Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 09-03-2012 kl. 15:19

Flere navne til P3 Guld

Choir Of Young Believers, Kidd og The Asteroids Galaxy Tour optræder ved årets P3 Guld

Når P3 Guld finder sted i Koncerthuset i DR Byen fredag den 6. april er det med Simon Kvamm som værk, og en lang række optrædener fra danske kunstnere som Lukas Graham, Spleen United, Choir Of Young Believers, Kidd og The Asteroids Galaxy Tour.

Soul- og popmageren Lukas Graham (billedet) brød igennem i efteråret som P3s Uundgåelige med nummeret "Orinary Things", som senere blev kåret til 2011's bedste danske Uundgåelige. "Vi ved ikke, hvordan vi har det med at optræde på P3 Guld endnu. Det er så vildt, så vi kan ikke forestille os det, men vi tror, det bliver rigtig fedt" siger Lukas Graham.

Spleen United er for tiden aktuelle med deres nye album "School Of Euphoria", som ramte butikkerne den 30. januar, et album, der har kastet singlerne "Sunset To Sunset" og "Days Of Thunder" af sig. Bandet har været P3s Uundgåelige hele tre gange, senest i november 2011 med singlen "Days Of Thunder".

Jannis Noya Makrigiannis er sangskriveren bag gruppen Choir Of Young Believers, som debuterede i 2007 med ep'en "Burn The Flag", og i 2008 udkom debutalbummet "This Is For The White in Your Eyes". Opfølgeren "Rhine Gold" udkom den 27. februar, et album som GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez i sin femstjernede anmeldelse kaldte "en stor, modig og ambitiøs plade".

The Asteroids Galaxy Tour består af Mette Lindberg og Lars Iversen, og gjorde sig bemærket i en række lande med debutalbummet "Fruit" fra 2009. De har haft deres musik med i de store amerikanske tv-serier "Gossip Girl", "The Vampire Diaries" og "CSI:Miami". Siden debutalbummet har gruppen arbejdet på albummet "Out Of Frequency", som udkom den 27. februar.

Den unge dansk-skotske rapper Nicholas Westwood, bedre kendt som Kidd, har været et af sidste års mest omtalte nye danske navne, kendt for store YouTube-hits som "Kysset Med Jamel", "Gøre Sin Ting", "Ik' Lavet Penge" og debut-ep'en "Greatest Hits". Lige så hurtigt som han dukkede frem på musikscenen, lige på hurtigt meddelte Kidd, at han trak sig fra musikken. Det blev dog senere uddybet, at der var tale om, at Kidd-projektet stoppede, men at Westwood ville fortsætte med at lave musik. Det er dog ikke musik, rapperen er blevet kendt for inden for den seneste tid, da han for nylig blev politianmeldt af Dansk Folkeparti grundet udtalelser i et interview, som partiet opfattede som trusler mod Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt.  

De øvrige kunstnere, som vil optræde til prisuddelingen, bliver offentliggjort løbende i Smag på P3.

Et centralt fokus for P3 har været de nye spirende stjerner i det danske musikliv. Igennem 11 år har P3 holdt øje med talentfulde kunstnere, som har været på vej frem. P3 Guld startede tilbage i 2001 i Falkoner Salen, og siden har det udviklet sig til et af Danmarks vigtigste musikshows.

P3 Guld løber af stablen fredag den 6. april kl. 21.00 på DR2 og P3, hvor følgende priser bliver uddelt: P3 Prisen, P3 Talentet og P3 Lytterhittet. Nominerede og optrædende bliver løbende afsløret på P3. 

Følg The Asteroids Galaxy Tour tryk på hjertet

Følg Kidd tryk på hjertet

Kidd: Lille Vega, København
13-04-2012 (anmeldelse)
Kidd – ny Kidd på blokken
05-11-2011 (artikel)
Tip en ven
4 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
KiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiDD!
0
[Dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
0
Har lige tjekket, og jo, der ER faktisk flere award-shows i Danmark, end der er kunstnere med et pladesalg på over 500 eksemplarer.
0
Nu er det ikke for at fluekneppe - men hedder Lucas Grahams sang ikke "OrDinary Things"?
Det bliver lækkert med COYB!

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

The Asteroids Galaxy Tour: Fruit
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
The Asteroids Galaxy Tour: Out Of Frequency
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
The Asteroids Galaxy Tour: Out Of Frequency (Vinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Spleen United: Blå Badge 25 mm
Kr. 10,00
Køb på GAFFA Shop
Spleen United: Godspeed Into The Mainstream
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Spleen United: Grøn Bagdge 25 mm
Kr. 10,00
Køb på GAFFA Shop
Spleen United: Gul Badge 25 mm
Kr. 10,00
Køb på GAFFA Shop
Spleen United: Hvid Bagdge 25 mm
Kr. 10,00
Køb på GAFFA Shop
Graham, Lukas: Lukas Graham
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Graham, Lukas: Lukas Graham (Vinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Graham, Lukas: Lukas Graham Intl. Version
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Choir Of Young Believers vs. Evil Death Machine: Things I Stole (Vinyl)
Kr. 69,00
Køb på GAFFA Shop
Choir Of Young Believers: Rhine Gold
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Choir Of Young Believers: Rhine Gold (2xVinyl)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce
Annonce