Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 22-12-2011 kl. 13:02

U2 sætter omsætningsrekord

Irerne topper Billboards liste over årets mest indbringende turnéer og sætter britisk rekord

Af Espen Strunk
Foto: Fotograf Morten Rygaard --- www.mortenrygaard.com

Irske U2, som tidligere på året måtte kæmpe mod beskyldninger for skatteunddragelse, kan - skat eller ej - grine hele vejen til banken her ved årets udgang. I hvert fald topper deres tre år lange 360 Tour, som sluttede i juli måned i Moncton, New Brunswick, ikke blot årets liste over de bedst turnéer, men sætter også rekord som den mest indbringende koncertturné i England nogensinde. Ialt 736.421.586 dollars, eller knap 4,2 mia. kroner og godt syv milioner solgte billetter blev det til på hele turnéen, som i øvrigt blev foreviget i sommeren 2010 med live-dvd'en "360 At the Rose Bowl", optaget i Pasadena. Ved denne koncert mødte godt 97.000 mennesker op for at opleve Bono og kompagni. Alene i perioden november 2010 til november 2011, som Billboard baserer deres liste på, spillede U2 1,6 mia. kroner hjem.

International talsmand for koncertaarangøren Live Nation, Arthur Fogel udtaler om de store tal til Billboard, som har udarbejdet listen over de 25 mest indbringende turnéer: "Som tiden går og det kommer lidt på afstand synes det mere og mere imponerende, end når man står midt i det. Det efterlader bare en fantastisk følelse af at have opnået noget, og er uden tvivl en af de største oplevelser, jeg har haft i branchen". Turnéen blev dog ikke afviklet helt uden problemer; foruden diverse logistiske udfordringer forbundet med en turné af dette format, måtte anden del af den nordamerikanske turné udskydes i forbindelse med at Bono blev opereret i ryggen. Fogel:

"Der var meget pres, selv i de mindre intense perioder, fordi det var så stort og så kompliceret. Udskyldelsen var en større udfordring, så da det var forbi og nu hvor der er gået noget tid, synes det bare desto mere imponerende og som noget, man virkelig kan være stolt af".

Umiddelbart under U2 på listen finder vi Take That, Bon Jovi, Britney Spears, Justin Bieber, Lady Gaga, Taylor Swift samt veteranen Roger Waters, hvis 92 opsætninger af 1979-værket "The Wall" i 2011 indbragte op mod 854 millioner kroner.

Tip en ven
27 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
You too can pay tax. If you want to.
0
Godt at høre, at Boner stadig er kæmpestor.
0
@3 Du mener opblæst?
0
Oppe i Norge der boede 3 trolde...

Anyway, tillykke med rekorden til bandet der har betalt mere i skat end samtlige medlemmer af Gaffas forum nogensinde kommer til... tilsammen.
0
#4: "Anyway, tillykke med rekorden til bandet der har betalt mere i skat end samtlige medlemmer af Gaffas forum nogensinde kommer til... tilsammen." Og det inkluderer ægtefæller, børn og bedsteforældre.
Det er de sædvanlige nikkedukker der lige skal ind hade lidt. Glædelig jul, tumper!
0
ja det er utroligt folk har så ondt i røven. de er bare de største den er ikk så meget længere....basta
0
[Dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
0
Kvantitet frem for kvalitet.
Jo større et brand, jo ringere bliver kvaliteten :(

Kære Bono: Jesus døde da han var på toppen
0
#5. Hvad har det med sagen at gøre at U2 betaler mere skat end nogle af Gaffas brugere? Det gør George W. Bush formentlig også - og Lady Gaga og Madonna og Roger Waters o.s.v. Who cares?
Boner betaler ikke den skat han "burde" i Irland - men han kan samtidig ikke åbne sit gab uden at klynke over hvad han synes resten af verden skal gøre.
Føj for satan!

Et band med en sørgelig karriere, der begyndte at se sløj ud, da deres frontmand opdagede begrebet "ironi" og lige pludselig troede han var kunstner - jeg væmmes ved Paul Hewson.
0
#9: Og jo mere du åbner munden, jo dummere lyder du. Hvordan kan du have ondt i røven over hvor han/de betaler skat henne? "Klynker" er et sjovt ord at bruge om en der aktivt forsøger at løse nogle af verdens problemer. Når du smider en 5´er i bøtten en gang om året (jeg tvivler), så samler "Paul Hewson" million efter million ind, besøger verdensledere for at forsøge at løse problemer der tydeligvis ligger dig fjernt . Men fordi du er et egoistisk, forkælet barn - behøver alle ikke være det.
Ja, i sandhed en sørgelig karriere (Har du overhovedet tænkt dig om før du skrev dit ynkelige indlæg?) hvor de har solgt mange millioner plader, spillet koncerter for millioner og generelt bragt glæde til en masse mennesker. Undervejs har de også nået at genopfinde sig selv et par gange. Og hvad er der sket for dig i den tid? Jo, du blev født og har siden trukket vejret uden at det har betydet en skid - i modsætning til "Paul Hewson" og U2 som rent faktisk opnår ting. "pinkpantera", du er en sørgelig troll.

[Dette indlæg er redigeret, da det overskred GAFFAs forumpolitik.]
0
Hvis jeg er en troll, hvad gør det så dig til?

Achtung, baby:)
0
#11: Wow, sikke et svar. En Trollhunter?
0
Velfortjent, og det er lang ferie også. Glæder mig til de vender tilbage med nyt om et par år, tak til U2 for fem fantastiske oplevelser:0)
0
#9:
Jeg er SÅ enig!
Og i øvrigt er der ikke nogt sjovere end at opleve fuldstændigt hengivne/næsten hjernevaskede U2-fans der til hver en tid vil forsvare deres egen Jesus...og selvom det er sørgeligt, kan jeg ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet.

http://wulffmorgenthaler.com/img/strip/-WM_strip_2007-07-17.gif
0
#15:

Åååh, tænk hvis det kunne lade sig gøre - så var Afrikaproblemet OG Bonerproblemet ordnet på samme tid.
Ingen hungersnød og ingen dårlig musik.

