Depeche Mode går i studiet

Depeche Mode går i studiet

I november sagde Andy Fletcher i et interview med Spazio MAD, at Depeche Mode skulle samles til et møde i januar 2012 og muligvis gå i studiet kort tid derefter. I et interview med GAFFA Sveriges Mats Almegård bekræfter sangskriver Martin Gore, at det er tilfældet:

– Vi havde et møde i januar og planlægger at gå i studiet meget snart.

Hvad betyder "meget snart"?

– Vi vil begynde at optage i marts. Vi arbejder sandsynligvis med albummet hele året, on-off. Formodentlig vil vi ikke udgive albummet før næste år, men snebolden er i hvert fald sat i gang med at rulle, siger Martin Gore til GAFFA Sverige.

Martin Gore, der sidste år sang på sangen "Man Made Machine" sammen med Motor, og som er 12. marts er aktuel med et fuldlængde technoalbum sammen med eks-Depeche Mode-kollegaen Vince Clarke i duoen VCMG, blev også spurgt, om det næste Depeche Mode-album er blevet påvirket af dette, og om det lyder mere techno-agtigt. Svaret på dette spørgsmål kan du læse i martsudgaven af ​​GAFFA Sverige, der er ude 2. marts i Sverige og til den tid kan læses på GAFFA.se

Depeche Mode seneste studiealbum hedder "Sounds of the Universe" og blev udgivet i 2009.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA