Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Lukas Graham på efterårsturné

GAFFA | Af Ole Rosenstand Svidt
Onsdag d. 30-05-2012 kl. 09:56

Succesen vil ingen ende tage for soulpopsangeren Lukas Graham, der nu har ligget nummer 1 på albumhitlisten i otte uger i træk med sit selvbetitlede debutalbum og netop har modtaget dobbelt platin for 40.000 solgte album.

Nu offentliggør Lukas Graham så sin danske efterårsturné, der bringer ham ud til de hidtil største koncertsteder. Sidste efterår spillede han og bandet for under 100 mennesker på Jazzklubben på Christiania og V58 i Aarhus. Dette efterår spiller gruppen så på store steder som Falconer Salen i København, Musikhuset i Aarhus, Odense Idrætshal og Herning Kongrescenter.
 
Bandet har i øvrigt ændret sig en smule. Keyboardmanden Morten Ristorp vil i fremtiden bruge det meste af sin tid som producer og sangskriver. Han er allerede en del af producer-teamet Backbone, der har produceret Lukas' album, og han får ikke tid til at følge med rundt til de mange koncerter, der skal spilles i Europa dette efterår. Efter lang tids søgen er valget som erstatning faldet på Kasper Daugaard, der nu indtræder som fast medlem af bandet, som derudover også består af bassisten Magnum og trommeslageren Lovestick.

GAFFAs Sohail Hassan oplevede Lukas Graham i Store Vega i april, og her uddelte han de maksimale seks stjerner og skrev blandt andet:

"Alt i alt levede Lukas Graham langt mere end op til forventningerne. Al succesen er velfortjent. Bandet leverede en stor oplevelse, trods det helt vildt sparsomme set up, udelukkende baseret rå energi, musikalsk talent og virkelig solidt materiale. Så imponerende at andre artister burde tage noter. Jeg er ikke bleg for at sammenligne Lukas Graham med en tidlig John Legend. De har internationalt potentiale skrevet over det hele."

Se koncertdatoer og køb billetter via GAFFA Live.

Følg Lukas Graham tryk på hjertet

Tip en ven
4 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Hey, der er sgu da en svævende ølflaske på billedet!
0
Og en fed dværg. Det er ret David Lynch.
0
Hvad sker der? Fik folk ikke nok af denne type muzak i 90'erne? Nå nej. Da var de jo ikke født.
David Lynch ville forøvrigt finde dette setup trivielt og kedeligt, er jeg sikker på. Medmindre bassisten stikker sin lede tunge ud for at slikke fotografen i øret. Tjek forøvrigt fætter solbrille.... Hvor er solen, der retfærdiggør dem?
0
#3: Haha, hvem har tisset på din sukkermad? Lukas Graham er ganske vidst ikke det bedste, der er sket inden for hverken den internationale eller nationale musikhistorie, men helt ærligt - han kan jo synge!

Log ind for at kommentere.

I dag, kl. 12:00

Dizzy Mizz Lizzy tager på turné – med nye sange

Trioen bekræfter, at de drager landet rundt i 2015

8    
I dag, kl. 14:05

Derfor stopper Giana Factory

Bandet fortæller, hvorfor de går hver til sit efter en ep og to album

0    
I dag, kl. 08:19

Se musikere, der ligner noget andet

Sjovt og skræmmende ser det ud

4    
I dag, kl. 13:09

Chance The Rapper udgiver gratis album

På trods af hele U2-balladen frigiver rapperen et gratis album

0    
I dag, kl. 11:07

Download Marvelous Mossells nye numre gratis

Den populære 80’er-inspirerede rapper har netop udgivet flere af sine nye numre til gratis download

0    
I dag, kl. 09:19

Hør Thomas Helmigs titelsang til Renées teaterstykke

Den danske popkonge har skrevet sangen til teaterstykket baseret på børnebog af en forfatter, som Helmig kender særdeles godt

0