Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 23-12-2011 kl. 14:15

Iggy & the Stooges til Skandinavien

Proto-punkerne har annonceret koncert i Stockholm til sommer

Af Espen Strunk
Foto: Johannes Giotas

64-årige James Newell Osterberg Jr., alias Iggy Pop, er en sjælden gæst på de danske koncertscener, hvor han blandt andet kunne opleves på århusianske Train i sommeren 2003 og på det efterfølgende års Roskilde Festival.

Men nu har Iggy - med sit gamle band The Stooges - annonceret sin hidtil første og eneste koncert i 2012, og den kommer til at finde sted i Stockholms Gröna Lund den 10. august. De gamle makkere var senest albumaktuelle med "The Weirdness" fra 2007. Da var der gået 38 år siden debuten i '69.

Iggy & the Stooges mest kendte udspil er formentlig "Raw Power" fra '73, og de skulle efter sigende fortsat være leveringsdygtige i en særdeles medrivende live-oplevelse. GAFFAs Lars Löbner Jeppesen sparede bestemt ikke på lovordene ved koncerten på Train for otte år siden, og - mere aktuelt - var GAFFA Sveriges udsendte ved sidste års Way Out West-festival også ganske tilfreds med hr. Pops indsats.

Instruktøren Jim Jarmusch - manden bag mesterlige "Dead Man", "Broken Flowers" og en række andre - arbejder i skrivende stund fortsat på sin dokumentar om Iggy & the Stooges.  

 

Mere om Iggy Pop

Iggy Pop: Préliminaires
23-05-2009 (anmeldelse)
Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Hold on, I'm coming!
ville være en fed booking for roskilde!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.