Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 27-04-2012 kl. 10:31

Boganmeldelse: Fin krimidebut fra Morten Kærså

Moonjam-sanger springer ud som krimiforfatter med vellykket resultat

Morten Kærså er mest kendt som sanger i Moonjam (billedet, med Morten Kærså til venstre) og tidligere keyboardspiller i Sneakers, men han er nu – i en alder af 54 år – sprunget ud som krimiforfatter med romanen "Den Uskyldige Morder". En roman, der blandt andet foregår i det københavnske musikmiljø og i 80'erne og 90'erne, og som ifølge forlaget delvis trækker på Kærsås egen livshistorie, men i en "yderst fri fortolkning, hvor der er byttet om på navne, relationer og hændelser."

Romanens unavngivne hovedperson har været keyboardspiller i en populær 80'er- og 90'er-gruppe ved navn Bandet, men har efter et massivt alkoholmisbrug været på afvænning, har fået et mere roligt job som musiklærer og lever i et forhold med en kernesund og fornuftig idrætslærer. Hans søster Amanda, der var sangerinde i Bandet og siden gik solo, er indlagt på en afvænningsklinik på ubestemt tid med massive problemer, blandt andet hukommelsestab, efter et voldsomt kokainmisbrug.

Romanens hovedperson plages af en tilbagevendende drøm, hvor han dræber den dansk-russiske pusher, der leverede stoffer til Amanda. Pusheren forsvandt efter en dramatisk nat i 1998, og vor hovedperson, der også lider af visse hukommelsesproblemer, kommer efterhånden i tvivl om, hvorvidt han rent faktisk har begået mordet i virkeligheden. Han forsøger derfor at genkalde sig den skæbnesvangre nat, hvor alt gik galt, og det indebærer både, at han opsøger gerningsstedet og beruser sig i alkohol og piller efter en længere periode med afholdenhed.

Morten Kærså er sluppet ganske godt fra sin debut som krimiforfatter ifølge GAFFAs anmelder. Han giver bogen fire stjerner og skriver blandt andet:

"Bogen er forholdsvis velskrevet, personbeskrivelserne nuancerede og plottet udmærket skruet sammen. Stilistisk er Kærsås sprog uden det store særpræg, men tilpas detaljerigt, og selvom romanen ikke ligefrem kan kaldes nervepirrende spændende, så er der dog så meget fremdrift i fortællingen – blandt andet takket være krydsklipningerne – at man som læser bladrer lystigt videre uden at kede sig undervejs."

GAFFAs anmelder konkluderer:

"Endelig er det forfriskende at henlægge en krimi til den danske musikmiljø, som indtil nu har været forholdsvis uberørt af de senere års krimibølge. Som læser får man det indtryk, at hele 80'ernes og 90'ernes danske musikscene var indsmurt i sprut og stoffer. Også pæne og populære mainstream-grupper som Bandet, der – med referencerne til Morten Kærsås virkelighed – kommer til at fremstå som en kloning af Sneakers og Moonjam. Om det er rigtigt, skal jeg ikke kunne sige, men det virker i hvert fald ganske troværdigt i Kærsås roman-virkelighed. Bogen præsenteres som første bind i en planlagt trilogi. Jeg ser frem til fortsættelsen."

Læs hele anmeldelsen i GAFFAs anmeldelsessektion.

Følg Moonjam tryk på hjertet

Moonjam: Raining In Asia
05-09-2009 (anmeldelse)

Følg Morten Kærså tryk på hjertet

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Jeg som normalt ikke læser bøger vil da overveje denne bog, når det nu er en af favoritterne Morten Kærså, :0) men hvor ville det dog også være STORT hvis der kom et SOLO album fra dig Morten, det har jeg godt kunne tænke mig LÆNGE, men gi dig bare go tid, det skal være godt. :0)

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Live

Moonjam
Torsdag d. 25-07-2013 kl. 20:00
Gæstgiveren i Allinge
Køb billet via GAFFA Live
Moonjam Feat. Sneakers Songs - Moonjam
Lørdag d. 27-07-2013 kl. 21:00
Musikhuzet i Rønne
Køb billet via GAFFA Live
Teltet Randers 2013 - Moonjam
Onsdag d. 14-08-2013 kl. 20:00
Teltet, Justens Plæne
Køb billet via GAFFA Live
Moonjam
Fredag d. 20-09-2013 kl. 20:00
Musikhuset Aarhus
Køb billet via GAFFA Live
Annonce