Keep on keeping on:)

0
#16: Ingen dårlig musik? Nej, det autotunede fæces du lagde op er jo knapt musik. Se hvor Skrillex er om et par år....glemt.
0
#15: Er hverken hjernevasket eller hengiven. Har været fan af U2 i over 25 år, i den tid har de udsendt både suveræne og mindre gode plader - det er smag og behag...så langt er jeg med. Men når musikamøber afskriver dem pga Bonos velgørende arbejde, så bliver jeg sgu harm. Jeg spørger så, hvad fanden har I gjort? - udover at hælde galde over folk der rent faktisk prøver at gøre en forskel.
0
Glueman

Du må da give pinkpantera ret i, at det næsten grænser til det hysterisk hykleriske, at Bono m.fl. på den ene side taler om 'Make Poverty History' og social retfærdighed, alt imens at formuen flyttes til et holland, hvor skattepligten er forsvindende lille.

I artiklen nedfor, kan du læse at Rolling Stones også gør det - den lille forskel er bare, at de ikke rejser verden rundt og taler om social retfærdighed.

http://www.nytimes.com/2007/02/04/business/yourmoney/04amster.html?ex=1174622400&en=513da74cdda62432&ei=5070
0
#19: Der er sgu ingen af de mennesker som Bono prøver at hjælpe, der er blevet ramt af deres skattely i Holland - derfor ser jeg ingen hysterisk hykleri i det. De har betalt skat i Irland de første 25 år af deres karriere, og det er temmeligt store summer vi snakker om.
Nej, det "hysterisk hykleriske" er at afskrive manden og bandet på den baggrund at de netop prøver at hjælpe folk i den tredie verden, mens man sidder ved tastaturet med sin cafe latté, og egentligt bare optager plads. En ting er ikke at kunne lide Bonos personlighed (den fylder rigeligt), men at hade ham fordi man projicerer sine egne mangler over på ham ("jeg kommer til at gå i graven uden at efterlade et indtryk, bu-hu") er bare lavt.
0
Ikke at det betyder det store, men der er ret klare indicier på at det ikke var Bonos beslutning at flytte dele af business til Holland - han er trods alt kun 1/5 af U2.

Derudover er jeg helt enig med Glueman - folk har simpelthen SÅ ondt i røven.
0
#21: Stakkels Boner! Tænk sådan at få sine penge flyttet i skattely mod sin vilje! Det er sandelig godt, at han lader til at have rejst sig igen!
0
Glueman

Det var sgu da fantastisk hvordan du kan skyde folk noget i skoen fordi de ikke forguder Bono på samme måde, men rent faktisk forholder sig kritisk til hans dispositioner

Jeg ville ikke have det fjerneste imod at bandet undveg / omgik / spekulerede i skatteregler og bidrag, hvis bare manden så undlod at gøre sig til den fattige verdens talerør. Særlig hans korstog i midt 2000, om at eftergive u-landenes gæld skærer i mine ører. En ting er at udviklingsforskere generelt er enige om, at det ikke nytter at eftergive ulandenes udenlandsgæld, men at der er brug for generelle samfundsmæssige strukturelle ændringer. En helt anden ting er, at hvis det var, så skulle det være de såkaldte I-lande der skulle eftergive denne gæld. Det siger sig selv at den slags ikke er gratis og at det i såfald er skatteyderne der betaler en sådan eftergivelse
En helt anden ting er at prædike solidaritet. Det kan godt være at bandet har betalt mere i skat end de fleste (i kroner og ører) Men hvad så om jeg må spørge? Og er det virkelig en grund til at unddrage sig den skat som almindelige borgere, som dig og jeg, er tvunget til at betale?

Jeg er ret indifferent ift deres musik, men jeg er overfølsom over for dobbeltmoral og hykleri
0
#23:
Yippee ki-yay, motherfucker!!
Hvor er det godt sagt! Jeg kunne næsten ikke være mere enig...bortset fra vores holdning til det rent musikalske i denne snak. Jeg bryder mig så afgjort ikke om deres "rock", men lad nu det ligge
:-)
0
#23 U2 laver 95% af deres omsætning uden for Irland - jeg kan stadig ikke se noget problem. Når U2 f.eks. book Parken så bliver der skam betalt skat i Danmark og ikke Irland! Bono bruger derudover sin tid på sager der er lang mere meningsfulde end den gennemsnitlige "rockstjerne" og opnår faktisk store resultater - det redder måske ikke verden, men det er da en meningsfuld måde at bruge sit liv på?
0
#23: Jeg har flere gange sagt at jeg ikke "forguder" Bono og at hans personlighed fylder lidt rigeligt. Så jeg er vist ikke den eneste "der skyder folk noget i skoen". Derudover har jeg stadigt ikke et problem med de ting du opremser. Han prøver at gøre noget, om alle løsninger er lige gode er en anden sag. De har betalt mere, de har gjort mere - måske kan man kalde ham hykler, men det er jo netop et menneskeligt træk. De eneste der prøver at dreje samtalen over på forgudelse, og jesus-kompleks - er kritikerne. Vi andre ser måske bare et menneske i en priviligeret situation der prøver at gøre en forskel.
0
#26 hold kæft det er det mest fornuftige indlæg af alle 26. bravo jeg klapper i mine små hænder :-)

Log ind for at kommentere.