Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 14-05-2012 kl. 12:11

Northside klar med program og app

Den støt ekspanderende Aarhus-festival slår sløjfe på årets program og er klar med Northside-app til mobilen

Af Trine Jørck
Foto: Jan Chrillesen

Den aarhusianske festival NorthSide Festival har på ganske få år, tre helt præcist, vokset sig ganske stor. Med de to sidste navne ført til programlisten, en klar spilleplan og en ny applikation til mobilen er NorthSide klar til at skyde årets festival i gang den 15-17. juni.

De to sidste navne der er ført til årets program, er D-A-D (billedet) og Suspekt. To danske navne, som har fyldt meget på den danske musikscene inden for hver deres genre.

D-A-D kan næste år fejre 30 års jubilæum. Det danske rockband står aldrig i vejen for et ekstravagant og opfindsomt sceneshow, hvor energien altid er skruet op. Trods alderen er bandet stadig i god form, hvilket de blandt andet beviste med sidste års udgivelse "DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK". Sammen vil de to Binzer-brødre og deres musikalske slægtninge Laust Sonne og Stig Pedersen kombinere materiale fra deres imponerende karriere, når de går på scenen til Northside.

Suspekt udgav sidste år albummet "Elektra". Efter fire års pause er albummet deres hidtil mest succesfulde. Tonen er lige så hård som altid, når Albertslund-drengene bestiger NorthSides scene for at præsentere publikum for deres show.

For at vide mere om de to bands, samt anden information om NorthSide Festival 2012, kan du downloade den nye NorthSide Festival-applikation. NorthSide har i samarbejde med firmaet Greencopper udviklet en applikation til mobilen. I denne app kan man finde spilleplan, læse om årets musikprogram, se kort over pladsen, læse om events, aktiviteter og finde generel information om festivalen. Applikationen vil løbende blive opdateret.

For at få adgang til alle herlighederne på årets NorthSide Festival må man skynde sig at købe en billet. Festivalen, som ellers har udvidet festivalarealet med 10.000 km i forhold til sidste år og dermed har sat 20.000 billetter til salg, melder om overraskende stort forsalg. Der er på nuværende tidspunkt omkring 3000 billetter tilbage. Billetter til festivalen, som løber af stablen fra den 15.-17. juni, kan købes via GAFFA Live.

Varm op til festivalen med GAFFAs NorthSide-playliste på Spotify.

Læs mere om NorthSide Festival og se det fulde program her.

Følg Northside 2012 tryk på hjertet

Følg Suspekt tryk på hjertet

To nye navne til Smukfest
23-05-2013 (nyhed)
Suspekt: Studenterhuset, Aalborg
02-03-2012 (anmeldelse)

Følg D-A-D tryk på hjertet

Tip en ven
28 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
(nu bliver man jo nødt til at tage afsted, men) JA FOR SATAN DA! :-D
- Årh man bliver helt svimmel af sådan et godt program der er nu!
0
(Billedet får mig ikke til at grine. Overhovedet).
0
Jeg elsker skide-rock.
0
jeg har allerede set de første brokke sig gevaldigt over DAD og kaldt dem en "grøn koncert" bookning.
Jeg synes DAD er en cool booking og de plejer at står for en fed koncert/fest fredagaften kl 21:15 med fællessang og gode vibes! :-)

Suspekt vil garanteret også gøre deres for at få folk op på kogepunktet, så det er to meget godkendte bookninger herfra...
0
Lækre danske bookinger, som Roskilde også burde kigge lidt på!

D-A-D er altid garante for en fed fest!

#3 Dejligt med en ægte skide kommentar. Gaffas smagsdommere længe leve.
0
#5: Ja. Jeg hader også bare, når folk udtaler sig og forholder sig til musik. Det burde forbydes at være negativ.
0
#6 Du forholder dig jo ikke til noget musik. Du kommer bare med en latterlig påstand uden belæg, som er ubrugeligt for enhver.
0
The xx og Justice som afslutning på fredagen er godt nok nice! Men kæmpe serisøt kæmpe fail at man har Kashmir med 90 minutters spilletid som afslutning om lørdagen hvor både The Hives og Kasabian havde været at foretrække!
0
#7: Er du klar over hvad skide-rock er? Det er også kendt som balle-rock og deler noget af det samme musikalske område som diller-rock. Det er ikke nødvendigvis negativt, det beskriver bare musikken (og til dels fanbasen).

Dog passer skide-rock ikke rigtig ind i Northsides profil som jeg opfatter den.
0
#9 I know, men opfatter det, dog negativt, da det ikke ligefrem af folk, som godt kan lide D-A-D, som kalder deres musik det.

