Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 04-01-2012 kl. 16:03

KISS afslører detaljer om nyt album

KISS afslører, at de er cirka to dage fra at have færdiggjort det nye album "Monster", som udkommer i 2012

Af Bjarke Kirkegaard Nielsen
Foto: Steffen Jørgensen (www.photo.jint.dk)

I en et minut lang video fra studiet fortæller de to guitarister Paul Stanley og Tommy Thayer, at KISS næsten er færdige med at indspille det nye album "Monster". Bandet er selv mere end begejstrede for resultatet, som efter sigende skulle være det bedste fra dem i mange år.

"Vi er næsten færdige, og det er fantastisk. Det er langt det bedste, vi har lavet i jeg ved ikke, hvor lang tid. Har jeg sagt det før? Ja. Havde jeg ret? Ja, og jeg har ret igen. Ærlig talt, så sparker dette album så meget røv, og vi er meget meget stolte" fortæller guitarist Tommy Thayer.

Bandet fortæller også, at indspilningerne er gået gnidningsløst, og at man kan glæde sig til et album uden ballader. Bare hård guitarrock fra start til slut.

"Monster" er sat til at udkomme i foråret, og efter bandets begejstring at dømme skulle der være gode ting i vente for folk med hang til lange tunger, hård rock og ansigtsmaling. "Monster" er første bandets første album siden "Sonic Boom" i 2009. 

 

Tip en ven
36 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
"I en et minut lang video fra studiet fortæller..." den er vist ikke helt god, Gaffa.

Håber sgu vi kan få KISS til Nibe Festival i år. De ville fuldende et allerede overdådigt program.
KISS er episke. Jeg er skideligeglad med hvad andre tænker om dem. For mig er de de største nogensinde. De har måske ikke tekster som Bowie eller er lige så teknisk dygtige som Pink Floyd, men jeg er som sagt ligeglad :-).

Jeg glæder mig helt vildt til at høre det nye album.

...og i øvrigt ikke noget ondt om hverken Bowie eller Pink Floyd. Dem kan jeg også godt lide.
#1, hvad er der galt med den?
Det ville være fænomenalt, hvis albummet overgår det forrige, Sonic Boom, som jeg synes var et supergodt album. Det er sjældent, at man til en koncert med et band med så mange hits som KISS ønsker, at de ville spille flere sange fra det nye album, men det var tilfældet med Sonic Boom.
KISS? Jeg kan kun lide de 2 KISS-plader som alle andre IKKE kan lide:

Dynasty fra 1979 (den med stor hittet "I Was Made For Lovin' You")
Unmasked fra ca. 1980 (fed plade, inkl. balladen "Shandi")

Generelt er KISS lidt af et useriøst tegneserie band, men de var engang kæmpe store. Underholdende, men seriøse kan man da ikke regne dem for at være.

Nu får jeg sikkert nogle hug her.

Den 7:56 minutter lange "I Was Made For Lovin' You" er dog en fed fed rock-disco klassiker, fra dengang der var 12 tommer Maxi-singler:

http://www.youtube.com/watch?v=dIUSE06lAeY

Hold kæft hvor blir jeg nostalgisk over lige det her nummer!!
Kiss har efter min mening kun lavet 2 rigtig dårlige albums: The Elder og Carnival of Souls. Og synes Sonic Boom var et fint comeback album som de skiver de lavede i 70erne. Så glæder mig til Monster og den kommende remaster deluxe edition af Destroyer
Jeg så KISS for første gang i Brøndby Hallen i 1980 med Iron Maiden som opvarming...det var super fedt.. så dem så i Forum i 2008 - mindre godt , men hold kæ.. det swinger. De kan deres kram, spiller med - og ikke kun til - publikum, som får ..the hottest band in the world...! Lad dem dukke op på disse kanter til sommer.. I'll be there
KISS er geniale og Sonic Boom er et fænomenalt comeback, så det er svært ikke at glæde sig!!!
Dejligt med så mange positive tilkendegivelser fra borgere i en beskeden KISS-nation. Hvis Danmark er spændt, er lande som Sverige og Tyskland hyperspændt.

LOVESEXXY, vi har det med at krydse klinger på gaffa.dk, og du er altid leveringsdygtig med en raffy og følelsesladet two cent. Jeg tror, du er en gennemfin fætter. :-)

Det er cool, at du digger Dynasty og Unmasked (fine plader tiden og præmissen taget i betragtning), men siden du blandt 19 studiealbums favoriserer DE to skiver, må jeg formode, at du - helt legitimt - er til pop mere end rock.

