Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 18-01-2012 kl. 10:31

Mastodon til Copenhell

Så er Copenhell klar med endnu et navn til årets festival. Det er giganterne fra Mastodon, der lægger vejen forbi Refshaleøen

Af Bjarke Kirkegaard Nielsen
Foto: Henrik Reerslev - www.dermauser.com

Så er der godt nyt til dem, der ikke nåede at opleve Mastodons to koncerter i Danmark her i januar. Bandet har nemlig takket ja til at deltage i Copenhell 2012. Det er ikke første gang Mastodon har været på plakaten til festivalen, men aflyste desværre deres optræden til den første Copenhell i 2010.

Mastodon kommer til København med deres progressive sludge-metal. Det psykedelisk anlagte metaluhyre er langtfra noget ukendt fænomen på den danske live-scene. I 2011 triumferede de på Roskilde Festival, og forleden besøgte de Store Vega med en rost koncert, og i går lagde de vejen forbi Voxhall i Aarhus.

Mastodon er i de seneste par år blevet en del af det finere metalselskab. I 2009 var de for eksempel på turné som support for Metallica, hvor det blandt andet blev til fem udsolgte koncerter i Forum. 

Ud over Mastodon præsenterer Copenhell også vinderne af Might Fight Night, Barricade, som vi tidligere har skrevet her på siden.

Copenhell foregår på Refshaleøen i København den 15. og 16. juni 2012. Her vil 16 bands fyre metal af på to scener. Billetter kan købes via GAFFA Live.

 

 

 

 

 

 

 

 

Mere om Copenhell

Copenhell får ny maskot
29-03-2012 (nyhed)

Mere om Mastodon

Metallica klar med opvarmning
I går, kl. 14:13 (nyhed)
Gojira til Copenhell
14-02-2012 (nyhed)
Mastodon: Store Vega, København
17-01-2012 (anmeldelse)

Mere om Copenhell 2012

Copenhell får ny maskot
29-03-2012 (nyhed)
Tip en ven
6 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Det ser ud til at blive et par dejlige dage med cement, øl og hævi metal en masse.
Yeeaah!
Enig med Mølgaard!
sagde de ogs igår,.....
Så forhelvede da!Det bliver lækkert!
Det bliver rigtig lækkert, vi mangler sgu kun lidt i den hårde ende nu :-)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.