Jeg er enig i, at det ikke passer ind i Northsides profil, men hvorfor skal en festival også have en hel rød tråd? Synes det er fedt med et par navne, der stikker lidt ud, ligesom Suspekt, ellers bliver det sgu trivielt.
0
#8 Måske skal The Hives og Kasabian videre til
en anden festival, hvorfor de ikke kan spille
så sent?

I øvrigt sluttede Kashmir lørdag aften på Smukfest
for et par år siden, og det var sgu rigtig fedt!

#10 Enig! Det kan sgu blive en tand for ens det hele, og
D-A-D plejer at kunne starte en fest :-)
0
#11 du har muligvis ret, Kashmir spiller jo The Good Life og at sammenligne Northside og Skanderborg er måske lige groft nok!

Angående D:A:D og Suspekt så forstår jeg ikke helt de bookinger, der bare for meget fadøl og Grøn Koncert over det til min snobbede smag.

I det hele taget kunne de for min skyld godt have sparet de mindre navne som Dúné, Lukas Graham og Freja Loeb væk og så lade de andre spille lidt længere koncerter.

Altså 1 time til navne som Kasabian og The Hives er sgu lige lidt nok, mere vil have mere!
0
#12 Jeg sammenligner sådan set ikke festivalerne - bare det fact, at Kashmir leverede en fed afslutningskoncert, med masser af energi!

Det er jo lidt svært at komme udenom Grøn Koncert navne, hvis man vil booke nogle lidt større danske navne. Og så længe de holder sig væk fra de "let-benede" popnavne som Medina, Nik&Jay osv, er det vel ok? :-)

Men enig i koncert længderne. Det er godt nok lidt korte nok! 5 kvarter til hovednavnene havde været at foretrække...
0
#11: Sejt digt!
0
Jeg får ondt i tarmen over at se, at artisterne skal klemme alt ud på 1 time eller 5 kvarter.

Giv dem dog for helvede rigtige koncerter - Jeg vil se dem udfolde sig kunstnere ikke bare se dem spille "hits på tid". Der er jo ikke plads til en skid i det program.

Og så er der endda 2 af de bands der har fået "hele" 5 kvarter til 1,5 time, som man har set 35 gange før. Dem man gerne vil se, får så blot en time.

NEEEEEEJ hvor er det latterligt lavet.
0
#7: Jeg forholder mig til, at D-A-D er skide-rock. Det er en konstatering, men hvis du gerne vil have, jeg uddyber lidt mere hvorfor, jeg synes, det er det, så sig endelig til.
Jeg erkender gerne, at D-A-D er garante for en fest i 99 ud af 100 tilfælde. Jeg er bare for det første i tvivl om hvorvidt, de kan starte en fest på Northside, hvor MANGE blandt publikum i hvert fald ikke er kommet for at høre skide-rock. For det andet kan jeg slet, slet ikke se, hvor Northside vil hen med bookingen ift. den nogenlunde klare "musikprofil", de i sin tid lagde for dagen.
0
#15: Du indser nu hvorfor en stor del af os der tog afsted sidste år ikke tager afsted i år. Northside Festival har på rekordtid udviklet sig til det værste kommercielle pis på dansk grund, og det er super ærgeligt. Jeg kan forsikre dig om at de eneste intentioner med festivalen er at tjene penge.. der er ingen kærlighed her.. det er sgu ikke ligefrem Den Grimmeste eller Roskilde Festival...
0
#13 godt ord igen det var ikke min mening at provokere, jeg er ikke selv stor Kashmir-fan og jeg havde forventet/håbet at Kasabian eller The Hives ville slutte af om lørdagen.

Og jeg er max skuffet over de korte koncerter igen bands som netop Kasabian og The Hives m.fl. på plakaten ville da med lethed kunne fyre den af i 90 minutter - men der kan selvfølgelig også være økonomi indblandet i de valg som Northside har truffet.

Off. Topic.
Interessant musikalsk "sociologisk" oplevelse fredag aften amok med banjoshow til Mumford... videre til røvballerock med D:A:D for at oplevelse minimalistiske The xx afsluttende med elektronisk fest med Justice!
0
Da jeg flygtigt kiggede på tiderne tidligere i dag, tænkte jeg at det så okay ud. Nu ser jeg til min gru at mange koncerter er under en time, og at ja, Kasabian og Noel kun er ÈN time! Og 1 time og et kvarter med stone roses er ikke meget bedre. Det bliver jo nærmest ikke til at bære. :( Så må man jo bare tænke på at man trods alt får ret meget god musik leveret på én weekend, men når man har sine personlige hovednavne, der sjældent (eller aldrig) er i Danmark, er det lidt skuffende.