Korrekt?
Jeg tror ikke engang at Lovesexxy bryder sig specielt meget om de to plader - det er når alt kommer til alt nok mest I was made for loving you og Shandi han kan lide. Det er fair nok. Især Shandi holder jeg personligt også meget af.

Dynasty og Unmasked er dog ok plader. Ikke dem jeg lytter til mest skal jeg indrømme, men de er selvfølgelig en del af KISS diskografien og derfor, for mit vedkommende svære ikke at holde af. Music from the Elder og Carnival of Souls er altid de to plader der fremhæves som det virkelige dårlige i deres katalog. Det er også dem jeg selv prioriterer nederst. Dog så indeholdt selv The Elder et par fine sange som A World Without Heroes (især unplugged versionen) og The Oath.

Men nu vi er ved det... Favoritalbum for mig er Rock n' Roll Over. Den har bare så mange stærke sange som I Want You, Calling Dr. Love, Ladies Room, Mr Speed, See you in your dreams, Hard Luck Woman (som nok også er et nummer for Lovesexxy) og Makin' Love. Det album bliver jeg aldrig træt af.
#7 "The Elder" er da et super fedt album, prøv at lytte igen, det er sikkert lang tid siden...
#8 & #12
Superfed koncert i 80 med Kiss & Iron Maiden :-)
The Elder er et totalt undervurderet album !
Jeg mener at Kiss er et top-professionelt band, og ja - ultra kommercielle, men hvem er ikke det. Metallica planlægger turne efter hvor de tjener mest osv.
Jeg tror der er mange som har opgivet dem på forhånd pga deres outfit :-)
Købte mine første Kissalbums på en sprogrejse i England i sommeren 1976. Alive! og Destroyer. Jeg synes stadig, at det var deres kunstneriske højdepunkt. (især livealbummet, som jeg stadig har blandt mine top ti all-time faves) Jeg så dem i 1980 (m. Eric Carr) og i 1997 (original line-up) Det var fede koncerter, men ret beset kan deres bedste numre sagtens rummes på en enkelt Greatest Hits cd. Men et fedt liveband, det er de.
"Creatures of the night" er også et superfedt album - specielt den måde trommerne er indspillet på den skive !
Til #10 og #11:

Jo jeg sværger.. jeg har de to nævnte CDer med KISS liggende i iTunes, Dynasty og Unmasked. Jeg er ellers stor fan af Pink Floyd, The Beatles, ELO, Supertramp, The Cure, U2, Prince, Kate Bush, Björk, Depeche Mode.. så jeg kan godt lide rock, men -indrømmet- også godt lide pop, funk og soul. Men det er mest musik fra 1970- og 1980erne, jeg lytter til.

De eneste genrer jeg ikke bryder mig om er jazz, country, hiphop, moderne r'n'b (det fra P3 og VH1 - yuck) og det hårde elektroniske musik, rave eller techno - eller hvad det nu hedder er heller ikke mig.

KISS er da afgjort federe end så meget andet, måske jeg fortryder det jeg skrev ovenfor. Jeg tænker bare på, at det må være et sandt helvede med al den sminke de skal ha taget på, før hver koncert.
#16: Jeg undrer mig også over at de ikke tager skridtet fuldt ud og bliver tatoveret i ansigtet, så må de da spare oceaner af tid!

PS: Jeg har fulgt din gøren og laden på Gaffa og er noget overrasket over at du ikke kan lide jazz, da du eller har en ganske god musiksmag (Det skriver jeg fordi du i mange tilfælde kan lide det samme som mig). Jeg har selv en 4-500 jazz-plader (moderne jazz fra 1945 og frem). Jeg tror du vil få et stort udbytte af at lytte til Miles Davis og John Coltrane. Især fra 1959-1970.
#17: Nu er det vist off topic, men vedr jazz - Prince har givet koncert med Miles Davis og spiller ofte live med saxofonisten Maceo Parker, Prince er ret glad for at give den lidt jazzet til koncerter, natklubkoncerter og den slags. I hans musikfilm fra 1987 "Sign O' The Times" findes en ret fed udgave af Charlie Parker's jazz nummer "Now's The Time", Prince lavede også 2 jazzede plader med bandet Madhouse i 1987, som er lettere psychedeliske. Så det er ikke al jazz der irriterer mig. MEN generelt er det bare ikke min genre. Heller pop, rock eller funk. Men cool at høre, at du værdsætter jazz så meget, Arne Schiøtt. :)
Meget apropos Prince, så er hans version af Kiss rigtig fed.
Og i den synger han jo bl.a. 'Dynasty', så gad vide om det er en slet skjult hilsen til de fire maskerede rockere?
Jeg tror sgu His Purple Highness ville gå i boks over at blive sat i forbindelse med KISS (hvorfor staves det egentlig i nyere tid oftere med versalier??).

