang vil de dog lige præsentere de tre nævnte bands til en række koncerter rundt om i landet.
Oplev Dial Zero, The Breakers og Leisure Alaska følgende steder:
7. maj - Pumpehuset
12. maj - Skråen
13. maj - Voxhall
14. maj - Von Hatten











Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.