0
Selvom jeg er lidt ligeglad med DAD, synes jeg, det er en dejlig usnobbet booking fra Northsides side. Northside giver publikummet de navne, de vil høre, i modsætning til Roskilde Festival, der bliver mere og mere arrogante for hvert år og fortsætter med at lade billetpriserne stige, selvom deres program består af mere og mere ukendte navne, og mange ønsker DAD år efter år. Jeg glæder mig til at give Northside en chance i år, og hellere en time med Noel Gallagher eller Mumford fremfor 2 timer med Björk.
0
Det er meget sjældent at bands spiller mere end 75 min på en festival, med mindre de lukker Orange eller er så stort et navn at de kan gøre hvad de vil - Eller får 10millioner og er booket til mere.

Normale (mindre) bands spiller mellem 50-60min og at Northside kan få så meget god musik ind på så forholdsvis kort tid ser jeg ikke det store problem i. Tror da at største delen derude hellere vil høre 60 gode minutters god musik med Noel, Mumford eller The Hives frem for +75, hvor for nogle af bandsne, dårlige covers, b-sider eller anden ligegyldigt tidsfordriv skal flettes ind i sættet.
Langt hellere 60 intense minutter. Så kan man altid tage til indendørskoncerter og få totaloplevelsen. Tager man på festival er det vel for at opleve så meget god musik man kan, mens man bliver revet rundt i noget mudder med en fadøl i hånden...
0
75 min er ganske sædvanlig længde på et festivaljob, f.eks. På Roskilde. Det gode danske brokke-gen lever da i bedste velgående :-)

#17 Du har ret! Arrangementet burde være gratis, øl også, og arrangørerne burde hjælpe dig med at binde dine sko.
0
Jeg synes aldrig jeg har oplevet koncerter, der kun måtte vare en time nogen af de mange gange jeg har været på Roskilde, men jeg har da forståelse for at det nødvendigvis må være sådan når ingen bands må overlappe hinanden. Ved også godt at en time eller under er standart på mange andre (europæiske) festivaler, synes bare det er en kedelig tendens.
0
En time? Hvad så med at Eagles of Death Metal har fået sølle 45 minutter!? Hold nu kæft, det er tyndt, Northside.
0
Øv øv øv, kun én time med The Hives!?
0
#24: Fuldstændig enig. Det er alt, alt for lidt. Nu ved jeg naturligvis ikke hvordan, de placerer scenerne i år, men hvis de gør som sidste år er det forståeligt, ingen koncerter kan eller må overlappe hinanden. Måske skulle de så revidere den del af festivallen.
0
På Roskilde er de fleste koncerter, da på 90 minutter ca. Nogle mere nogle lidt mindre. ;)
0
Roskilde giver artisterne lov til at give hele koncerter, indenfor rimelighedens grænser. Dvs. ingen korte sets medmindre artisterne selv har lyst til det - Og det har de temmeligt sjældent!

Mange af artisterne på de små scener spiller dog relativt korte koncerter (60-75 minutter), da der ofte er tale om relativt nye bands som simpelthen ikke har materiale til mere.

At begrænse The Kooks, Mumford & Sons, The Hives, Eagles of Death Metal, The Stone Roses etc. til så korte koncerter, er simpelthen så top nederen. Lad dem nu udfolde sig som artister - Lad os opleve dem RIGTIGT. Det kræver tid.

At man så samtidig deler ud af de (relativt - det generelle niveau taget i betragtning) lange koncerter til bands som Kashmir, D-A-D og Malk De Koijn understreger blot den total mangel på inigritet og dømmekraft. De bands kan vi jo for helvede se hele tiden.

Det er RYSTENDE ringe lavet Northside!

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Suspekt: Elektra
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Suspekt: Elektra (2xVinyl)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Suspekt: Ingen Slukker The Stars
Kr. 119,00
Køb på GAFFA Shop
Suspekt: Ingen Slukker The Stars (4xVinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Suspekt: Ingen slukker the stars (DVD)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
D-A-D: Brændstof til drengedrømme
TILBUD: 139,00 kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop
D-A-D: DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK
Kr. 79,00
Køb på GAFFA Shop
D-A-D: DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK (Vinyl)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
D-A-D: Disneyland After Dark
TILBUD: 139,00 kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop
D-A-D: Good Clean Family Entertainment
TILBUD: 139,00 kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce
Annonce