Nå, men Prince og jazz aside, aight? :-)

#12 og #13: The Elder har, som man erfarer på det aldeles formidable dvd-bokssæt "KISSology", blandt KISS-fans en hardcore fanskare. Gene og Paul er imidlertid enige i den generelle opfattelse; at albummet sutter. Jeg mener også, skiven er fino.

#14: Bandets bedste numre er ikke at finde på en enkelt Greatest Hits cd, nej. I Still Love You, Anyway You Slice It, Gimme More, Down Ón Your Knees, I'm A Legend Tonight er blot bud fra 80'erne, hvor KISS lavede nogle af deres bedste tracks fra især Creatures Of The Night og Like It Up.

#11: Cool, synes jeg, at du regner Rock 'n Roll Over som bedste album. Jeg selv er på første album og Creatures (hvor lige nøjagtigt, #15, trommerne er tordnende massive).

Hvad jeres fabuleringer om makeup'en angår, har bandet ofte udtalt, at ritualet (de lægger den egenhændigt!) er deres ritual for at komme i gear til koncerten. Det er fandme da ægte for et uægte band som KISS.

Slutteligt, frit efter Lenny Kravitz: "Let them into The Hall Of Fame". Sommetider spekulerer jeg, om de indstiller nye albums, så snart den målsætning er nået...
Øh, Lick It Up, hedder pladen. :-)
# 20 Synes at have læst engang at både Michael Jackson og Prince var fascineret af Kiss :-)på det kommende album skulle der iøvrigt være fokuseret på trommelyden ala' Creatures.......... glæder mig !
I forlængelse af #14's liste over numre der aldrig er at finde på Greatest Hits, men som burde efter min mening, vil jeg også nævne Got To Choose fra Hotter than Hell, Mr. Speed fra Rock n' Roll over, Thrills in the Night fra det i øvrigt skammeligt undervurderede Animalize album, Good Girl Gone Bad fra Crazy Nights, War Machine fra Creatures of the Night, Exciter fra Lick it Up.

Og ja - Kiss skal i Hall of Fame.
#22 Hvis du kan dokumentere det, er du manden.

#23 Ruder Konge, hvad synes du om KISS-æraen fra og med Farewell Touren (som blev en hat til farvel)?
Hvis I allesammen følger KISS siden på Facebook, som plejer at være lynhurtigt opdateret, ville I vide, at KISS er blevet færdige med albumet og at mixingen starter i næste uge. Glæder mig utrolig meget til "Monster". Jeg aner et monsterhit!Efter sigende skal den udkomme i april i år.

Min første KISS koncert var i Forum i 2008 og næste i Malmø 2 år senere. Jeg har kendt længe til KISS, men det var først Rock Honours koncerten i Las Vegas (VH1) i 2003, som vækkede mig. Jeg oplevede ikke KISS i den gamle besætning, men hvad har man youtube til. Synes at Thayer and Singer gør fantastisk job.

Hvor mange her ved at Tommy Thayers første rigtige live optræden var i Melbourne med Symphoni orchestra (Alive IV). Han klarede sig fabelagitigJeg har DVD fra denne koncert og er vildt begejstret over hvor smukt de originale sange smelter sammen med violiner, strygere osv.

Mom de kommer til DK til juni eller juli i år. Vi få se.
Vil lige korrigere årfejl - Rock Honours koncerten var i 2006. Melbourne koncerten var i 2003.
#24: Jeg må indrømme, at jeg tabte lidt pusten mht. Kiss da de udgav Psycho Circus og de efterfølgende år. PC, genforeningen og den efterfølgende turne med masker og hele skidtet faldt jeg ikke for i sin tid. Det skal hurtigt lige indskydes, at jeg er vokset op med firser-Kiss. Jeg er født i 76 og har af naturlige årsager ikke set dem tilbage i halvfjerdserne. Jeg startede da jeg var en 12-13 år som var i årene efter Crazy nights udkom (men før Hot in the Shades). Crazy Nights faldt jeg for med det samme jeg hørte det (altså nummeret samt Reason to live fra samme plade) og de efterfølgende plader jeg hørte med dem var Animalize, Asylum og opsamlingen Smashed, Thrashed and Hits. Jeg havde derfor ikke et nostalgisk forhold til Kiss med masker og jeg syntes bedre om Bruce Kulick og Eric Carr end Ace Frehley og Peter Criss. Det gør blandt andet, at jeg er en af dem der er helt vild med firser-Kiss, mens mange der var med i halvfjerdserne ikke kan lide det. Jeg må dog også hellere lige sige, at jeg bestemt er helt vild med det de lavede i halvfjerdserne. Det er bare ikke noget jeg er vokset op med. Det "rigtige" Kiss for mig er Simmons, Stanley, Kulick og Carr :-).

Derfor var jeg ikke fyr og flamme og genforeningen og som sagt var jeg heller ikke oppe at ringe over Psycho Circus. Jo, titelnummeret var - og er fedt - samt et par andre numre, men ellers holder jeg ikke så meget af den plade. Den fik mig som sagt til at miste lidt af interessen, og var derfor heller ikke helt med omkring farvel-touren samt hvad der blev udgivet i den periode. Jeg har dog siden fortrudt at jeg reagerede sådan og jeg ville meget gerne have været i Valby i 97, men sådan tager vi jo hele tiden nogle valg og engang imellem vælger vi forkert.

Jeg har dog altid med jævne mellemrum hevet fat i Kiss-pladerne og hørt dem, uanset hvilken æra de har været fra. Jeg var også ovenud begejstret over det niveau Sonic Boom havde. Et overraskende højt niveau og jeg håber at Monster vil have samme niveau. Så bliver det fantastisk.

Med hensyn til Tommy Thayer, så var hans allerførste medvirken med Kiss faktisk helt tilbage i 1989, hvor han spillede lidt guitar på pladen Hot in the Shades (jeg ved godt der blev skrevet "live-optræden" men kommer lige med lidt flere skæve facts). Han spillede på nummeret Betrayed, så hans tid med Kiss går faktisk mange år tilbage.
PS: Er man forholdsvis ny i Kiss og gerne vil læse lidt om dem, så kan jeg klar anbefale den svenske Wikipedia. Kiss er enorme i Sverige og deres Wikipedia er rigtig god og informativ http://sv.wikipedia.org/wiki/Kiss_%28musikgrupp%29
Jeg må lige korrigere mig selv. Genforeningsturneen med den originale besætning, der blandt andet bragte dem til København i 1997, lå før de udgav pladen Psycho Circus. Jeg fik vist formuleret det anderledes.
#24 Har læst om det flere steder - bla. her - http://www.kissasylum.com/news/2012/01/04/cotn-pondcast-interview-eric-singer/

her bliver Creatures dog ikke nævnt - leder lige lidt videre :-) har set det et sted !
Kiss er - desværre - intet andet end et ordinært band uden Ace Frehley.
#31 hmmm............ ja, de mangler sgu en der er stiv hver aften og som skal hjælpes op på scenen ! og det er ikke fordi jeg ikke synes om manden, han laver superfed musik !
#32: Godt du skriver, at din kommentar er til mig, for jeg har intet nævnt om at de mangler en stiv guitarist. Jeg konstaterer bare, at de uden bemeldte stive guitarist, er et ordinært band.
SÅ fantastisk syntes jeg nu heller ikke Ace Frehley var. Altså, ikke fordi jeg ikke respekterer manden, det gør jeg bestemt og der vil jo nok altid være noget særligt over de originale medlemmer, men bortset fra et kort intermezzo omkring genforeningen, så har Frehley ikke været en del af Kiss siden 1980. Hans efterfølgere har da bestemt været værdige arvtagere. Den måske bedste musiker der har været i bandet overhovedet, var efter min mening Vinnie Vincent. En væg-til-væg røvhul ja vist, men en fantastisk guitarist der også bidrog til sangskrivningen. De to plader han medvirkede på, Lick it Up og Creatures of the Night, er to virkelige gode skiver og blandt de allerhårdeste de har lavet. Det er jo rendyrket heavy rock på de plader.

De øvrige guitarister Bruce Kulick og Tommy Thayer kan bestemt også deres kram. Mark St. John er sværere at bedømme, da han kun medvirkede på én plade og oveni købet ikke på alle numrene på Animalize.

Nå, det er en diskussion der altid vil bestå blandt fans. Ace Frehley har særstatus blandt mange fans. Jeg synes bare, at Kiss også har lavet så meget fedt i tiden efter ham, men jeg jo også - som skrevet tidligere - fra en anden tid end dem der voksede op med Kiss og Frehley i halvfjerdserne.
#33 :-) Synes faktisk også at Ace har lavet nogle fede soloskiver efter han forlod Kiss - men mener faktisk at Kiss har formået i forhold til mange andre ældre bands at opretholde en høj standard på deres albums og koncerter !
Kiss er helt klart et af mine favorit bands! De har lavet mange utrolig FEDE sange! Glæder mig til det nye album og hvis de tager et smut forbi Danmark så skal jeg da ind og se dem!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.